Archive of ‘Rejse’ category

DIY: Lys i muslinge-skaller

Resized-IMG_9373

Åh, er der noget bedre end at tage lidt af ferien med hjem, i form af de skønneste muslinge-skaller? Det er som en lille smule af skattejagten og eventyret, der kan tages med hjem i kufferten og minde om sol, sommer, solbrune skuldre og sand i mellem tæerne. Her får du en sød lille ide til at bruge skallerne til stearinlys, der kan bringe sommerens varme langt ind i efteråret.

Min mor og jeg har altid samlet skaller. I hvert fald så længe jeg kan huske. Alle vores skatte er samlet i en stor bowle, der bor i ‘det lyserøde værelse’ hjemme hos mine forældre. Nogle er knækket, andre er fulde af huller. Nogle er så smukke at de er små kunstværker i sig selv. Hver og en af dem er en lille skat, der bærer mindet om en koncentreret jagt eller et utroligt held fra en fjern strand med sig. Sammen med Emilie sidder jeg tit og lytter til havet i konkylierne, vi snakker om livet i oceanerne, om rejser og eventyr. Emilie lytter og sætter alle de fine skaller op på række. Hun giver dem navne og vi leger at vi er i familie med konkylierne og bor på en trope-ø.

Min datter og jeg har altid samlet skaller. I hvert fald så længe hun kan huske. I Portugal boede vi ved den mest fantastiske strand, der gav os uendeligt mange fine, kraftige skaller – det var faktisk ikke så meget et spørgsmål om ‘jagt’ som om ‘at vælge’. Emilie samlede en spand fuld af de fineste og i dag har vi lavet et par stykker om til små lys. Jeg gemmer dem til efteråret og glæder mig til at finde dem frem på en mørk aften og mindes både en dejlig ferie og en hyggelig eftermiddag.

Resized-IMG_9335 Resized-IMG_9338

Fremgangsmåden er enkel. Der skal bruges:

Skaller (alle kan bruges, der må bare ikke være huller)
Væger fra fyrfadslys
Almindelige lys (helst i ægte stearin)

Resized-IMG_9334 Resized-IMG_9344 Resized-IMG_9360

Vægen fjernes fra fyrfadslyset og placeres i skallen. Det lange lys tændes og stearin dryppes ned omkring vægen ind til skallen er fuld. De lys jeg havde på lager var ikke ægte stearin så de sodede virkelig meget – et bedre resultat kunne helt klart opnås med bedre lys. Men hygge-faktoren fejlede ingenting :-)

Resized-IMG_9339

God fornøjelse :-)

Rejseklar: Duplo-legetøjs-kuffert og et par andre tips

Resized-IMG_7311

Står ferien for døren? Fantastisk! Her har jeg samlet nogle overvejelser omkring at rejse med børn samt lavet en lille DIY: Skøn kuffert med yndlings-duplo. Perfekt til flyrejsen!

Uh, ferien nærmer sig! Og vi glæder os! Turen går til Portugal – et nyt land for os alle fire! Fly-rejser med børn har vi prøvet før, omend vi nok må indrømme at vores rejseaktivitet er faldet en smule temmelig meget siden  vi blev til 4. Ikke desto mindre har jeg gjort mig nogle tanker omkring hvordan vi får rejsen til at glide glat. Sådan et indlæg er jo på sin vis farligt at udgive inden vi skal afsted, for jeg risikerer jo at intet virker og at børnene bare er trætte og umulige – men, netop det er en del af planlægningen! Sure og trætte børn kan vi godt håndtere – og her er et par ideer til hvordan:

Lad mig starte med at fortælle at vi på netop denne tur skal forfærdelig tidligt afsted – vi skal flyve klokken 6 så trætte børn, der er stået alt for tidligt op er sådan set garanteret. Men selv hvis det ikke er tilfældet er det godt at overveje hvordan man kan hjælpe børnene (og sig selv) til at finde lidt ro undervejs – det er hårdt at rejse både pga. alle indtrykkende, lydene, menneskerne osv. Det kan være overvældende for små mennesker. Måske skal man også gå langt og nogle gange skal man måske endda gå meget langt meget hurtigt. Jeg tror på at nøglen her er:

