Om Ekko

Emilie er det man kalder et ’særligt sensitivt spædbarn’. Eller, det var hun. Nu er hun en ’særligt sensitiv tumling’. Det er helt fantastisk, men det har også været helt fantastisk hårdt. Her er hendes historie:

Emilie blev født på en snevejrsdag i april, 2013 – hun var lillebitte (2430 g, 48 cm) og uendelig fantastisk.

Emilie fik hurtigt tilnavnet Ekko. Det skyldtes egentlig at jeg altid har haft tilnavnet Charlie og for at blive i det fonetiske alfabet syntes jeg at det var sødt at kalde hende Echo – i en lidt fordansket udgave blev det til Ekko. Det viste sig at være et næsten profetisk navn for der gik ikke længe før hendes lille stemme gav ekko i hele opgangen – efter 3 fredelige uger med vores lille nye menneske blev hun ramt af kolik og alt hvad der kunne have været fred og idyl blev afbrudt af skrigeri og frustration.

Emilie fik en rigtig hård start på livet med konstante mave-smerter, voldsomme opkastninger, udmattende skrigeture i mange, mange timer hver dag i det første halve år og utallige besøg hos læger og andre behandlere i håb om at lindre hendes ubehag. Der var intet, der virkede og efterhånden blev vi sporet ind på at det ikke alene var et fysisk problem – Emilie er det man kalder ’særligt sensitiv’.

Jeg har læst bøger, søgt på nettet, skrevet indlæg, grædt, grinet (lidt hysterisk) og været tæt på at give op når Emilie igen, igen (igen!) skreg sig selv i en udmattet søvn og jeg intet kunne gøre for at hjælpe hende. Det, der hjalp, udover at tiden gik, var at læse om andres erfaringer med særligt sensitive spædbørn – og derfor har jeg lavet en liste over nogle af de symptomer vi oplevede hos Emilie – måske sidder du med et lille ulykkeligt barn og kan genkende nogle af disse ting. I så fald sender jeg et stort kram i din retning!

Nedenfor kan du læse nærmere om opstart i dagpleje, om forskellige virkemidler, der kan hjælpe et særligt sensitivt barn og ikke mindst om hvad børneterapien tilbyder og hvordan de kan hjælpe både hjemme og når barnet bliver passet ude – men først en liste over hvordan vi oplevede at have et sensitivt spædbarn:

Et særligt sensitivt spædbarn

Kan du genkende nogle af disse træk hos dit barn?

  • Barnet græder mere end andre, tilsyneladende uden grund
  • Barnet virker meget opmærksomt på sine omgivelser
  • Barnet er meget sky og reagerer med gråd overfor personer det ikke omgås hver dag (også nær familie)
  • Barnet bliver meget let forskrækket
  • Barnet er stærkt utilfreds med at få tøj på og græder over mærker, der kradser, sokker, der strammer eller stof, der bevæger sig imod huden
  • Barnet er meget svært at putte, især efter en ualmindelig dag
  • Barnet vil ikke røre ved overflader det ikke er vant til – fx sand, træ, tæpper, sten
  • Barnet reagerer meget voldsomt på smerte
  • Barnet bemærker små ændringer og kan fx reagere kraftigt på at du tager hat/briller på eller at du får ny frisure
  • Barnet prøver at flygte fra støjende omgivelser
  • Barnet vægrer sig imod at putte (knus/kram)
  • Barnet stritter imod at blive holdt
  • Barnet gør modstand imod at få tippet hovedet bagover
  • Barnet viser ubehag ved forskellige badevandtemperaturer

Så er du måske mor (eller far) til et særligt sensitivt barn. Listen henvender sig til børn, der er yngre end 12 måneder og tager udgangspunkt i vores erfaring. Der kan sagtens være andre eller flere tegn som vi ikke har observeret hos Emilie – essensen er at Emilie var meget mere urolig end andre børn og hun reagererde meget voldsomt på ændringer i hverdagen.

Hun har det medfødte karaktertræk at hun er ’særligt sensitiv’. Kort fortalt, regulerer vores hjerner generelt deres egen aktivitet ved at fremme eller hæmme beskeder til sansesystemet. Når reguleringen er passende reagerer nervesystemet på nogle stimuli imens det ignorerer andre – Emilies vågenhedstilstand i hjernen er forhøjet hvilket betyder at hendes nervesystem konstant overstimuleres idet hun bombarderes med sanseindtryk som hun ikke er i stand til at sortere i.

For et spædbarn kan det være en voldsom situation at være i og da hun endnu ikke havde et verbalt sprog havde hun kun to muligheder; hun kunne græde (skrige) eller hun kunne trække sig. Emilie reagerede stort set altid med gråd, hvilket faktisk var en fordel. Det betød nemlig at de voksne omkring hende altid varr klar over når hendes grænser blev overskredet og at vi derfor handlede på det. Børn, der reagerer passivt, er i fare for at blive overladt til sig selv og dermed ikke få den trøst og støtte de har brug for.

Som allerede nævnt, døjede Emilie i det første halve år meget med koliksmerter. Men selv efter at kolikken tog af virkede hun urolig og frustreret, hun græd meget, hun var enormt ulykkelig når andre end hendes forældre så meget som kiggede på hende, hun sov ekstremt dårligt både dag og nat osv. Da vi stødte på begrebet ‘high-need-baby’ eller ’særligt sensitiv’ kunne vi straks genkende vores barn. Her på bloggen vil der løbende komme tips og tricks til at få hverdagen til at forløbe så gnidningsfrit som muligt med et barn, der oplever frustrationer i næsten alle situationer. Der vil komme opdateringer om vores erfaring med børneterapien og der vil være masser af beskrivelser af Emilies udvikling fra et sensitivt spædbarn til en sensitiv tumling.

12

Dagplejestart #3

25

Dagplejestart #2

18

Dagplejestart #1

39

Børneterapien #1

IMG_6009-1024x683

Børneterapien #2

76

Sansebørste #1

83

Sansebørste #2

IMG_5775

Kolik og kiropraktor

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *