Modlys

For et par weekender siden vågnede vi op til den smukkeste morgen. Klar, kølig og det mest fantastiske gyldne lys, der blev filtreret smukt igennem birketræernes kroner. Dagen før havde jeg bemærket en mark med hvide blomster – blomster jeg ikke kendte og jeg kan ikke huske at efteråret før har været prydet af disse hvide marker. De minder lidt om raps – bare hvide og meget sent på året. Emilie spurgte selvfølgelig hvad det er for blomster så vi var nødt til at slå det op: Olieræddike. En såkaldt ‘efter-afgrøde’, der optager meget kvælstof fra jorden i efteråret og den tidlige vinter. Den er altså smuk og praktisk. Jeg tænker at det må være en win-win.

I hvert fald var der ingen tvivl – på denne skønne morgen måtte vi en tur ud i blomstermarken. Det er meget sjældent at jeg tager ud på decideret foto-tur, 99% af mine billeder er rent ‘dokumentariske’ – og det elsker jeg! Jeg elsker at lade dagen, legen, eventyret udvikle sig i dets eget tempo og bevare minderne i form af billeder. Men jeg er samtidig begyndt at føle mig tiltrukket af at tilføje ‘noget mere’ til mine billeder. Mere sjæl, mere varme, mere historie…mere kunst.

Men hvad er kunst? Hvornår er et billede kunst? Hvornår er en fotograf kunstner? Ansel Adams har sagt:

‘Art implies control of reality, for reality itself possesses no sense of the aesthetic. Photography becomes art when certain controls are applied’.

I dette efterår har jeg, mere end nogensinde før, fundet mulighed og lyst til at eksperimentere, både med kameraet og dets funktioner, og med den efterfølgende redigering. Til at tage kontrol over fotografiet og ikke ‘blot’ dokumentere begivenhederne. Og denne morgen var ganske enkelt perfekt til at afprøve en svær, men, efter min mening, meget smuk teknik: Modlys.

Modlys kan være helt utroligt smukt – men det kan også være helt utroligt svært! Chancen for at resultatet bliver et billede hvor motivet er helt sort og baggrunden helt hvid er stor. Kontrasten imellem solen og motivet, som skygger for sig selv er svær at have med at gøre. Jeg skal være den første til at indrømme, jeg er ikke ekspert! Men jeg øver mig og du er meget velkommen til at komme med på rejsen – og måske afprøve nogle af teknikkerne selv 🙂

Lyset

Mit udgangspunkt i ethvert billede er lyset. Hvor kommer lyset fra, er det blødt, hårdt? Hvad får dette lys mig til at føle? Hvilken historie kan fortælles med dette lys? Denne morgens bløde og gyldne lys føltes på en gang eventyrligt, romantisk og beroligende. Noget af det unikke ved at fotografere børn er deres naturlige måde at opfatte netop disse strømninger på – Emilie standsede som det første op midt på stien, spredte armene ud til siden og drejede rundt i de gyldne solstråler. Derefter kastede hun sig ud i en leg hvor den hvide mark var hendes slot og de få lilla blomster, der voksede hist og pist var tryllestave. Hun nynnede en lille hjemmelavet sang i mens hun lod sin hånd glide hen over de dug-våde blomster, der, som hun sagde, var bløde som silke. Indbegrebet af eventyr, romantik og ro.

På den måde blev min ‘historie’, serveret på et sølvfad og næste step var dermed at få styr på teknikken – indrømmet, jeg tog omtrent 200 billeder og på mange  af dem fungerede lyset dårligt – eksponeringen var forkert, eller lyskilden for direkte.