Ro og rolle-fordeling

Bevar roen – det hele skal nok gå og ro smitter af på børn. Vi har en fuldstændig fasttømret intern aftale om rollefordelingen i tilfælde af at noget uventet skulle ske. Jesper fikser det, jeg tager mig af børnene. Det virker måske stereotypt, men det virker – det sidder helt på rygraden og er ikke noget vi skal aftale fra gang til gang. Er flyet aflyst, er udlejnings-bilen ikke klar, er der ikke vand på værelset, er strømmen gået. Jesper fikser det. Vi andre følger  med strømmen, vi finder et sted at lege, en snack og så løser det hele sig. Forstå mig ret – naturligvis hjælper vi hinanden, men som udgangspunkt har jeg fuld tillid til at Jesper har styr på alt muligt teknisk og han har fuld tillid til at vi hygger os hvis han er nødt til at tage sig af noget andet end os.

Noget nyt, noget hyggeligt, noget lækkert, noget digitalt

Tjek-listen til en fly-rejse med børn minder på sin vis om tjek-listen til et bryllup. Jeg sørger altid for at have lidt nyt med til hver af ungerne – en lille overraskelse som jeg ved at de bliver glade for og som de kan bruge lang tid på at lege med. Til fly-rejsen har jeg denne gang en smuk malebog til Emilie og en bog om maskiner til Oliver. Så er både ‘nyt’ og ‘hyggeligt’ faktisk dækket ind. Jeg har også fundet et par Disney-bøger i Børneloppen som har været sirligt gemt så historierne er nye for børnene. Endelig har jeg lavet en lille kuffert med Duplo. Der er klistret en plade både i bund og låg så klodserne kan bygges i kufferten når den er åben og de sidder fast når den er lukket (så de ikke vælter larmende rundt). Kufferten er fyldt med både regulære klodser, der kan bygges, lidt dyr og mennesker og så er der et bål og en gryde så lego-figurerne kan lege at de er på ferie, ligesom os.

Resized-IMG_7314

Når vi er på farten er hverdagens snack-politik og skærm-tid en by i Rusland. Der er æblejuice og chokolade-kiks ad libitum hvis det er det, der skal til. Det kan være lidt udfordrende hvis man skal med fly da man ikke kan have drikkevarer med igennem security – men der slår rollefordelingen til igen. Imens vi andre stille og roligt kan trisse afsted imod vores gate sørger Jesper for at få købt de sidste ting. Jeg foretrækker at have både drikkevarer og snacks i håndbagagen fremfor at købe i flyet da mange krise-situationer kan reddes på et split-sekund med en vingummi, men hvis man først skal have fat i en stewardesse er det ikke godt at vide hvor situationen ender…

Vi finder en eller to gode nye apps og sørger for at have dem både på ipad’en og på den ene af vores telefoner – ellers er der garanti for at begge børn vil spille det samme, samtidig :-p
Derudover downloader vi noget god musik som vi kan høre i bilen og denne gang har jeg også bedt Jesper om at downloade nogle lydbøger til bil-turene. Begge børn bliver køresyge hvis de sidder og kigger ned i en skærm – særligt på snoede kyst- og bjergveje så jeg krydser fingre for at lydbøger kan blive et hit. Jeg mindes i hvert fald at have hørt historien om Robin Hood heeeele vejen til Norge for henved 25-30 år siden :-)

En hånd fri

På den ene side prioriterer jeg at have alt det ovenstående med – lidt legetøj, bøger, snacks, ipad. Vi har fortsat et ble-barn så puslegrej skal der også være plads til. Jeg har også altid lidt skiftetøj i håndbagagen til både børn og voksne, i tilfælde af at nogle bliver luft- eller køresyge. Eller i tilfælde af at der vælter et glas, en æblejuice bliver trykket for hårdt sammen eller føromtalte chokoladekiks bliver spredt over et for stort og uhensigtsmæssigt areal…it could happen…

På den anden side prioriterer jeg at have så lidt med som muligt! Det er alfa-omega for mig altid at have en hånd fri – derfor skal alting kunne være i:

1 dagturs rygsæk (håndbagage) (bæres af en voksen og indeholder næsten alt til selve rejsen)
2 små rygsække (bæres af børnene og indeholder deres små skatte. En yndlingsbamse, lidt snacks og måske nogle af de nye ting). De små rygsække kan med spænder sættes fast på den store hvis børnene ikke kan eller vil bære dem.

