Beslutningen er taget – livet med PCOS

Blog_IMG_7529OK. Det her indlæg har været en del år undervejs. 5½ år faktisk. Det er nemlig 5½ år siden at Jesper og jeg besluttede at vores familie skulle udvides fra 2 til 3. På sigt 4.

Men. Det der med at blive gravid – det gik ikke sådan helt af sig selv. Jeg vidste det egentlig godt – at min cyklus var og altid har været fuldstændig tilfældig. På ingen måde til at regne med. At jeg egentlig opbygger muskler hurtigere end så mange andre piger. På det tidspunkt boksede jeg 4-6 gange om ugen. Og jeg var stærk! Jeg slog hårdere end man lige skulle regne med. Men jeg vidste det godt. Så snart jeg holder op med at træne intensivt tager jeg på – på maven. Der var andre tegn – og jeg vidste det godt, men jeg vidste ikke hvad det hed.

Det hedder PCOS.

Det betyder at min krop ikke reagerer optimalt på hormonet insulin. Det betyder at det var svært at blive gravid. Det betyder at jeg har manglende ægløsninger, forhøjet mandligt kønshormon, øget hårvækst og svært ved at tabe mig – særligt på maven.

Jamen, skønt altså!

Sygdommen fik jeg faktisk først, sådan officielt, konstateret da Emilie var ca. 2 år og den der lillebror/lillesøster som vi drømte om, lod vente på sig. Da min læge nævnte de fire små bogstaver, PCOS, faldt brikkerne på plads for mig – der var så mange ting, der pegede i netop den retning.

Min allerkæreste veninde, som selv kæmper en uretfærdig kamp i mod ufrivillig barnløshed, åndede lettet op på mine vegne. Så var der jo en grund til at jeg ikke blev gravid! En helt håndgribelig grund, som jeg endda kunne gøre noget ved! Igennem kost og motion kan man komme virkelig langt i forhold til at modvirke symptomerne på PCOS. Hun var virkelig, oprigtig glad på mine vegne. En håndgribelig grund til den udeblivende graviditet er så meget nemmere at forholde sig til end når beskeden fra lægerne er at der intet er i vejen – men gravid bliver man ikke.

Jeg kan godt se hvad hun mente. Virkelig. Men jeg følte mig ikke lettet. Jeg følte mig syg. En kronisk sygdom, som ganske vist påvirkede min evne til at blive gravid lige i den periode i mit liv hvor det var mit ønske at blive gravid. Men også en kronisk sygdom som jeg har nu – og som påvirker mig nu selv om jeg ikke skal have flere børn.

En sygdom som er svær at snakke om for det er bare hamrende ufeminint at have øget mandligt kønshormon. Og jeg har ikke lyst til at snakke om det. Jeg har ikke lyst til at konfrontere mig selv med symptomerne – jeg har lyst til at glemme alt om det og bare igen være slank og stærk som for 6 år siden.

Men så nemt går det jo ikke, vel? Der skal mere til og derfor er beslutningen taget – fremover er jeg nødt til at holde mig til en PCOS venlig kost. Det betyder nul sukker. Det er ok. Det betyder også nul pasta og ris. Det bliver svært. Og nul lækkert, nybagt hvidt brød. Det bliver nærmest umuligt.

Jeg oplever at der er meget fokus på PCOS i fohold til graviditet – og meget lidt fokus på at leve med PCOS resten af livet. Før og efter eventuelle graviditeter. Så selv om det vender sig lidt i mig og jeg har lyst til at holde det her helt for mig selv – så skriver jeg dette indlæg og trykker udgiv om et øjeblik i håb om at jeg ikke er den eneste der føler mig generet af disse symptomer. Og for at kickstarte min egen rejse i mod et liv med styr på PCO’en, hormonerne og vægten.

Hverdag igen – nu med gode intentioner

Resized-IMG_1878

Vi kommer ikke uden om det – ferien er slut. Den har været både virkelig lang og virkelig kort på samme tid. Vi har lagt en masse gode planer for hvordan vores hverdag kan blive endnu bedre end den var i forvejen. Ord som ‘træning’, ’sundhed’ og ‘madplaner’ er blevet slynget rundt – og det er de med god grund for det er 3 ord, der tidligere betød enormt meget i vores hverdag. Og vi savner dem. Ikke kun ordene, men alt det der følger med at prioritere sin egen sundhed – øget velvære, bedre søvn, mere glæde. Faktum er at der ikke har været plads. Der har ikke været plads til at gøre noget så egoistisk som at tage en time ud af familie-livet for at træne – men fremover skal der være plads. For både vores egen og familiens skyld.

