Archive of ‘Rejse’ category

Oppe i Norge…

Jeg er lidt træt i hovedet efter en lang og intens kursusdag, men det har været super spændende. Jeg nåede ikke tilbage til Stavanger før efter mørkets frembrud, men i dag var det tørvejr så der var lidt bedre mulighed for at eksperimentere lidt med lukkertiden :-)

Havepromenaden i Stavanger:

Og downtown (der er hygge for alle pengene):

Ikke mindst i de overdådige julebutikker:

Jeg gik i dag en tur igennem ‘Old Town’ – en helt stille, lillebitte, gammel bydel fuld af de sødeste og skæveste huse:

Jeg ved ikke hvad der er, der gør det, men døre kan bare have så meget personlighed:

Til gengæld ved jeg godt at man ikke må tage billeder ind af fremmede menneskers vinduer. Fy mig! Men prøv lige at se hvor hyggeligt der er derinde! Det er som en lille tidslomme fuld af den slags charme som H.C. Andersen skrev om. Jeg følte mig fuldstændig som den lille pige med svovlstikkerne, alene ude i mørket med mit kamera. Og derinde var der varmt, hyggeligt og helt fantastisk.

I det hele taget var ‘Old Town’ usædvanligt charmerende – jeg er virkelig glad for at jeg fik forvildet mig derind :-)

Stavanger by night

Jeg kyssede mine to yndlings-mennesker farvel ved frokosttid og gik ud af døren med et ‘hej-heeeej mor’ – og en lille klump i halsen. Der er lang tid til jeg ser dem igen onsdag morgen!

Samtidig er det virkelig skønt at være afsted. Jeg har glædet mig til alene-tid. Og til kursus-tid. Jeg glæder mig til at lære noget nyt, at skrue ned for ‘Mor’ og op for ‘Charlotte’ – og som jeg sidder her alene på hotellet med udsigt over havnen og fuldstændig ro imellem ørerne giver jeg mig selv lov til at slappe helt af.

Jeg skyndte mig straks at gå på en lille foto-safari, men regn og mørke er ikke rigtig mine venner…dog er der fint, her i Stavanger. Regnfuldt og halvkoldt – men fint på sådan en charmerende, norsk måde.

 

Lejr-liv i Canada

Jesper er ude at spille og Ekko gik i seng klokken halv 7 med feber og har ikke sagt en lyd siden…så jeg sidder her helt stille, ganske mutters alene og drømmer mig lidt tilbage til ‘verdens-dejligste-ferie’ – og i må gerne komme med på rejsen :-)

Én af de ting vi var spændt på hjemmefra var hvordan det ville være når vi ikke var ude at opleve, men ‘bare’ hjemme i lejren – hvad laver man egentlig på sin lejrplads? Når RV’en er hooket op og man ikke kan komme længere end ens ben kan bære en?

Vi etablerede med det samme en ret fast rutine; op klokken 6 (eller tidligere alt efter Ekkos sovehjerte), morgenmad i bilen, ud på eventyr, frokost, middagslur – og så var vi i lejren typisk fra ved 14-tiden. Det bliver faktisk til ganske mange timer på relativt primitive campingpladser. Lykkeligvis var vi ovenud heldige med vejret og kunne være ude næsten lige så meget som vi havde lyst og de canadiske skove er da ingenting om ikke en af verdens største naturlegepladser:

Dog havde flere af dem også etableret almindelige legepladser – typisk blot med en gynge og en rutchebane, men mere skal der jo heller ikke nødvendigvis til:

I en helt almindelig hverdag, hvad enten den foregår i en lejlighed i Høje Taastrup eller i en canadisk national park, hører der nogle pligter såsom tøjvask og madlavning – jeg ville blot ønske at tøjet duftede lige så godt herhjemme som da det havde hængt til tørre i Jasper og at udsigten fra mit køkkenvindue indeholdt lidt flere bjerge :-p

Vi havde ikke hjemmefra gjort ret meget ud af at undersøge forholdene på camping pladserne og da de havde charmerende navne som ‘Trailer Court’ og ‘Hard Side’ forventede vi nok heller ikke den store romantik…derfor var det en fantastisk glædelig overraskelse at pladserne faktisk var super charmerende og gerne placeret med adgang til fx badning i floder:

Derudover havde vi altid vores egen lille niche med picnic bord og bålplads:

Meen, på trods af de fine borde købte vi et par lidt mere magelige stole :-p

Et godt tip når man har små børn med ud i vildnisset er ikke at gå ned på snacks! Vi medbragte i hvert fald forbløffende store mængde juice, kiks og frugt…og det meste fik da ben at gå på inden vi var tilbage i Calgary :-p

Nogle ganske få dage var vejrguderne ikke på vores side…en dag vågnede vi op med frost på næsen og måtte skrue helt op for bilens heater (og pakke Ekko ind i alt hendes tøj)…på trods af kulden var det faktisk en af de hyggeligste morgener hvor dynerne kom med ned til morgenbordet:

Og som bekendt findes, der jo ikke dårligt vejr. Kun dårlig påklædning…

Og til sidst; den dejligste lejr-krammer; mor og datter nyder udsigten over en dyb bjergsø (moren gør i hvertfald, datteren kigger nok snarere på ænder…).

