Tilbageblik

img_7023

Arbejdet med årets fotobog er stadig i fuld gang. Da bogen er en julegave til os selv kan december aldrig nå at komme med og derfor starter hver bog med billeder fra sidste års juletid. Det er ret skørt så meget Emilie er vokset på ét år! Ikke kun fysisk, men hun ser bare så lille ud på billederne fra sidste år. Lille og korthåret. Og sød og julet i hendes stjerne-nederdel – som hun stadig kan passe så mere er hun heller ikke vokset.

img_7130

En helt almindelig nat

img_1078

19.00. Oliver sover

19.20. Emilie sover

20.03. Oliver vågner. Tilsyneladende har han rejst sig op i søvne og er nu ked af at han står op. Det er også ret upraktisk når man sover. Han bliver lagt ned igen, rullet ind i dynen og får sin sut.

20.54. Oliver vågner igen. Han får lidt mælk og jeg går i seng sammen med ham.

21.22. Emilie er ked af det i søvne.

22.05. Emilie er ked af det og kommer ind i soveværelset til Jesper.

22.55. Oliver vågner. Får lidt mælk og sover videre.

00.23. Oliver vågner. Får en sut. Sover videre.

00.27. Oliver vågner. Oliver holder fest.

02.33. Mor giver op og beder Far om at overtage Oliver. Oliver holder stadig fest, men er begyndt at virke lidt træt.

02.45. Far opgiver at putte Oliver og henter barnevognen ind i stuen.

03.00 Oliver sover.

04.35. Emilie vågner. Emilie forlanger hysterisk at få tændt lyset. Emilie nægter at sove videre.

04.38. Mor er lidt træt og beslutter at gå lidt hurtigt ned ad trappen (for ikke at larme når vi går forbi Olivers værelse). Mor falder ned ad trappen. Emilie slår hovedet (ikke alvorligt, men dog ikke det fedeste på den tid af dagen). Mor og Emilie larmer forholdsvis meget. Stealth er ikke noget vi gør det i.

04.38. Oliver vågner. Far har slet ikke sovet siden han overtog Oliver.

Nåhmen. Godmorgen så. Godt at der er kaffe.

Furesøen siger godmorgen

img_1041

Med undtagelse af de ænder, der mente at Emilie lignede et lækkert rundstykke, så var denne her morgen ved Furesøen i særklasse. Faktisk var ænderne også ret søde, men Emilie blev en lille smule bange for dem da de prøvede at spise hendes termo-bukser. Det kan jeg egentlig ikke fortænke hende i…størrelsesmæssigt svarer det lidt til at en gås elller en svane napper mig i låret og det ville jeg da egentlig heller ikke bryde mig om…

Til gengæld er jeg ret stor fan af solen, når den står op! Og Furesøen, på en vindstille dag. Og Emilie, der bare nyder at trisse rundt og synge små sange for sig selv.

img_0996 img_1011 img_1026

My little artist

img_0512

Med fare for at gentage mig selv: Jeg er VILD med Kreakassen! Og Emilie er ligeså vild med den – ISÆR når der er maling med i projekterne. Og det projekt hun har gang i her er faktisk så genialt og så simpelt at jeg slet ikke kan forstå at jeg ikke selv har tænkt på det: 1 rulle hvidt gave-papir. Maling. Go.

Det er jo SÅ smart – og sådan en hel rulle gave-papir holder virkelig længe! Bedsteforældrene vil med sikkerhed elske at pakke gaver op, der er pakket ind i hjemme-malet gave papir (jo, i vil :-p ). Jeg har sagt det før, men jeg elsker simpelthen at se Emilie sidde og gøre sig umage på den måde – og i takt med at hun bliver ældre bliver hendes ‘kunst’ også mere og mere avanceret. Her har hun fx malet en and, der er på vej hen til en sø (prikkerne er dens fodspor). Se, jeg kunne nok ikke have fundet gave-papir med and-på-vej-mod-sø ude i butikkerne og jeg vil helt oprigtigt glæde mig over at pakke hver enkelt gave ind i sådan et helt unikt stykke kvalitetstid. Så kan det godt være at de ikke bliver helt så æstetisk smukke som tidligere år – men det var/er/bliver endnu hyggeligere at pakke ind og det er det, der tæller :-)