Placering og brændvidde

På alle billederne af Emilie er lyskilden, solen, direkte bag hende. Det skyldes to ting: 1. At jeg ønskede at skabe en ‘sol-stjerne’ (som næsten er lykkedes på tre af billederne)  – for at opnå dette er kameraet indstillet til F11 eller højere. Det er intet problem i dette tilfælde, der er masser af lys til rådighed så ISO’en kan holdes lav og lukketiden høj. Jeg har omhyggeligt forsøgt at undgå at have solen direkte i billedet – enten er den lige på kanten af linsen, eller bag Emilie, som på silhouet-billedet.  Og 2: At der blot var en smal sti igennem blomstermarken som gik nøjagtig øst-vest og jeg dermed kun havde mulighed for at placere mig imellem solen og Emilie eller, som jeg gjorde, med Emilie imellem solen og mig.

På billederne af Oliver, som faktisk er taget om aftenen, samme dag, er lyskilden mere blød og kommer ind fra siden. På det første billede af ham skabes et super fint ‘rim light’, rundt om hans hoved, og det skrå lys trækker øjnene i retning af ham. Brændvidden er stadig høj (F7) og lukketiden 1/500. På de to billeder herunder, hvor kompositionen er ret ens, er det meget tydeligt at se hvilken forskel det gør at have lyskilden direkte bag motivet eller fra siden. En tredje mulighed er naturligvis at lade det bløde morgen eller aftenlys skinne direkte på motivet – det giver igen et helt andet billede.

Trial and error

Man kommer nok ikke helt uden om at den bedste måde at lære, er at prøve. I modlys er kameraets indstillinger enormt betydningsfulde – en ganske lille bevægelse, der fx bringer solen frem fra skyggen bag en skulder kræver en lynhurtig indstilling af både blænde, ISO og lukketid. Eller en lynhurtig justering af fotografen så motiv og lyskilde igen står rigtig i forhold til det billeder, der ønskes. Jeg er på mange måder rigtig glad for disse billeder – lyset, legen, stemningen. Jeg kunne godt ønske at jeg havde fokuseret lidt mere på detaljerne og fx fanget Emilies lille hånd, der blidt gled henover blomsterne. Eller Oliver, der puttede sig ned i det høje græs fordi han var en kanin, der lige var kommet hjem til sin hule. Jeg er heller ikke 100 % tilfreds med redigeringen alle steder – men redigering er fortsat en ret ny verden for mig og bestemt endnu en ‘trial and error’ verden.

Jeg håber på mange flere af disse klare morgener, dage, aftener for jeg er bestemt ikke færdig med at øve mig.

 

Efterårs-fornemmelser

Resized-IMG_3762

Har i hørt det? Der loves op til 20 grader i næste uge! Det lyder jo ganske enkelt fantastisk!

Men! Og der er et men (det er lille, fordi, TYVE grader i oktober!!!) – men! Hvor er vandet? Jeg tror da egentlig at jeg synes at det har regnet temmelig meget i september? Men på de billeder her, dem med det høje græs, der sidder Emilie nede på bunden af ‘vores’ sø. Sø er måske nok så meget sagt, men vandmåleren (der pt måler minus 25 cm) plejer dog trods alt at vise omkring 1.5 m så lidt mere end et lille vandhul er der dog tale om.

Men nu er der altså ikke noget vand. På vores aftentur i dag snakkede vi lidt om hvad vand-dyrene dog skal gøre. Vi spottede en lillebitte frø – Emilie var ret bekymret for den, for, som hun sagde, den kunne jo ikke vide at søen var forsvundet siden den var en haletudse. Vi så også en edderkop – den havde hun dog ikke ondt af…

Oliver besluttede sig for at plukke det længste græsstrå. Han udvalgte sig det nøje, tog godt fat med sin lille buttede hånd, hev til – og knækkede strået. Hvorefter han indigneret udbrød ‘HOV! Det var IK langt!’. Hver gang. Ca. 20 gange i træk. SÅ svært ikke at dø lidt af grin over ham…til sidst fik vi dog fat i et passende langt græsstrå.