Joh. Vi har lagt gode planer i ferien. Planer for at få plads til træningstøj et sted hvor vi rent faktisk kan komme til det. Planer for hvordan og hvorledes. Madplaner, ikke mindst.

Og hvad sker der så?

Jamen så bliver vi ramt af halsbetændelse. I-GEN! Igen-igen! Og ikke bare sådan lidt-ondt-i-halsen-agtigt. Næh, sådan feber-krampe-har-ikke-spist-i-tre-dage-agtigt. Ligge-under-to-dyner-og-ryste-af-feber-kulde-agtigt. Afløst af feber-hedeslag-agtigt. Når ikke engang koldskål kan passere igennem halsen, så ved man at den er hævet.

Så. Træning? Ikke her de første dage efter ferien. På den anden side har vi bestemt heller ikke indtaget flere kalorier end allerhøjest nødvendigt. Men sådan rigtig sundt, det kan man vist ikke sige at det har været…

Heldigvis forsvinder planerne jo ikke bare fordi de bliver udsat lidt – og i morgen er der endnu en dag. Hvor alle (alle) forventes at være feber-fri. Og så skal hverdagen få! Kom an, hverdag. Vi glæder os til at gøre dig til noget, der er lige så rart som ferie.

15½ måned og lidt om sprog

IMG_3201

Oliver har, egentlig ganske ubemærket, rundet de 15 måneder i løbet af ferien – og tillykke til ham med det! OG, tillykke til forældrene – vi kom igennem de første 15 måneder og udfra vores betragtelige erfaring, der jo beløber sig til 1 veludviklet barn, ved vi at det fra nu af for alvor bliver sjovere og sjovere. Oliver er motorisk virkelig langt og fuldt ud i stand til at komme hvor som helst hen – inkl. op på køkkenbordet (det kræver bare at han henter en skammel først), ud af haven (selvom vi har bygget en havelåge for at holde ham inde), ud til den store vej (selvom hullet i hækken er mikroskopisk og tilgroet af brændenælder). Kort sagt – han kommer hen hvor han vil, fuldstændig frygtløst og ganske uden at se sig tilbage. Om han virkelig anser sig selv for usårlig eller om han har en komplet indbygget tro på at vi er der og redder ham ud af farlige situationer – det ved jeg ikke. Faktum er at øjne i nakken er i høj kurs.

Sprogligt begynder der også at ske lidt. For nøjagtig 3 år siden skrev jeg dette indlæg om Emilies sprog – og lillebror må nok indse at han ikke helt kan følge med. Ikke desto mindre har han også et lille og meget nyttigt ordforråd:

Tra-tor: Traktor. Fællesbetegnelse for alle store køretøjer.

Bi-il: Bil. Fællesbetegnelse for alle små køretøjer. Inkl. cykler.

Brrm-brrmm: Alle køretøjer hvor der er en smule tvivl om hvorvidt det er en tra-tor eller en bi-il.

Mi-mi: Emilie (ååårh, moderen smelter når han peger, griner og siger søsters navn. Også selv om det kun er sket to gange ind til videre…)

Da: Far. Tror jeg nok. Det er lidt inkonsistent.

MAM: Mad

Mam-mam-mam: Sut

Vn: Vand/mælk

Ah-DET: Hvad er det?

I løbet af ferien er han virkelig begyndt at eksperimentere med lyde og han kan sidde længe med Duplo klodserne og snakke for sig selv – så måske bliver det snart til flere ‘rigtige’ ord 😀

Sommer med S og familie med F

Resized-IMG_3229

Åh, men er den danske sommer da ikke herlig? For snart 7 år siden, om vinteren, sagde jeg til Jesper: ‘Vores bryllup skal være i juli – for så er vi sikre på at det er varmt, selv hvis solen ikke skinner, så er det varmt, så vi kan være ude’.

Den dag vi blev gift, i juli, blev hele landet ramt af skybrud. Vores gæster krøb sammen under varmelamperne, med tæpper om skuldrene. Men ude, det var vi. Og fantastisk, det var det!

Det er det samme med denne her sommerferie. Det ER juli! Men varmt…det er det ikke rigtig. Solskin? Ikke her.