Og nu er klokken halv ni og feberbarnet har stadig ikke sagt en lyd…så jeg må vist hellere lige tjekke om alt er i orden derinde… :-)

Dagen før hverdagen (næsten) indfinder sig

D. 24. august 2014. Søndag aften. En æra er ved at være slut. D. 30. marts 2013 startede min barsel. Den sluttede i teorien i februar 2014, men efter få måneders usikkerhed omkring min fremtidige jobsituation landede jeg drømmejobbet – og det var ikke kun et drømmejob i den forstand at jeg synes at det lyder vildt spændende, men også på den måde at første arbejdsdag først ligger d. 1. september.

På trods af at jeg naturligvis har været i a-kassens og jobcentrets kløer hele sommeren og har haft nogle krav at leve op til må jeg sige at det har føltes som at få et halvt års ekstra barsel foræret. Og hvor jeg havde meget svært ved at nyde det første år herhjemme med smerteramte, sensitive, frustrerede og skrigende Ekko har denne sommer været en velsignelse. Ekko er nu en pludrende, smilende, stædig og hysterisk undeholdende størrelse – og hende kunne jeg godt bruge endnu et halvt år sammen med.

Men sommeren er slut. I morgen starter jeg på kursus.

Og jeg glæder mig! Jeg glæder mig til at stille krav til min hjerne. Jeg glæder mig til at andre stiller krav til den. Jeg glæder mig til at være andet end Mor.

Men altså. Det bliver en meget blid start – jeg skal nemlig blot på kursus om formiddagen i denne uge. Først på næste mandag går det sådan for alvor løs :-p

I anledning af at mindes en dejlig sommer er der liiige lidt flere billeder fra Canada – de er fra et helt spontant stop langs highway 93 hvor de voksne besteg et mindre bjerg og Ekko besteg en større sten. Små sejre til alle :-p

Tips til flyrejser med små børn

Jeg tror at nøglen til en god flyrejse med små er børn er; forberedelse. Praktisk forberedelse såvel som mental forberedelse.

Først er fremmest er det vigtigt at beslutte om det er det værd – for det er hårdt at flyve med børn. Men ude på den anden side af en lang (eller kort) flyvetur venter potentielt fantastiske oplevelser.

Når beslutningen er taget er der nogle ting der er gode at tænke over – her er mine erfaringer sådan nogenlunde i punktform. Jeg ønsker alle fremtidige mini-rejsende en rigtig dejlig tur :-)

Timing
Hvor lang er flyveturen? Hvis det drejer sig om mange timer kan du med fordel tænke over timingen. På udrejsen havde vi en 8 timers flyvning til New York med take-off klokken 18.30. Ekko bliver normalt puttet mellem 19 og 19.30 så det passede perfekt at vi fik serveret lidt mad og så var hun naturligt træt.

Efter flyvningen havde vi en overnatning på hotel i New York hvor vi sov så meget som Ekko havde brug for inden vi fløj de sidste 5 timer til Calgary. Den anden flyvning kom på den måde til at være på et tidspunkt hvor Ekko ikke havde brug for at sove – det var smart på den måde at hun havde meget svært ved at finde ro ombord på flyet (hvor der var larm, mennesker og ikke mulighed for at ligge) – men samtidig var det lidt usmart fordi 5 timer er længe at underholde en 1-årig på meget snæver plads!

På hjemrejsen lettede vi fra Calgary klokken 13.00 – dvs. i teorien midt i middagsluren som dermed blev skubbet. Vi havde kun 4 timer i New York inden vi fløj videre klokken 21.30 – på dette tidspunkt var Ekko aldeles overtræt og slet ikke indstillet på at sidde fastspændt i en sele.

Den første kombination af flytider var klart at foretrække! Den anden resulterede i temmelig meget skrigeri…

Stress
En stor stress faktor (i hvert fald for mig) var hvordan mit skrigende barn ville genere de andre passagerer. På udrejsen havde vi en enkelt lille skrigetur da Ekko havde svært ved at falde i søvn og på hjemrejsen fra New York til København havde vi adskillige. Først og fremmest vil jeg sige at både personalet og vores medpassagerer var helt enormt søde og forstående! Personalet kom med bamser, juice og skulderklap og flere medrejsende tilbød alt fra ipads til chokolade. Andre fortalte om deres egne erfaringer, viste billeder af deres børn og var i det hele taget meget mere overbærende end jeg havde forventet.

Derfor kan jeg kun sige: Slap af. Du bliver ikke lynchet fordi dit barn fortæller (højlydt) at situationen ikke er i orden.

Dog vil jeg igen lige pointere timingen – på den sværeste flyvning fra New York til København var klokken (lokal tid) 23.30 – 06.00 (21.30 – 04.00, Calgary tid). Dermed var alle passagerer trætte og alle ville gerne sove – og derfor generede Ekkos skrigeri naturligvis mere end på de tre andre dags-flyvninger.