Nuvel. Jeg ser frem til de 20 grader og endnu flere gode opdagelser i det smukke efterårs-landskab. Efter en lang dag på kontoret er det simpelthen guld værd at få lidt luft, lidt våde tæer i det høje græs og at bekymre sig lidt om frøerne fremfor alt hvad man ellers kan finde på at have om ørerne 🙂

Resized-IMG_3696 Resized-IMG_3728 Resized-IMG_3746 Resized-IMG_3777Resized-IMG_3769

Om udlængsel og eventyrlyst

Resized-IMG_9677

Åh, jeg ved det! Hverken Halloween eller fastelavn lurer om hjørnet – det er slet ikke sæson for at sy udklædning! Men, Vaiana! Denne film om pigen fra Stillehavet, der genfinder sit folks udlængsel og eventyrlyst. En film om mod, venskab og fjerne horisonter, fuld af god musik og fantastisk flotte billeder. Jeg kan kun være vild med den! Og heldigvis deler Emilie min begejstring – og Oliver også for den sags skyld. Han er dog mest vild med kyllingen Hey-Hey og den ved jeg ikke lige hvordan jeg skal sy (og ok, ok, jeg synes også at Vaiana er  sjovere :-p ).

Toppen er syet ud fra MadeByRuni’s Everyday Tanktop. Nederdelen tager udgangspunk i Ofelia fra Homemade (Stof2000) – meeen, der er lavet temmelig meget om for at få styr på de to lag med ‘palmebladene’ synlige under det fine, blomstrede stof. Alt stoffet er købt på spoonflower.

Med sådan en fin Vaiana kjole i hus måtte vi bestemt ned til søen – turen udviklede sig dog hurtigt til en rigtig badetur. Det var faktisk umuligt at modstå en svalende dukkert. Simpelthen den bedste måde at bruge en aften på 😀

Resized-IMG_9690Resized-IMG_9679Resized-IMG_9698

DIY: Lys i muslinge-skaller

Resized-IMG_9373

Åh, er der noget bedre end at tage lidt af ferien med hjem, i form af de skønneste muslinge-skaller? Det er som en lille smule af skattejagten og eventyret, der kan tages med hjem i kufferten og minde om sol, sommer, solbrune skuldre og sand i mellem tæerne. Her får du en sød lille ide til at bruge skallerne til stearinlys, der kan bringe sommerens varme langt ind i efteråret.

Min mor og jeg har altid samlet skaller. I hvert fald så længe jeg kan huske. Alle vores skatte er samlet i en stor bowle, der bor i ‘det lyserøde værelse’ hjemme hos mine forældre. Nogle er knækket, andre er fulde af huller. Nogle er så smukke at de er små kunstværker i sig selv. Hver og en af dem er en lille skat, der bærer mindet om en koncentreret jagt eller et utroligt held fra en fjern strand med sig. Sammen med Emilie sidder jeg tit og lytter til havet i konkylierne, vi snakker om livet i oceanerne, om rejser og eventyr. Emilie lytter og sætter alle de fine skaller op på række. Hun giver dem navne og vi leger at vi er i familie med konkylierne og bor på en trope-ø.

Min datter og jeg har altid samlet skaller. I hvert fald så længe hun kan huske. I Portugal boede vi ved den mest fantastiske strand, der gav os uendeligt mange fine, kraftige skaller – det var faktisk ikke så meget et spørgsmål om ‘jagt’ som om ‘at vælge’. Emilie samlede en spand fuld af de fineste og i dag har vi lavet et par stykker om til små lys. Jeg gemmer dem til efteråret og glæder mig til at finde dem frem på en mørk aften og mindes både en dejlig ferie og en hyggelig eftermiddag.