Men Sommer. Jo. Ferie. Jo. Dejligt. Det kunne ikke være meget bedre. Dagen har budt på både leg i haven (alle, inkl. farmor og farfar), strand (kun de små vikinger var i vandet), mere leg i haven (alle), båltænding (moderen og mellem-vikingen), snobrød (alle, pånær den mindste) (den mindste hjalp dog med at spise) og så meget hygge og sommer-idyl at vi slet ikke har opdaget at solen ikke skinnede fra en skyfri himmel. Vi har 5 ferie-dage tilbage. Og vi gør dælme hvad vi kan for at udnytte dem bedst muligt.

Her er lidt stemningsbilleder. I morgen gør vi det hele igen. Bare endnu bedre.

Resized-IMG_3156 Resized-IMG_3215 Resized-IMG_3244 Resized-IMG_3250 Resized-IMG_3259

Ps. Yes. Oliver er fan af snobrød. Og endnu større fan af ketchup… :-p

Anmeldelse: Den Fynske Landsby

Resized-IMG_2033

Indrømmet, jeg er en lille smule biased da min mor arbejder som frivillig i Landsbyen og der er bare noget helt utroligt hyggeligt ved at besøge hende i køkkenet hvor hun fremtryller alt muligt spændende på ganske gammeldags manér. Vi har ofte været inde at besøge hende med Emilie og gået lidt rundt i landsbyen – og det er altid simpelthen bare hyggeligt at gå rundt imellem de gamle bygninger og alle de smukke træer og blomster. Vi har dog aldrig rigtig sådan ladet os ‘rive med’ af historien, der fortælles i hele landsbyen – Emilie har været mest interesseret i de forskellige dyr og overhovedet ikke interesseret i at vente på at vi andre læste alle de spændende skilte eller snakkede med de frivillige, der gør musset levende og deler ud af deres viden om datiden.

Men jeg skal da lige love for at der for et par uger siden kom helt andre boller på suppen! Vi startede som altid med et besøg i køkkenet hvor kokkepigerne var i gang med at sylte (og det er altså også hyggeligt at besøge dem selv om man ikke er så heldig at være i familie med en af dem :-p ). Derefter gik vi hen i mod skolestuen hvor der er blevet opstillet en hel række udskårne dyr – i naturtro størrelse. Jeg lyver ikke når jeg siger at de er helt på højde med enhver legeplads – i hvert fald for to størrelser på 1 og 4.

Resized-IMG_1983 Resized-IMG_1986

Derefter bevægede vi os ind i skolestuen – og her var der et lille stykke af historien, der blev helt virkelig for Emilie. Hun kender jo naturligvis ikke rigtig til hvordan skoler ser ud nu til dags og blev derfor nok ikke så overrasket over at se de fine gamle skolebænke, de små tavler ved hver plads eller det massive kateter hvor den strenge lærer har siddet og holdt øje med eleverne. Men hun elskede det – og hun kunne slet ikke få nok af at ‘lege skole’. Selvom hun nu godt nok bad om at få en sød lærer i stedet for den strenge…

Oliver var imens ganske fantastisk underholdt i lokalet ved siden af hvor der er fyldt op med legesager – både nutidige og datidige.

Det blev da faktisk en hel kamp at få de to med ud derfra igen…stor succes!

Derfor; min varmeste anbefaling til Den Fynske Landsby. Der er basis for en hyggelig dag for både store og små.

Ps: Der er gratis trækvogne til låns – hvilket faktisk er næsten på højde med en tur i den rigtige hestevogn, der også kører rundt i hele Landsbyen :-p

Resized-IMG_2017 Resized-IMG_2026

Oliver i sort og hvid

Resized-IMG_1770

Olivers humør er ikke helt på toppen for tiden. Muligvis ikke så underligt når man tænker på at den lille mand har haft mellemørebetændelse stort set non-stop i halvanden måned. Muligvis tilsat et par frembrydende tænder og et tigerspring, der siger spar to. Han er netop startet sin fjerde penicillin-kur og faktisk må man give ham – han tager det pænt. Men den søde, sprudlende, glade Oliver som vi kender er erstattet af en lidt mere pylret udgave. Sådan en, der hænger lidt på armen. Som smider lidt med tingene. Som bare ikke rigtig gider noget. Heldigvis ikke hele tiden. Men en væsentligt større del af tiden end normalt. Billedet herover rammer egentlig meget godt den lidt mutte guts sindsstmening for tiden…

Herunder er han på besøg hos sin oldemor og oldefar og der var bare noget med farverne i det billede, der kaldte på en sort-hvid redigering – det giver noget lidt tidløst til billedet af en lille fyr, der sidder og tegner lige netop der hvor både hans mor og hans mormor også engang legede på gulvet.

