Patchwork-inspireret gæstebog

Søde hilsner fra glade bryllupsgæster er en uvurderlig ting, men i stedet for en klassisk bog valgte vi at klippe en masse kvadratiske stykker stof ud som folk kunne skrive en hilsen på. Tanken var at sy stykkerne sammen til et tæppe og det er skam stadig tanken! Ahem…det skal også nok blive gjort…forhåbentlig inden vi har 1. års bryllupsdag (jeg har 2 måneder endnu…det skal jeg nok nå…jojo…det skal jeg nok!)Vi havde inviteret ca. 45 gærster og jeg havde klippet 48 stykker stof da jeg egentlig forestillede mig at en del af gæsterne enten ville skrive sammen eller at de ville synes at det var en underlige my-modens ting at finde på og undlade at skrive – men der tog jeg sørme fejl! Alle tog vildt godt imod ideen og vores gæster var virkelig kreative med både at tegne, digte og skrive søde, personlige hilsner. Det bliver uden tvivl et skønt tæppe når det engang bliver færdigt :-)

 

DIY: Farveblyantholder af træ

Udgangspunktet for denne lille DIY er en halv pakke farveblyanter (spørg mig ikke hvor resten med tiden er forsvundet hen?!) og et stykke birketræ fra mine forældres brændestabel – træstykket er savet til i længden og så har jeg bare boret tilfældige huller ind til der var plads til alle farveblyanterne. So easy. Til sidst satte jeg lige et par bløde dimser under bunden for at beskytte den overflade som holderen kommer til at stå på (jeg ved ikke om det er nødvendigt, men jeg havde dem alligevel liggende :-)

Sommerfugle-bordkort

Vejret er usædvanligt skønt og mildt i disse dage og hvis du er så heldig at stå foran at skulle holde en fest (det være sig et bryllup, en fødselsdag, en barnedåb eller noget helt andet) kan du, som bordkort,  overveje disse elegante sommerfugle, der hviler let på kanten af glasset og spreder en dejlig sommer-stemning. Vi brugte dem selv til vores bryllup sidste år efter at jeg havde set dem på Pretty Chic Blog – det tog relativt lang tid at klippe alle sommerfuglene ud, men resultatet blev super fint:

Charlotte & Jesper_268

Charlotte & Jesper_269

Charlotte & Jesper_550

Du kan finde en skabelon lige her: SOMMERFUGLE-BORDKORT

1 76 77 78