Resized-IMG_9335 Resized-IMG_9338

Fremgangsmåden er enkel. Der skal bruges:

Skaller (alle kan bruges, der må bare ikke være huller)
Væger fra fyrfadslys
Almindelige lys (helst i ægte stearin)

Resized-IMG_9334 Resized-IMG_9344 Resized-IMG_9360

Vægen fjernes fra fyrfadslyset og placeres i skallen. Det lange lys tændes og stearin dryppes ned omkring vægen ind til skallen er fuld. De lys jeg havde på lager var ikke ægte stearin så de sodede virkelig meget – et bedre resultat kunne helt klart opnås med bedre lys. Men hygge-faktoren fejlede ingenting 🙂

Resized-IMG_9339

God fornøjelse 🙂

A day in the life

Resized-IMG_8034

Kl. 6. Emilie vågner. Oliver er overraskende ikke vågnet endnu så vi putter under dynen ind til vi hører drengene.

Kl. 7. Morgenmad.

Kl. 8. Morgentur. Vi deler os op for at give hvertaf børnene lidt alenetid. Emilie og Jesper cykler rundt om Farum, Oliver og jeg cykler til Bregnerød og går en tur i skoven. Der er dog så mange myg at vi hurtigt vælger at springe op på cyklen igen. Vi har ingen telefon og ikke engang et kamera med så det er bare os. Mig og Oli. Vi ser heste og køer og en enkelt lastbil så lykken er faktisk gjort.

Kl. 9. Alle slapper af med hver deres sysler. Lidt TV, lidt oprydning.

Kl. 10. Oliver og Jesper kører ud for at være hemmelige. Der er nemlig nogen, der snart har bryllupsdag. Emilie finder på en skøn leg hvor vi er feer. Hun invitere på te-selskab omkring en skammel dækket fint med japansk dug, tallerkener af magneter og legetøjs-kage.

Kl. 11.30. Frokost.

Kl. 12. Oliver bliver lagt ud til lur imens jeg går en tur til den nærmeste postkasse. Jeg putter mit brev i, men synes at postkassen ser lidt forsømt ud. Der står ikke noget på den om hvornår den bliver tømt? Jeg krydser fingre for at den bliver tømt imens jeg reflekterer lidt over at ord som ‘posthus’ og ‘frimærke’ er på vej til at blive overflødige i det danske sprog.

Kl. 13. Oliver falder endelig i søvn og Emilie og jeg går på legeplads. Vi ender dog i stedet i nyttehaven og har ovenstående fantastiske høst med hjem. Ej, men se lige det salathoved! Det er jo ganske enkelt perfekt. Og min yndlings-blomst, kornblomsten, står i fuldt flor ved siden af de sukker-søde gulerødder og forårs-løgene. Selvforsyning rocks.

Resized-IMG_8044

Kl. 14. Oliver vågner igen. Han har ikke sovet nok, men en hjemmelavet banan-jordbær (Nan-Borbær) is hjælper på humøret.

Kl. 15. Alle går på legeplads. Oliver og Jesper ender dog i nyttehaven.

Kl. 16. Alle naboerne er samlet i en af haverne. Vi joiner til en kold øl (voksne) og spring-leg i have-vanderen (børn). Igen er lykken er faktisk gjort.

Kl. 17.30. Aftensmad. Lasagne med kylling og masser af grøntsager.

Kl .18. Efter lidt TV leger børnene krammeleg.

Resized-IMG_8053

Kl. 18.30. Oliver går op for at sove. Emilie laver parfume af rosenblade, kornblomster og vand. Jeg kan høre hende synge ude i haven.

Lige om lidt: Emilie skal i seng. Resten af Danmark ser fodbold, men jeg kan næsten ikke vente med at tage hul på det nye, fine, økologiske jersey som Jesper og Oliver kom hjem med i formiddags. Jeg tænker nattøj til Oliver.

Resized-IMG_8035

Der er stadig en uge til, men ferie-mode er ved at have indfundet sig.