Nederst er han på vej ind i skoven i den Fynske Landsby – og skoven er naturligvis ikke helt så mørk som det ud på billedet, men der er bare noget mega Oliver’sk over det billede. Bag ham er ikke kun hans mor og resten af hans familie, der er også solskin og landsby-idyl – masser af tryghed. Men Oliver, han går ikke den sikre vej. Han går ind i skoven – selvom den er mørk. Selvom der er en stejl skrænt, selvom stien stopper efter ganske få meter. Han går ind i det ukendte ganske uden at se sig tilbage – det er jo der eventyret venter.

Resized-IMG_1929 Resized-IMG_1994

Diverse finheder

IMG_7086

Nøøøj, hvor har jeg bare manglet at kunne redigere billeder! Det er lige før det er helt uoverskueligt at få samlet op på det efterslæb som 4 måneder uden computer har skabt – men der er jo kun en vej frem  og jeg kan lige så godt starte med de billeder jeg synes er finest. Det er blandt andet dette af Emilie, der meget omhyggeligt tegner på vinduerne – og kun på vinduerne (‘Jeg tegner IKKE på det hvide, Mor!’) :-)

Det er også lille kamelæon-Oliver på stranden – han går jo nærmest i et med naturen, den lille bandit:

IMG_7121

Jeg kan heller ikke helt stå for Oli, der bare måtte hen til det lille hus med den blå dør på Frilandsmuseet:

IMG_7024

Faktisk er jeg helt spændt på hvad der dukker op af fine små øjeblikke når jeg nu får styr på alle billederne fra 2017. Jeg har været nødt til at tømme kameraet flere gange for at gøre plads så billederne er endt i forskellige mapper, på forskellige harddiske og endda på forskellige computere – men nu kan det hele endelig samles på én computer med både plads og mulighed for billedbehandling. Jubii 😀

Påske

Åh. Påskeferie! Det er altså slet ikke dårligt – især ikke når man er i sommerhus og solen skinner :-)

Prøv lige at se de her to 1-års fødselarer: En lilla og en grøn, midt i foråret. Termodragterne vidner om at temperaturen kunne være højere, men der er sol, der er blomster, der er små børn der næsten kan gå, der er ved at lære deres første ord (for Emilie: Vov, for Oliver: Mad) – der er et løfte om sommer i luften, en sommer fuld af haveliv og hygge :-)

Det er tre år i mellem billederne, meget er ændret – men meget er heldigvis stadig det samme :-)

IMG_3860

Held i musik

IMG_3598

Ih! Se lige hvad vi har vundet! Den fineste xylofon fra Tinytone! Og faktisk også et par andre lækre instrumenter, fx den sødeste tromme-bjørn – men xylofonen er klart den mest populære, hos både knap-1-årige og knap-4-årige :-)

Det var faktisk lige ved at udvikle sig et helt skænderi da begge børn ville have BEGGE trommestikker FØRST. Det er ellers sjældent at der opstår konflikter imellem de to, men man skal altså ikke komme imellem Oliver og hans trommestik :-p

Xylofonen er faktisk ret fantastisk – den er både pæn og lyden er rigtig fin. Støjniveauet er endda forholdvis begrænset – Oliver spillede løs her til morgen uden at vække Emilie. Jeg er fan. Børnene er fans. Det bliver ikke meget bedre :-)

IMG_3599IMG_3600IMG_3596

#15-25 af 100 stykker tøj fra lageret

Jeg er rent faktisk ikke gået i stå! Selv om jeg har været nødt til at indse to ting:

  1. Sådan et arbejde stjæler al min sy-tid
  2. Der er rent faktisk en grænse for hvor meget tøj 2 børn har brug for

Argh! Heldigvis vokser Oliver ned lynets hast – og nu skal der jo også snart gang i en sommer-garderobe til dem begge :-)

IMG_3574

På det sidste er det blevet til (nedefra og op): 1 nattrøje til mig, den lille Elsa kjole, 3 natdragter til Olsi, 1 (upcycled) nederdel til Emilie, 1 bluse med pufærmer til Emilie, 1 sæt nattøj til Emilie og 2 par bitte små bukser som skal gives i barselsgave til en veninde som vi skal besøge i Nuuk i næste uge :-)

Symaskinen står altså ikke helt stille – selv om den heller ikke er helt rødglødende længere… :-)

1 2 3 4 74