Uge 1: Creativity

Resized-IMG_8909

Et nyt år, et blankt lærred, en lang række nytårsforsætter, som måske, måske ikke holder – og en ny fotoudfordring!

En hurtig bekendelse: Jeg er så dårlig til at gennemføre fotoudfordringer! Jeg elsker dem – bliver altid helt grebet de første par dage og føler mig fuld af ideer. Men…så rammer hverdagen altid og jeg kommer et par dage bagud og inden jeg ser mig om har jeg givet op…derfor besluttede jeg faktisk efter sidste udfordring (den der med de sort-hvide billeder på facebook hvor man ikke måstte skrive nogen tekst) at nu skulle det være slut med den slags.

Men så sporede min yndlings-legetøjs-fotograf mig ind på en foto-udfordring, der er lidt anerledes end de fleste. Nemlig denne: Words. En fotoudfordring, der ikke involverer specifikke situationer eller handlinger. En, der ikke kræver et billede hver dag af en mere eller mindre ligegyldig situation, men derimod opfordrer til at bruge kameraet kreativt, til at fange følelser, fornemmelser og visioner. Grundlæggende værdier, der betyder noget for os alle sammen. Da jeg læste listen igennem begyndte ideerne af flyde og derfor kaster jeg mig ud i denne udfordring.

Jeg vil ikke love at jeg får taget, redigeret og vist et billede hver uge, ej heller at ordene bliver brugt i den oprindelige rækkefølge. Men jeg synes at det er spændende at presse mine egne grænser inden for fotografi lidt og derfor lægger jeg ud i denne første uge af året med ordet: Kreativitet. Det er det første ord på listen, men det er også det første ord jeg satte streg under da jeg besluttede at give mig i kast med ordene. For hvad er fotografering uden kreativitet? Hvad er jeg uden kreativitet?

Kreativitet er så stor en del af vores hverdag – både i det helt åbenlyse hvor vi tegner, maler, bygger, leger og finder på. Men også i baggrunden hvor jeg bruger meget energi på at samle inspiration til gode projekter, gode oplevelser, hvor det kræver kreativitet af den anden verden at få alle ender til at mødes så livet, i en travl børnefamilie, går op i en højere enhed og alle kan gå i seng med et smil på læben. Og kreativitet er så stor en del af mig når små bitte, fine øjeblikke opstår i vores hverdag og kameraet aldrig er langt fra min hånd – når fx Emilie vimser ind til naboen i sin elskede, røde tyl-kjole, en frost-klar morgen – men billedet, som kameraet fangede af situationen bare slet ikke lever op til den magi jeg oplevede.

Det er et nyt område for mig, men jeg er begyndt at få øjnene op for hvor stærkt et værktøj Photoshop er. Jeg synes ikke at billedet herover er falsk – det er som jeg så det. En dansende pige i en hvid, sprød verden hvor den opstående sol spredte et gyldent lys igennem trætoppene. I relaiteten var der dog en bil parkeret for enden af vejen. Og en lygtepæl lige bag Emilie. Billedet er taget på et split-sekund for det var så længe øjeblikket varede – og mit øje så slet ikke disse forstyrrende elementer. De så netop kun øjeblikket.

Det er meget sjældent, jeg redigerer et billede så meget (og det har da også allerede været vist på instagram inklusive bil og lygtepæl). Men med ugens ord: Creativity i baghovedet kastede jeg mig ud at forme virkeligheden indtil billedet var som jeg ville have det. Og det lykkedes – jeg synes at det blev fint.

Jul på Nordfyn

Resized-IMG_9275

Klokken 18.43. Den 2. januar. 2018. En juleferie er billigt til salg! Den kan ikke ombyttes eller returneres, men den er fuld af dejlige minder, smuk natur, godt selskab, skønne gaver og hygge i lange baner. Oliver og jeg trak det allersidste ud af ferien imens de to andre startede langsomt op i børnehaven og på arbejdet i dag. Vi var ude at cykle, på biblioteket, sov middagslur, spiste blåbær. En sidste dag med morgenhår hele dagen, ekstra stærk kaffe og rod i hele huset. Oliver insisterede på at lege med hvert eneste stykke legetøj han ejer. Og hver eneste dims, bog, pyntegenstand, sko, you name it som jeg ejer – alle dele er nu jævnt fordelt i hele huset – og det er så fint.