Her er der ro

Resized-IMG_7642

Vi gik en skøn tur i morges. Klokken lidt i 8 på en lørdag havde vi de små rækkehus-veje for os selv. Vi eksperimenterede lidt med viklen – Emilie på ryggen, Oliver på maven (altså, ikke på én gang, så avancerede er vi ikke endnu – men det fungerede perfekt med Oliver). Vi løb om kap hen ad vejen og fik vækket en lidt arrig hund. Vi samlede snegle og sten og til sidst kom vi hen på ‘engen’. Et lille stykke vild eng, hvor der kun slås en sti rundt i kanten og en enkelt på tværs. Græsserne vokser vildt, mariehøns findes i hobetal, enkelte hvide kålsommerfulge flakser rundt – men blomster, dem er der ikke mange af! Og det var ellers dem vi kom efter. Vi (= jeg) havde nemlig planlagt at lave midsommerkranse. Jeg har altid syntes at det er den fineste tradition og særligt i år hvor vi ikke kan markere dagen med bål syntes jeg at det var dejligt med en anden måde at fejre dagen på.

Nuvel, vi samlede græs til at binde kranse og besluttede at finde blomster et andet sted. Emilie erklærede at hun og Oliver nu er blevet interesserede i mariehøns og så løb de ellers afsted igennem det høje græs. Emilie ledte virkelig omhyggeligt efter de små fine insekter og jublede af glæde hver gang hun så en. Oliver jublede hver gang Emilie jublede, uden nødvendigvis at vide hvorfor. Da han så en mariehøne kravle på Emilies hånd forlangte han straks at den også skulle kravle på ham. Han stampede endda i jorden for at få Marie til at forstå alvoren! Men hun var ligeglad og ville hellere blive på sin tidsel.

Resized-IMG_7626

Oliver var ikke tilfreds! Men han glemmer hurtigt sine sorger og spænede videre af en hemmelig sti i græsset – en der kun er fremkommet af at blive gået på og ikke fordi græsset er blevet slået. En sti hvor man kan føle at man er helt alene i verden når man kun er lidt mere end 80 cm høj – og græsset er mere end en meter. Den slags stier, som helt afgjort er min yndlings.

Resized-IMG_7621 Resized-IMG_7655

Efter 2½ år kan jeg stadig forundres over at vi bor med denne skønhed lige uden for vores dør. Forundres og glædes. Over naturen og over børnenes evne til at bruge flere timer uden anden underholdning end mariehøner. Og over den ro det giver mig.

Hjemmepoppede popcorn

IMG_7541

Hjemmepoppede popcorn er nemme at lave – og virkeligt hyggelige! Her havde jeg i hvert fald en meget opmærksom 5-årig og en 2-årig, der nøje holdt øje med at popningen gik ordentlig for sig :-p
Faktisk er det nærmest lige som nemt som mikro-ovns-popcorn og så slipper man for de flour-holdige mikroovns-poser. Win win.

Prøv nu lige at se de smukke tørrede majs fra Årstiderne! Min indre æstetiker og min barnlige sjæl havde en lille debat om hvorvidt de skulle bruges til pynt eller popcorn – men til sidst vandt den barnlige sjæl (muligvis overtalt af husstandens andre to barnlige sjæle).

De tørrede majs er nemme at få af kolberne. Man skal lige som give dem et vrid på midten så de første kerner slipper og derefter følger resten med. Hvis man ikke kan få fat i hele tørrede majskolber kan man købe poser med popcorn-majs i de fleste supermarkeder. Det er vigtigt at det er popcorn-majs – desværre kan man ikke bare tørre de søde gule majs og så lave popcorn, det kunne ellers være sjovt!

Ca. 2 spsk olie varmes op i en gryde og en dl kerner tilsættes. Når de første begynder at poppe lægges låg på gryden. Ryst gryden en smule en gang imellem og tag den af blusset når der ikke lyder flere ‘pop’. Børn er mægtigt gode til at lytte efter hvornår popcornene er klar! Let gerne lidt på låget en gang imellem undervejs for at lukke lidt damp ud så popcornene bliver sprøde – men pas på! De har det med at forsøge at undslippe og de kan hoppe overraskende langt!