Ps: Har du også lyst til at kreakasse? Se mere lige her :-)

Årets fotobog in the making

img_4105

Det minder lidt om sommer i dag. Ja, altså bortset fra at solen, her midt på dagen, kun lige akkurat titter op over husene. Og bortset fra de brune blade på hækken. Og bortset fra den sprøde lyd af frossent græs, der knækker når jeg går henover græsplænen med barnevognen. Bortset fra alle de ting, så ligner det lidt sommer når jeg kigger ud af vinduet og ser en strålende blå himmel – og hvilken bedre dag at mindes den gang det faktisk var sommer. Jeg har endelig, endelig fået redigeret de sidste billeder fra årets sommerferie – og mappen med billeder fra juli ligger nu klar til at årets fotobog kan laves. Så langt så godt – faktisk troede jeg at jeg næsten var igennem alle efterårets billeder også…men så fandt jeg lige en mappe med det sigende navn ‘tøm kameraet’ – indeholdende 400 uredigerede, usorterede, skønne billeder fra vores efterår. Pyh, man har sørme tid til at tage mange billede, når man sådan er på barsel :-p

En af årtes store opgaver er altid at vælge hvilke billeder, der skal med i årsbogen – for det er bøgerne vi finder frem når vi kommer til at snakke om et eller andet der skete engang. Det er bøgerne Emilie henter når hun liiige skal se hvordan det var at være baby (‘Er det denne her bog, der handler om mig?’ spørger hun om bogen fra 2013…og ja, det må man jo nok sige at det er). Når først året er gået, bloggen er skrevet og diverse fraklip er postet på instagram så er det meget, meget sjældent at jeg kigger mapperne på computeren igennem – og jo ældre mapperne er jo, sjældnere bliver de åbnet.

Derfor er foto-bøgerne vigtige for mig og jeg glæder mig hvert år til at lave dem – og hvert år indser jeg at jeg har taget ALT for mange billeder jeg gerne vil have med. I år nærmer det sig 10.000 – mange er selvfølgelig blevet slettet undervejs fordi de enten ikke var gode eller fordi der var 10 ens…men der er mange tilbage!

Det er mit ønske med bøgerne at de skal fortælle en historie uden ord. En gang imellem skriver jeg en smule tekst, men i det store og hele lader jeg billederne tale for sig selv. Derfor er disse billeder selvskrevne til at komme med i år:

img_2437 img_2667 img_2716 img_2768 img_3142 img_3246 img_4010 img_4099 img_4267

Kan i også se det? Temaet i juli måned var leg :-)

Muslingen

img_9513

Haha. Jeg havde min kære far på besøg i onsdags og han mente godt nok at han efterhånden havde set længe nok på den flaske fra Go Tan, der er poppet op som det første på bloggen i laaang tid. Sorry. Her er i stedet et billede af bade-Oli. Det er nemlig noget af det vi bruger vores tid på, fremfor at blogge – at gå i svømmehallen, altså. Og det er fedt! Oliver har avanceret fra ‘Baby’ til ‘Musling’ og har allerede fået sit første fine diplom – og det synes jeg faktisk også at han har fortjent, for han er sej til det! Han dykker, plasker, hygger og snakker – og den halve time om mandagen vi er i vandet er faktisk en af de bedste halve timer hele ugen. Oliver kan nu selv ’svømme’ et lille stykke under vandet – og når man synger den rigtige sang imens han sidder på kanten, læner han sig selv frem og dykker ned under vandet – så skal han bare lige have hjælp til at komme omkring og ind til kanten igen – det er da sejt når man kun er 7 måneder gammel 😀