I morgen rydder vi op. I morgen ordner vi vasketøj. I morgen pakker vi det sidste julepynt væk. I morgen er det hverdag. Men i dag, i dag er der stadig en snert af ferie og det er værd at nyde.

I starten af ferien besøgte vi Gyldensteen Strand. Et naturområde ved Bogense der omfatter både en lavvandet kystlagune, en ferskvandssø og en rørskov – et rigt miljø med virkelig mange fuglearter. Min bror var også heldig at spotte et par dådyr og Emilie fiskede ihærdigt i det lavvandede sumpområde – men med en kvist uden madding er det svært at fange andet end strå og siv. Ikke at man skal kimse af strå og siv – når man er 4½ er det faktisk en uvurderlig fin fangst.

Jeg håber engang at få mulighed for at besøge Gyldensteen Strand i lidt varmere vejr – der var skønt og smukt på en råkold decembermorgen og vi nød at have det hele for os selv, men det kunne nu også være skønt på en varm sommerdag hvor de små fiskere bedre kan acceptere at få en våd sok.

Her lidt stemningsbilleder fra området:

Resized-IMG_9274 Resized-IMG_9279 Resized-IMG_9284 Resized-IMG_9302 Resized-IMG_9309

Årets første produkttest

Resized-IMG_9894_text

Ellere rettere: Sidste års sidste produkttest. Ikke desto mindre, here goes:

Jeg fik i december muligheden for at teste vægbilleder fra Saal Digital. Det kom ganske enkelt perfekt da jeg lige siden vores tur til Grønland i Marts har haft en drøm om at få printet et eller billeder i et stort format. Første udfordring var at vælge et billede – og her var jeg virkelig i problemer for vi tog SÅ mange fantastiske billeder, som alle betyder rigtig meget for os. Dog skal det ikke ligge Saal Digital til last at jeg er ubeslutsom, og i mens jeg tænkte over det helt rigtige billede downloadede jeg editerings-programmet fra Saal’s hjemmeside. De tilbyder også en online-option, men jeg foretrækker at have programmet downloadet da det giver en masse frihed i forhold til upload af flere billeder, valg af materialer osv osv.

Da jeg endelig havde besluttet mig for et billede kom den næste udfordring: Valg af vægbillede! Der er nemlig en hel række forskellige lige fra akrylglas til galleri tryk og fotolærred med eller uden svæveramme. I sidste ende bestemte jeg mig for et fotolærred i størrelsen 40 x 60 cm. Jeg kan godt lide følelses af ‘maleri’ – næste gang tror jeg dog at jeg vil ofre det ekstra beløb og bestille med svæveramme – det giver bare lige en lille ekstra lækkerhed.

Lærredet er fremstillet i fint lærredsstof (300 g/m2) og udskrivningen er i høj kvalitet (op til 300 dpi). Ved upload af billede kommer der en automatisk meddelelse om hvorvidt det valgte billede er i god nok kvalitet – det er virkelig rart så man ikke ender med at modtage et helt pixelleret billede fordi den oprindelig opløsning af billedet er for lav.

Resized-IMG_9912Resized-IMG_9911

Lærredet er spændt op på en træramme, der virker meget stabil. Yderligere medfølger 4 kiler til efterspændning. Farverne er både klare og mættede – indrømmet, det billede jeg har valgt har kun ganske få farver, men tilg engæld er den blå farve fantastisk vigtig for motivet. Havde den været mat ville hele billedet fremstå kedeligt – og det synes jeg bestemt ikke at det er. Det er Grønland i vinter-farver. Is, sne og hav. Endelig vil jeg nævne at billedet var pakket meget forsvarligt ind så det kom frem til mig ganske uden skrammer. Thumbs up.