Drys ca. 1/4 tsk salt ud over popcornene, ryst lidt og server straks. For familie-fredens skyld fik ungerne en skål hver. Men jeg skulle vist også have lavet en til Jesper:

 

IMG_7550

Og yes! Emilie har set fodboldkamp i børnehaven 😀

Mine bedste tips til salg af børnetøj

 

Resized-IMG_4539

Har du en masse tøj liggende som børnene er vokset ud af? Læs med her og få mine bedste tips til at sende tøjet videre ud i verden – til glæde for både en masse familier og for miljøet som sætter stor pris på at tøj genbruges i stedet for at alt skal produceres fra nyt. Samtidig kan du få en skilling ind på bankkontoen og det er jo ikke helt dumt 🙂

For en måneds tid siden lagde jeg dette billede op på Instagram med teksten ‘der er dobbelt så meget uden for‘…

Det tror jeg faktisk var en underdrivelse! Jeg havde været på loftet og hentet alle kasserne med baby- og børnetøj ned. På trods af at jeg har givet væk til familie og venner løbende var der rigtig meget tilbage. I første omgang var det sådan set ikke min hensigt at sælge det hele, men i forbindelse med en generel oprydning i alle vores ting havde jeg også behov for at rydde op på loftet. Det, der ligger deroppe, er, for mig, kun rod. Vi har masser af opbevarings-plads i huset så de ting, der kommer helt op på loftet, og dermed er lidt omstændelige at få fat på, de tilføjer ingen værdi til vores hverdag. Drevet af den tanke hentede jeg alle kasserne ned – og da jeg fik kigget efter kunne jeg se at det faktisk ikke rigtig kunne tåle at ligge på vores loft! En vask og en tørring i haven kunne heldigvis redde det hele, men det er min vurdering at det ikke skulle have ligget der ret meget længere før det var blevet helt ødelagt af fugt. Heldigt at jeg fik reddet det i tide!

Tøj med følelser

Nogle vil nok ryste på hovedet af dette, men for mig var beslutningen om at skille mig af med børnenes baby-tøj ikke nem! Der er en masse minder forbundet med hvert enkelt stykke tøj, hvilket også er grunden til at det er blevet gemt i første omgang. I stedet for at lade minderne ligge i en kasse på loftet var jeg omhyggelig med at tage gode salgs-billeder af hvert enkelt stykke tøj og samtidig lade alle de minder de associerede passere forbi. Jeg er nødt til at indrømme at det var overraskende hårdt! Mange dejlige minder susede forbi, men også minder om frustration, gråd, håbløshed, kolik, vrede og depression. At rydde op, i særligt Emilies tøj, kom til at handle om en hel masse mere end bare at sende babytøj videre ud i verden – det blev til et middel til at slutte fred med nogle af de følelser, der til stadighed fylder og som har deres oprindelse i hendes hårde, første år. For mig var det en sund og god proces og jeg glæder mig over den tomme plads som tøjet har efterladt – for netop på den plads er der blevet skabt rum til al den sprudlende glæde som Emilie emmer af nu.

Ok. Det blev lidt dybt – ikke desto mindre tror jeg at det er værd at huske at det er helt ok at give plads til følelser i forbindelse med at man rydder op (i sit hus og i sit liv). Personligt havde jeg ikke forudset at netop baby-tøjet ville afstedkomme en sådan indre rejse, men jeg tog i mod det og mener at jeg er et bedre sted nu end jeg var før.