Jeg gik også meget i svømmehallen med Emilie da hun var baby (og hun elskede det også!), men vi gik aldrig på et rigtigt hold og jeg tænkte nok egentlig at det næppe kunne være nødvendigt – vi kunne jo sagtens finde ud af at hygge os helt selv. Men jeg må sige at jeg har kæmpe respekt for både de dygtige instuktører i Svømmeskolen, men så sandelig også for hvor meget sådan et lille menneske kan helt selv når bare de får lov at lære tingene i den rigtige rækkefølge og i deres eget tempo :-)

Det meste af tiden har han faktisk åbne øjne under vandet og jeg har ladet mig fortælle at babyer ser meget bedre end voksne gør under vand – men det lykkedes mig ikke at fange et billede af ham med åbne øjne, det ser ellers ret sødt ud (*ahem, det skyldes jo naturligvis at jeg ikke lige havde tænkt på at når man dykker ned under vandet med sit kamera (og man ikke er en baby) så kan men ikke længere se hvad det er man tager billeder af – så billedet er taget fuldstændig i blinde…næste gang må jeg have et par dykkerbriller med :-p )

img_9504

Go Tan – genvejen til lækker aftensmad

Sponsoreret indlæg

img_8749

Til de dage hvor det godt må gå lidt stærkt (dvs. i virkeligheden nok de fleste dage) har vi fundet en genvej som jeg synes er ret fantastisk. Lad mig lige ridse op:

  1. Aftensmaden kan være klar på ca. 20 minutter
  2. Der bliver ryddet op i grøntsagsskuffen
  3. Emilie elsker det

Det er egentlig nok. Der behøver ikke mere end det for at gøre mig til fan, men lad mig alligevel lige uddybe lidt:

Vi modtog for noget tid siden en kasse med et udvalg af Go-Tans wok-saucer. Det er saucer uden konserveringsmidler, kunstige farvestoffer, kunstige aromaer eller smagsforstærkere. Vi har ind til videre prøvet Sweet & Sour, Teriyaki og Red Curry – og de smager alle sammen virkelig godt. Vi følte os helt henførte til en eksotisk strand med palmesusen i baggrunden (i virkeligheden var det Olivers white-noise app, der kørte ude i barnevognen, men altså, same-same). Saucerne er helt uden dikkedarer – de smager ganske enkelt forrygende og det er virkelig nemt at lave et rigtigt måltid mad, næsten fra bunden – på næsten ingen tid.

Ca. 400 g kød steges i en wok
Ca. 400 g grøntsager snittes og tilsættes – og det kan vitterligt være hvad som helst og dermed er dette en virkelig god sidst-på-ugen-ret hvor de grøntsager, der ikke lige er blevet brugt kan komme til deres ret
1 flaske Go-Tan tilsættes

Og voila. Så enkelt er det. Vi har serveret med ris (sæt dem til at koge som det første) og Go-Tans egne wok-parate nudler – nudler, der bare skal hældes i wokken som det sidste. Nemmere bliver det altså ikke.

Velbekomme :-)

Ps: Og husk reje-chipsene! Emilie mener at de er det allerbedste og selv om jeg ikke ville undvære de lækre krydrede wok-retter så har hun egentlig ret. Reje-chips smager herre-godt.

img_8752 img_8758 img_8759

Kreakassen – genvejen til hygge

img_7529

Tænk, det er kun en enkelt måned siden at det var varmt nok til at sidde ude i haven i t-shirt og lave den lækreste lagkage – det første projekt fra kreakassen vi kastede os over.

Jeg vidste med det samme at det ville være et hit alene af den grund at der indgik maling – Emilie siger aldrig nej til at male. Aldrig! Og da farverne, efter hendes eget udsagn var chokolade, hindbær og vanille kunne det simpelthen ikke gå galt. Og det gjorde det da heller ikke – det var sådan en af de der dage hvor hun lige havde været en time for længe i børnehaven. Hun var træt, overkørt, rundtosset i hovedet og det kunne så nemt være blevet en eftermiddag hvor hun bare hele tiden prøvede grænser af og hvor vi hele tiden skældte ud. Jeg hader de dage!