Resized-IMG_9907

Min endelig karakter er et flot 10-tal. Jeg har faktisk ikke rigtig noget at udsætte på billedet :-)

Resized-IMG_9899

OBS: Billedet er modtaget som gave fra Saal Digital. Indlægget indeholder ikke affiliate-links.

Reckless

Resized-IMG_9655

Oliver i en nøddeskal:

Hopper ned fra noget, der er lidt for højt. Slår sig, lidt. Griner og råber: MERE AV – og kravler op og hopper ned igen.

Hvor får han det dog fra (smiley-der-undrer-sig-og-tager-sig-lidt-til-hovedet)?

Dejlighed på kælk

Resized-IMG_9112

Yes. LIGE akkurat sne nok til at få nogle perfekte kælketure. Faktisk lagde vi meget fornuftigt ud med at køre på den lille bitte bakke henne ved vores legeplads – Oliver er jo kun halvandet og Emilie er ikke så vild, tænkte den fornuftige mor. Der gik dog kun meget kort tid før det stod klart for enhver at begge børn var klar til den STORE kælkebakke. Så afsted med dem – og de elskede det. Efter de første par ture fandt Oliver på at når kælken begyndte at aftage i fart så var det til at rejse sig op i bro og kaste sig som en fjeder ud over siden – på den måde fik man lige en ekstra kolbøtte i maven (og virkelig meget, virkelig kold sne i ansigtet!). Emilie var hurtig til at lære det trick så efter hver nedfart måtte vi lige filtre en leende grøn og en hujende lyserød flyverdragt ud af hinanden før vi var klar igen.

Resized-IMG_9116

Og jep. Den store kælkebakke ender i en 10 cm dyb pøl af isnende koldt vand! Heldigvis er vores børn ikke tunge nok til at få fart nok på til at nå ud i vandet – men de større børn…de fløj lige igennem! Uf!

Vi er dem, der krydser fingre for meget mere sne denne vinter! Særligt hvis vi kan få leveret lidt til juleferien – det ville være helt i orden.

Prioritering

Resized-IMG_8778

‘Hvordan kan du få tid til at tage ned til søen for at tage billeder om morgenen?’

Sådan spurgte en sød bekendt da jeg for nyligt mødte hende til et jule-arrangement i byen. Der var en vis vantro i hendes stemme for hvordan kan man egentlig nå at bruge en halv time på at køre ned til en sø for at tage billeder om morgenen når man har to børn, der skal afsted til institution og man selv skal navigere igennem en stigende vanvittig morgentrafik for at møde på arbejde. Til tiden.

Sandheden er at, det kan man ikke. Jeg har ikke mere tid end alle andre mennesker.

Men. Det man kan er at prioritere sin tid. Jeg kan prioritere at tage ned til Furesøen en frostklar morgen hvor den op-stigende sol maler rimtågen lyserød. Jeg kan prioritere at se min datter liste sig ud af den glatte bådebro for at se til ænderne. Jeg kan nyde at have en lille stund i naturen – kun med hende. Det giver os begge energi. Sammen undres vi over hvordan solen kan være så rød, hvor ænderne sover om natten, om feerne nu kan finde drikkevand når duggen er frossen. Det er vigtigt for mig, for Emilie – og for Oliver, for det bliver også hans tur til at komme med en dag.

Og ja, så kom jeg en halv time senere på arbejde den dag. Så var der nogle mails, der først blev besvaret om aftenen efter at børnene var puttet. Så havde jeg ikke helt fri, da jeg gik hjem for der var nogle opgaver jeg ikke havde nået at løse, som rumsterede i hovedet imens jeg lavede mad og måske var jeg nødt til lige at logge ind for at tjekke en eller anden teknisk detalje sidst på aftenen. Men det trives jeg med – den fleksibilitet jeg har i mit job er en gave som jeg sætter enormt stor pris på. For den giver mig muligheden for at prioritere naturen og skønheden omkring os – og til at vise mine børn den skønhed.

