Archive of ‘Tema’ category

Tema: Reflections

IMG_3085

Da vi var i Canada i sommers opdagede vi en af de helt store fordele ved at have et barn, der sørger for at hele familien står op ved daggry. Naturen er nemlig fantastisk smuk og stille i den aller tidligste morgenstund – og selv på de allermest turistede steder var der god plads på parkerings-pladserne og ingen menensker i vejen for de smukke spejlbilleder.

‘Reflections’ er faktisk altid fine og det behøver ikke at være storslået natur og spejlblanke søer – det kan også være vinduer, solbriller, spejle eller noget helt fjerde. Jeg har fx set en del billeder af reflektioner i vandpytter – det kan se fantastisk ud. Jeg har samlet lidt sammen til inspiration – prøv fx at tænke over at få eventuelle spejlbilleder med på hverdagsbilleder. Eller tag billeder af reflektioner uden at få motivet, der kaster spejlbilledet med – det kan give et lidt anerledes, men meget fint billede der fortæller en historie på en anden måde end det mere ‘traditionelle’ billede ville have gjort 🙂

Herunder: Emilie er kravlet op på bordet og spejler sig i vinduet – hun lader til at tænke ‘ÅH NEJ! Hvordan kommer jeg nu ned igen’… :-p

IMG_4940

Herunder: Tyrone og Emilie kigger ud af vinduet, Lake Louise i morgensol, Emilie i Jespers briller, to pirater på jagt efter skatten, fanget i stuevinduet, smukke islandske bjerge på en stille dag og Emilie, der for første gang har håret sat op.

Reflections

Herunder: Mirror Lake, Banff National Park og den lille bæk, der løber forbi mine forældres hus – absolut to forskellige scenarier, men begge fulde af skønhed.

Reflections 2

Herunder: Igen, lige i nærheden af mine forældres hus. Der er pænt, derovre på Fyn.

1216

Tema: Looking Up!

Looking Up 1

Himmelen var så super fin den anden aften! Den type skyer, som på billedet herover, minder mig altid sådan om Grønland – da jeg var barn troede jeg faktisk at det var Grønland og at det helt særlige klare sommervejr hvor disse høje skyer dannes gjorde det muligt at se hele vejen op til landet med al isen. Senere har jeg heldigvis fået lidt bedre styr på geografien, men der er bare noget ved cirrocumulus (tror jeg at de hedder), der minder mig om at være langt mod nord.

Faktisk er himmelen generelt fascinerede! Jeg har været nogle gamle albummer igennem og fundet lidt himmel-inspiration – i skrivende stund er himmelen fuldstændig og aldeles skyfri, knaldende blå og åh-så-smuk – og derfor fortjener den at få et helt indlæg dedikeret til sig 🙂

Herunder tager Jesper lige et kig op imod en norsk vinterhimmel inden han tager turen ned over bjergsiden. I midten er den Egypitiske ørken smukt dekoreret af en type skyer, der går under navnet smukt-vejrs-cumulus (jf. DMI) – og de lever op til deres navn. De vidner om smukt vejr og de er fotografens ven da de tilfører en helt fantastisk dybde til billedet. Til højre er et fly hurtigt på vej ud af billedet – det efterlader sig et spor på himmelen som er det eneste, der bryder det ellers uendelige blå.

Up

Himmelen er jo selvfølgelig ikke altid blå – den kan være grå, sort, rød, orange, gul – eller den kan være dækket af aske som på billedet herunder hvor vi er parkeret for at opsamle flyve-aske fra Eyjafjallaudbruddet på Island i 2010, og dette lille magiske øjeblik opstod da solen gik ned under askeskyen:

Solnedgange kan være noget af det mest fantastiske – øverst til venstre er vi igen i Norge, et andet år og et andet sted end det første billede af Jesper, men lige så smukt. Øverst til højre er solnadgangen fanget fra vores altan – med et lille compact kamera (nogle gange skal der ikke så meget teknologi til når naturen viser sig fra sin smukkeste side). De to nederste billeder er begge fra Egypten – jeg tror aldrig jeg har set så mange smukke sol op- og nedgange som på den tur. Himmelen var klar hver eneste dag og samtidig gav sandet i luften inde over ørkenen en utroligt smuk, diset og dyb orange farve.

Sunset

Sidst, men ikke mindst, noget jeg endnu har til gode at fange med et spejlrefleks-kamera – nordlys! Nordlys er noget af det mest magiske jeg nogen sinde har set – den eneste gang jeg har set det sådan rigtigt var på en bidende kold nat, i det nordlige Island. Jeg var sneet inde med mine forældre og min bror. Det havde sneet og sneet og alle veje var lukkede, men da mørket faldt på klarede det op og himmelen eksploderede i grønt, rødt og blå – jeg har desværre ikke et billede af det, men vi har planer om en tur til Grønland i løbet af efteråret og så krydser jeg alle fingre for at vi får en chance for at se nordlys igen 🙂