Den rigtige pris

Men hov! Dette skulle jo handle om at få solgt ting videre! Jeg har flere gange stået med et helt særligt stykke tøj i hånden – tøjet børnene havde på til navngivningsfest, det første stykke tøj vi købte til hver af dem, den første gave fra bedsteforældre, en særligt fin kjole eller body som de bare altid havde på (når den var ren) – og så har jeg tænkt ‘Ej, men denne her var jo DYR da jeg købte den og den MEGA fin’. Men inden jeg satte prisen for højt mindede jeg mig selv om at netop dette stykke tøj ikke har den betydning for andre. Det er bare et stykke tøj. Og mit formål med at sælge det er ikke at blive rig, det er at komme af med tøjet og give det nyt liv et andet sted. Og så satte jeg prisen til 15-20 kroner for mærketøj og 5 kroner for andet (h&m, nameit osv). Varme dragter eller helt eksklusive ting har jeg sat til 40-50 kroner. Mange bække små og pludselig havde jeg tjent 2500 kroner!

Mit bedste tip er virkelig at sætte prisen ‘rigtigt’. Og med ‘rigtigt’, mener jeg ‘rigtigt i køberens øjne’. Og jeg er helt enig – de fleste ting bliver solgt alt for billigt i forhold til deres nypris! Men det er de færreste der vil give 175 kroner for en brugt kjole. Selvom den kostede 399 fra ny. Selvfølgelig er det en balance – er du villig til at vente på den rigtige køber kan du sætte prisen lidt højere, men hvis du ønsker et hurtigt salg er det min erfaring at prisen skal være helt i bund. Min rettesnor er at sætte prisen til 10-20% af nyprisen.

Den rigtige platform

Der er mange forskellige måder at sælge aflagt tøj på. Jeg har brugt Reshopper (app) fordi jeg synes at det er rigtig nemt at oprette annoncer og jeg oplever generelt god opmærksomhed omkring de ting jeg lægger op. Jeg har ikke en eneste gang haft en dårlig oplevelse med hverken køb eller salg – generelt overholder folk de aftaler man indgår og jeg har ikke modtaget nogen irriterende skambud. Folk respekterer den pris man har sat og det synes jeg er rigtig rart – særligt fordi jeg jo synes at jeg har sat den meget lavt :-p

Det er en god ide at holde øje med sine annoncer og svare tilbage hurtigt når der er nogen, der skriver! Jeg bliver selv irriteret som køber hvis sælger ikke svarer – og hvis det nu er en cykel man køber vil man måske nok vente eller skrive igen, men hvis det er en body til 5 kroner hopper køber bare fra hvis der ikke er respons fra sælger.

Gode billeder og en fair beskrivelse

Gør lidt ekstra ud af at tage billeder, der faktisk viser det du sælger. Læg det glat på en ensfarvet baggrund (jeg brugte et stykke stof, men du kan også bruge et lagen eller hvad du nu har). Trægulve, fliser, græsplaner eller hvad men ellers kan finde på kan selvfølgelig også bruges, men det skaber lidt uro omkring det, der skal sælges. Hvis der er tale om tøj kan jeg personligt bedst lide at hoved-billedet (det der vises på forsiden af Reshopper) viser tøjet i sin helhed – men en gang i mellem kan der være et stykke tøj med en særlig detalje som er god som blikfang og så ville jeg vælge dette billede som det første – og derefter selvfølgelig et fuldt billede. En gang imellem medtager jeg også et billede af et af børnene med tøjet på, primært hvis det er et stykke tøj med en særlig pasform som er svær at se på de første billeder.

Jeg har også gjort en hel del ud af at beskrive tøjet – ærligt. Jeg beskriver hvert enkelt stykke tøj både i forhold til farve, pasform, blødhed og hvis der er pletter eller huller. Det er lidt omstændeligt, men hvis det fører til et salg er det, det værd.

Sæt en slut-dato

Hvis dit primære formål med at sælge aflagt tøj videre er at det ikke skal ligge hjemme hos dig og fylde kan det være nyttigt at sætte en slut-dato. Det, der ikke er solgt på denne dag skal videre til genbrug – så er der stadig nogen, der bliver glade for det og miljøet vil takke dig, men du slipper for at finde plads til de sidste ting som bare ikke bliver solgt 🙂

1 2 3 78