Forhandlingsteknik for 4-årige

Hørt på vej hjem fra Børnehaven:

4-årig: Mor! Når vi kommer hjem så kan du tage 2 stribede skåle og putte chokolade i og så kan mig og Oliver sidde i sofaen og se fjernsyn!

Mor: Nej. Det kan jeg ikke.

Tænkepause.

4-årig: Mor! Når vi kommer hjem så kan du tage to stribede skåle og putte vindruer i og så kan mig og Oliver sidde i sofaen og se fjernsyn!

Mor: I må gerne få en skål med vindruer. Men vi skal ikke se fjernsyn.

Tænkepause.

4-årig: Mor! Når vi kommer hjem så kan du tage to stribede skåle og putte vindruer i og så kan jeg finde en bog og så kan vi sidde på hver side af dig i sofaen og læse!

Mor: Det lyder dejligt. Det er en aftale.

.

.

Jeg tror at det var mig, der vandt.

Resized-IMG_8086

Januar 2016

Resized-IMG_3202

Der løber en del vand under broen imellem indlæggene for tiden! Og der er også løbet en del vand under broen siden disse billeder blev taget. Men langt om længe er jeg simpelthen up-to-date med billedredigering – efter at have sorteret, redigeret, slettet og flyttet tusindvis af billeder de sidste mange aftener. Og dermed har jeg vedtaget med mig selv aldrig igen at komme så langt bag ud – heldigvis er der heller ikke basis for det da det store efterslæb skyldtes mangel på en computer i den første del af året og den mangel er blevet udbedret :-)

Tiden er snart kommet til at lave årets fotobog og efter at have været igennem billeder fra hele året kan jeg godt se at den bliver lidt tyk i år – der har været så mange gode oplevelser og med to børn i stedet for et er der bare dobbelt så mange billeder. Eller, tre gange så mange faktisk…af Emilie, af Oliver og af Emilie OG Oliver…

Resized-IMG_3118Resized-IMG_2932

Tågede morgener – også i overført betydning

IMG_5199[1]

Åh, morgenerne på denne årstid er de smukkeste. Solen står op når vi står op – og mange dage ligger tågen fint over marken hvor de islandske heste roligt græsser. Solens stråler brydes i tågen og skaber et magisk lyserødt og gyldent lys, lige uden for vores vindue. Det bliver ikke meget bedre!

Men. Når det er sagt så er jeg ikke fan af morgener. Det er sin sag at få to voksne og to børn op, i tøjet, smurt madpakke, lavet morgenmad, børstet tænder, børstet hår, finde alt frem til børnehave og dagpleje, sko på, jakke på, ud af døren (uden at nogen når at stikke af på deres cykel inden resten kommer ud (Oliver, looking at you!), aflevere, morgentrafik – og så, endelig, morgenkaffe imens PC’en starter op.

Jeg er ikke et morgenmenneske. Jeg er træt – uanset hvad klokken er. Jeg har brug for at ligge helt stille, for mig selv og vågne. Bare i 10 minutter – men inden jeg overhovedet når at slå øjnene op er der typisk et barn, der stjæler min dyne. Og min hovedpude. Et barn, der skælder (højlydt) ud over at der ikke kan komme luft igennem næsen (forkølelser er det værste). Et barn, der skal tisse. Et andet barn, der er stået op klokken 5.15 (sammen med sin far (som er en helt)) og som på mirakluøs vis, hver morgen, formår at lave en umådelig larm. To børn, der skal have tøj på. To børn, der skal alt muligt.

