Archive of ‘Rosemunde’ category

Dagens på stranden

Sponsoreret indlæg

I dag havde jeg planlagt at tage lidt billeder til et indlæg om Rosemunde og for samtidig at få lidt frisk luft tog jeg ud til stranden for at gå en tur. Jeg loadede godt op på kameraudstyr; tripod, fjernudløser, mellemringe, you-name-it, I-had-it.

Jeg var sikker på at der ville være 1000 dramatiske motiver ude ved kysten i dette blæsende gråvejr – her på Vestegnen er himmelen i hvert fald meget spændende. Det var der også.

Men, gæt hvem der havde et kamera, der løb tør for batteri med det samme? Mig, rigtigt…

I bedste blogger-stil nåede jeg dog lige at tage billeder af mig selv i mit Rosemunde tøj så her følger et par billeder og lidt ord om mærket:

Jeg opdagede Rosemunde da jeg var gravid og levede faktisk det meste af graviditeten i den hvide blondebluse. Det er ikke graviditetstøj, men alt hvad jeg har derfra er blødere end smør og med masser af stræk så jeg kunne bruge det hele vejen igennem graviditeten. I ammeperioden fik det meste en pause, faktisk med undtagelse af denne stribede bluse, der har knapper i ryggen. Jeg brugte den omvendt og kunne derfor nemt knappe op efter Ekkos behov.

Nu er det hele dog tilbage i min hverdagsgarderobe og det er stadig lige blødt. Hvad jeg ikke vidste er at Rosemunde også laver børnetøj og det er virkelig fint. I stilen minder det lidt om Noa Noa, sådan romantisk og fortrinsvist i støvede farver – se fx disse fine nederdele til børn. Ekko har ikke noget derfra, men lige nu er der 50 % på rigtig mange varer så måske hun skal have lidt nyt i sommer-garderoben 🙂

Stribet bluse og blondetop er fra Rosemunde, bukser fra H&M og støvler fra Hunter 🙂