Mental forberedelse
For at undgå stress er det en rigtig god ide at foreberede sig på de problemer der kan opstå.
Hvad er det værste, der kan ske?
At dit barn skriger i 8 stive timer? I vores tilfælde var det klart en situation vi kunne se for os, men vi var enige om at vi så ofte har gået med hende i flere timer end det så hvis det skulle komme dertil skulle vi nok klare den igen. For mig handlede en stor del af forberedelsen om at tackle de medrejsendes misbilligende blikke – og da det viste sig at der slet ikke var nogen af dem, var det nemt at bevare roen (og Ekko skreg slet heller ikke i 8 timer – hun var faktisk herresej og sagde stort set ikke et kvæk på hele udrejsen).
At barnet kaster op eller kaster mad ud over det hele? Medbring skiftetøj til hele selskabet.
At barnet løber rundt og slet ikke er til at styre? Lad endelig barnet løbe lidt op og ned ad gangen hvis det er det, der skal til :-)
Du kender dit barn bedst. De tre her nævnte situationer var dem vi forestillede os, men alle børn er forskellige og du ved bedst hvor der normalt kan opstå konflikter for netop dit barn – tænk over det og tænk over hvordan i som forældre vil reagere på de forskellige situationer.

Praktisk forberedelse
Hav et arsenal af konflikt-løsere med i håndbagagen. Vi havde:

Små rosin pakker (Ekko synes at de er mægtige og kan bruge lang tid på at få alle rosinerne ud)
Nyt legetøj (bøger, biler og Duplo dyr – vælg noget du ved barnet vil synes om, men som ikke fylder for meget…)
Ipad (den reddede os sååå mange gange!)
Juice
Vand
Grovboller
Chokolade (jaja, det er jo ikke spelt-agtigt, men hvis det kan annullere en skrigetur så gælder alle tricks 😉

Og til sidst vil jeg bare lige sige at øjeblikke som disse (på billederne) i allerhøjeste grad vejer op for besværet med den lange flyvetur. Når man kan bade i krystalklare bjergsøer under en turkis himmel og omgivet af den dybeste skov og når det eneste, der bryder stilheden er Ekkos latter når hendes far svinger hende igennem det kolde vand – så ved man at man er det rette sted. Og man tænker slet ikke på at man også har en lang tur hjem foran sig… :-)

 

Når virkeligheden overstiger forventningerne

Hold nu helt fast hvor vi været på en fantastisk ferie. Det har været smukkere, sjovere, varmere og nemmere end vi på nogen måde kunne have forestillet os. Ekko har været en engel – intet mindre.

En fremmed dame spurgte mig i lufthavnen hvad feriens high-light havde været og det var helt ærligt svært at svare. Der har været så mange gode og unikke oplevelser, vi har grinet og slappet af og været benovede over moder naturs skønhed. Vi har vandret, badet, taget billeder og fundet alle legepladserne. Vi har læst bøger, sunget sange og hygget – men det største har alligevel været at opleve Ekko på en helt ny måde. Hun har nydt at være ude hele dagen. Hun har nydt at have både far og mor omkring sig hele dagen. Og vi har nydt at være sammen med hende. Og med hinanden.

Jeg har naturligvis masser af billeder jeg gerne vil vise. Jeg har masser af rejseberetninger jeg gerne vil dele. Jeg har en masse erfaringer med at rejse med et lille barn som måske kan komme andre til gode. Og så har jeg i høj grad udviklet mig som mor og fundet et nyt og meget stærkt bånd, der holder vores familie sammen. Derfor kommer bloggen til at bære lidt præg af at være en rejseblog i et stykke tid. Men for nu ville jeg bare ligge pippe at vi er hjemme igen og vise de første billeder – fra en stille morgen på bredden af Lake Minnewanka. Far og datter dypper fødderne (og numsen for den mindstes vedkommende :-).

Om 10 år er jeg biolog og bor i Calgary

Sådan svarede jeg i et spørgeskema i samfundsfag i 7. klasse. Fremtiden stod lysende klart for 12-årige mig.Fremtiden flaskede sig dog i realiteten en smule anerledes. For det første er jeg geolog. For det andet bor jeg bare i København. For det tredje er der ikke gået 10 år, men 18.

Men jeg er på vej tilbage til Calgary. Faktisk flyver vi på onsdag. Tasken er stort set pakket, der er læst op på ’sådan rejser du med børn’, der er indkøbt snacks og legetøj til flyveturen, kameraet er klar – og vi er klar.

Vi skal være 14 dage i de canadiske Rockies og det eneste vi skal, er at være sammen. Det bliver noget med bjerge, camping og holden i hånd. Det bliver noget med at bruge tiden på at trække vejret og kigge på grannåle. Gå ture der passer til små ben, kaste sten i en sø og lede efter et egern. Det bliver forhåbentlig rigtig dejligt og jeg glæder mig til at Canada-spamme bloggen når vi er tilbage.

Men for nu er der ferielukket – nyd fortsat sommeren herhjemme, så pakker vi hende her sammen og sender en lille bøn til fly-guderne om en problemfri rejse :-)

 

1 2