Jeg fornemmer at det kun bliver værre i takt med at det bliver mørkere. Trætheden er sværere at ryste af når det er mørkt end når det, i det mindste, er fantastisk smukt udenfor i solopgangen. Så jeg er nødt til at finde en løsning på min morgentræthed. En gang imellem er der nemlig en morgen hvor jeg føler mig udhvilet og helt klar til dagen allerede inden jeg rigtigt vågner – og på de morgener er børnene nærmest altid glade. Der er ingen diskussioner om påklædning, kun minimal diskussion om tandbørsten, morgenmaden glider ned, overtøjet kommer på i god ro og orden – og dagen har bare fået en meget bedre start end på de fleste andre dage. Der er nok en sammenhæng – glade forældre giver glade børn. Overskud skaber overskud.

Underskuds-problemet ligger stort set udelukkende hos mig. Jesper er mega overskudsagtig om morgenen. Emilie sover 9 ud af 10 dage rigtig godt og er udhvilet og klar til dagen når hun vågner. Oliver kan godt finde på at vågne tidligere end han egentlig er klar til og dermed være lidt morgen-pylret. Men ham tager Jesper typisk så det er ikke en undskyldning for mig.

Så. Hvad skal der mon til? Jeg ved det nok ikke helt – men en mere streng rutine er måske vejen frem (altså for mig, ikke for resten af familien). At stå op senest 6.15 hver dag – og ikke lige nyde det de dage hvor Emilie sover længere. Små bitte faste morgenritualer. Trække gardinet op. Lufte ud. Rede seng. Helt banale ting som de fleste mennesker sikkert gør uden at tænke over dem. Men som jeg ikke gør fordi jeg i stedet vælger at ligge 5 minutter mere under dynen.

Som med alle dårlige vaner der skal ændres til bedre er der ingen grund til at vente på d. 1. Eller på at det bliver mandag. Så fra i morgen vil jeg begynde at arbejde på at blive en bedre morgen-version af mig selv. Fingers crossed for at projektet starter ud med en nat hvor alle sover godt…

Frit slag i Fætter BR

IMG_5230[1]

I går var vi i Fætter BR. Emilie og jeg. Og Emilie havde frit slag på alle hylder (eller, næsten i hvert fald). Sådan her gik det til:

Som udgangspunkt går sådan en slaraffen-lands-tur jo stik i mod mit september-princip om ikke at købe noget – men Emilie havde et gavekort på 300 kroner liggende og hun havde selv fået lov at vælge at det skulle bruges i Fætter BR. Så afsted vi tog. Jeg fortalte hende at hun måtte vælge én ting i hele butikken og så kunne hun betale med det lille plastic-kort.

‘Er det her penge, Mor? Kan jeg betale med det? Ægte?’

Penge er en skør størrelse når man er 4½!

Vi gik lidt rundt i butikken og der var et par ting der fangede Emilies interesse. En stor hårsløjfe på en hårbøjle. Nogle lidt underlige små bamser med store glimmer-øjne. Nogle meget glitrende perler. En Elsa-dukke – som teknisk set kostede mere end gavekortets værdi så jeg var allerede mentalt ved at forberede mig på at forhandle mig frem til at finde noget andet. Men inden jeg kom så langt gik Emilie resolut hen til bogreolen og tog en bog op.

Det var en baby-bog. Sådan en med tykke papsider. Og en bil uden på.

‘Det skal være denne her, Mor. Den skal vi købe. Til Oliver’

På den ene side havde jeg faktisk lyst til at sige at hun ikke skulle bruge sin egen fødselsdagsgave på at købe en gave til Oliver – men på den anden side syntes jeg at det var helt bedårende sødt at hun midt i bunker af glitrende, skinnende legetøj, der kæmpede med hinanden om børnenes (og forældrenes) opmærksomhed, valgte en bog. Til sin lillebror.

Så vi tog bil-bogen med.

Og valgte også to af de små bamser med store øjne. En til Emilie og en til Oliver. Og fordi jeg syntes at hun var helt utroligt dygtig til at være i en legetøjsbutik fik hun også lov at tage en blyant med en flamingo oven på.

Hun betalte stolt for det hele og glædede sig til at komme hjem og vise Oliver de fine ting.

Et eller andet må vi have gjort rigtigt med hende Emilie.

1 2 3 4 5 6 78