Archive of ‘Voksen’ category

It’s time to be a big girl now

Lige om lidt fylder jeg 30. Nogle kalder det et skarpt hjørne. Andre siger at man stadig er ung. Jeg er enig i begge dele, men først og fremmest føler jeg at man bør være meget voksen.
 
Jeg har altid tænkt på folk i 30’erne som folk, der har styr på deres liv. De har afsluttet deres uddannelse. De har en karriere, der kører. De har en familie, der spiller. De har bil og hus. De har meningsfyldte samtaler over et enkelt glas rødvin. De følger med i politik og læser Berlingske. De ved hvor de er på vej hen.
 
Sådan var de, dem der var 30, da jeg var 18 og stod foran valget imellem 10.000 uddannelser.
 
Jeg har aldrig rigtig forestillet mig at jeg skulle være en af dem. Ikke sådan for alvor. Men – hvis jeg så mig udefra nu, ville jeg se netop det billede. Drømme-mand er fundet. Familie er stiftet. Doktorgrad er i hus. Der er købt bil. Der er købt fast ejendom. Og nu har jeg også et fast job med store muligheder. Meget voksent. Meget 30-års-agtig. (Jeg har endda booket et møde med en pensionsrådgiver – mere voksent bliver det vist ikke!).
 
Der er bare lige den lille hage ved det at jeg stadig ofte føler mig som en ret lille pige. Jeg har lige rullet rundt og leget tumleleg med Ekko på gulvet og pludselig tog jeg mig selv i at tænke  ’det er meget hyggeligt dette her med at passe børn, men hvornår kommer de voksne mon?’. 
 
Jeg har lidt svært ved at modstå at hoppe i vandpytter når hele verden dufter af nyfalden regn. Jeg elsker at køre i karrusel og ville være svært lykkelig hvis jeg kunne gøre det hver eneste dag. Jeg er lidt teenage-forelsket i Jon Snow. Og Gale og Four og Jacob. Jeg er jævnligt nødt til at vaske tøj, der lige er blevet vasket, igen, fordi jeg ikke har fået taget det ud af maskinen. Jeg græder når nogen synger Puff (arhmen, det er da herresørgeligt på den måde at have mistet barndommens fantasi!). Og jeg græder helt vildt når jeg læser Borte med Blæsten (og forresten også når Harry endelig kysser Ginny!). Jeg synes at pasta med ketchup er en udmærket aftensmad i en snæver vending. En gang i mellem glæder jeg mig mere til at kunne gå i stiletter hver dag end jeg glæder mig til den faglige del af mit nye job (jeg kommer fra 8 års uddannelse i gummistøvler – stiletter lyder fantastisk!). I dag så jeg en rapsmark i fuldt flor og jeg havde lyst til at råbe: ’Stop bilen!’ og løbe ud i det gule (men svigermor kørte så jeg nøjedes med at kommentere hvor smukt det var). Jeg er en lille smule (ok, ret meget!) ramt af frygt over fremtidens seriøsitet.
 
Men jeg glæder mig også til den. Fremtiden altså. Og jeg er klar til at være i 30’erne – faktisk synes jeg at det passer rigtig godt til mig at være 30+. 
 
Well. It’s time to be a big girl now. And big girls don’t cry.
 
Men jeg vil alligevel gerne have lov til stadig at være en lille pige en gang imellem.
 
Dengang og nu:
 
Ps: Forresten, ik? Så er jeg ikke den eneste der har det sådan. Stine har nemlig også skrevet et super fint indlæg om at blive stor. Og voksen.