Kreakassen til undsætning! Vi fandt materialerne frem og pludselig var der gået et par timer med ren hygge – Emilie malede selv hele kagen og bestemte hvor ‘flødeskums-kuglerne’ skulle sidde (men jeg styrede limpistolen, det turde jeg ikke lade hende gøre lige den dag), hun klippede sugerøret og flammen til lyset – og hun var svært stolt da hun fremviste kagen for Far og Oliver og proklamerede at den var til nabo-pigens 1-års fødselsdag 😀

Siden da har vi lavet et par andre af Kreakassens projekter og jeg kan godt afsløre at vi glæder os til at modtage den næste kasse i starten af november. Konceptet går ud på at man køber et abonnement på en kasse (det er valgfrit hvor ofte man ønsker at modtage) og så får man en kasse med 4 små projekter. Der er alle materialer med og en rigtig fin vejledning, der kan bruges som inspiration. Hvis jeg hader de dage hvor konflikterne bare eskalerer så elsker jeg de dage hvor vi kan finde ro og tid til nærvær med sådan nogle små projekter. Jeg elsker at se Emilie koncentrere sig om at få det lige rigtigt og jeg elsker at se hendes stolthed når det lykkes. Jeg elsker når hun siger ‘SE, hvor er jeg bare DYGTIG’. Tænk hvis hun kunne bevare den selvtillid for evigt.

Og sjovt nok, så er der meget færre konflikter på de dage. Heller ikke efter at projektet er afsluttet – for det hjælper os alle sammen til at finde ro og til at huske at hygge.

Se mere på Kreakassen hvis du også synes at det lyder som et fantastisk koncept :-)

img_7515 img_7522 img_7524 img_7536

Indlægget er ikke sponsoreret.

Formiddag ved Farum Sø

img_8675

Ih, jeg synes at hun er fin, som hun står der med sine lyserøde gummistøvler og sin hjemmelavede fiskestang – i en enkelt solstråle i den ellers mørke morgen-skov. Vi vidste det slet ikke, men Emilie kunne lynhurtigt fortælle os hvor i søen man kan fange laks (henne ved det væltede træ), sild (henne ved ænderne) og rødspætter (de kræver en særligt fin ‘fiskestang’).

Faktisk vidste vi slet ikke at vi boede lige ved siden af dette lille stykke helt fantastiske natur. Eller, vi vidste jo naturligvis godt at der ligger en sø. Og vi kunne  også godt se at der er træer omkring søen. Men vi vidste ikke hvor godt et sti-system, der er. Vi vidste ikke at det er en lækker, åben skov med smukke høje, bøgetræer og masser af skrænter, men kan løbe op og ned af. Vi vidste ikke at man flere steder kan komme helt ned til vandet og kigge efter fisk og andre krible-krable dyr. Vi vidste heller ikke at vi bor lige oven på en oldtids-sti og at der er gjort mange arkæologiske fund lige her i nærheden. Vi havde helt glemt hvor meget en formiddag i skoven – uden telefoner – gør for humøret.

Oliver tog sig en lur i barnevognen, Emilie trissede rundt og hyggede sig med at fiske, Jesper hjalp med at give fiskestængerne lige det rigtige knæk og jeg satte mig på et væltet træ, der lå ud i søen og sugede det hele til mig. Noget af det igennem linsen, men det meste bare som det var – et lille pusterum hvor vi bare var os.

img_8601 img_8639 img_8656 img_8659 img_8673img_8588

Progress

img_4331

Årh! Jeg har aldrig været så langt bagud med billedredigering som jeg er nu! Det er ikke sådan når man finder på en ny hobby og pludselig bruger al fritid på at sy børnetøj frem for at ordne billeder 😮

Men! Nu er jeg i gang med billederne fra sommerferien og det er skøøønt med et lille tilbageblik til et par dejlige uger. På denne aften gik jeg en lang tur med Oliver i barnevognen og selv om jeg egentlig som udgangspunkt var lidt træt af at han ikke ville falde i søvn er det svært at bevare dårligt humør når man bliver mødt af sådan en smuk solnedgang :-)

1 2 3 4 5 6 74