1 stor rygsæk (tjekkes ind) (bæres af Jesper, den har potentiale til at blive tung, men da det er en rygsæk frem for en kuffert har han fortsat begge hænder fri). Når vi skal til og fra lufthavnen skal Jesper yderligere have dagtursrygsækken på maven. Børnerygsækkene kan pakkes ned i den store rygsæk.

1 stor bære-rygsæk (tjekkes ind) (bæres af mig, evt. med et barn i til og fra lufthavnen, bæres af Jesper på dagsture). Indeholder meget lidt så den ikke bliver for tung.

1 kamera (bæres over (min) skulder og er altid inden for rækkevidde :-).

Resized-IMG_7312

Det er nogle af de overvejelser jeg har gjort mig inden vi skal afsted. Der er kun få uger til og jeg glæder mig til at starte på pakningen – så bliver det spændende om jeg kan leve op til mine egne krav :-p

Og så er der vist kun tilbage at ønske alle en rigtig dejlig sommerferie :-)

Resized-IMG_7316

Pakkeliste til teltture med småbørn

IMG_7572

Det kræver en vis planlægning at tage på telttur med små børn (og i øvrigt også med store børn eller helt uden børn…) – på billedet her ses 3 soveposer, 3 ligge-underlag og et telt. Det hele skulle pakkes i Jespers vandre-rygsæk, som godt nok er 90 L, men det var alligevel noget af et puslespil at få det hele til at være der – og jeg må sige, jeg har sjældent set hans rygsæk så fuld!

I min rygsæk er der ikke plads til ret meget andet end Emilies tøj, bleer og lidt snacks – for der skal nemlig være plads til Emilie:

IMG_7676

Vi har købt en super lækker bærerygsæk og E e rfaktisk helt stolt over at sidde i den hvilket gør det virkelig meget nemmere at komme rundt når bilen efterlades.

Men! Pakningen ender jo ikke ved soveposer, underlag og telt – vi skulle også have plads til:

Mad til hele perioden plus lidt ekstra
Solcreme
Myggespray
Tandbørster + tandpasta
Tallerkner + kopper + bestik
Lommekniv
Pandelamper
Trangia + gas
Regntøj
Varmt tøj
Skiftetøj
Legetøj
Solbriller
Gummistøvler til Emilie
Puslemåtte + vådservietter
Vand

Jeg endte med at måtte indse at vi var afhængige af at have bil med – det var sådan set også planen, men jeg ville gerne have kunnet pakket så vi kunne bære det hele hvis vi havde lyst – men da der ikke var vand på overnatningspladsen var vi nødt til at have vand med ved siden af rygsækkene. Sådan kan det gå :-)

Udover de to voksenrygsække havde Emilie også pakket sin egen lille rygsæk med legoklodser, pixibøger og lidt snacks. Hun vekslede imellem helst at ville gå med sin egen rygsæk og ’sidde i mors rygsæk’ – begge dele var et stort hit 😀

Vi gik ikke voldsomt langt – teltpladsen lå i omegnen af 100 m fra bilen så det var den afstand vi gik med alt vores habengut – derudover kunne vi nøjes med bærerygsækken og Emilies rygsæk (ikke at den var strengt nødvendig, men hun ville gerne have den med :-p ).

På grund af kameraets failure har jeg ikke et billede af E med sin taske ude i naturen – det så ellers mægtig sødt ud! Men her er hun inden afgang:

IMG_7697

Så! Det var vores erfaring med pakning til telttur for små familier – det var bestemt beværet værd og jeg glæder mig allerede til næste gang :-)

Bukarest – ikke et hit

IMG_3732

Såhem. Nu er jeg i Bukarest. På kursus.

Jeg fløj herned mandag eftermiddag via Frankfurt, men desværre lå der lige en lille tordensky over lufthavnen så da vi havde cirklet rundt i 8 km’s højde i en times tid annoncerede piloten at vi nu ville flyve til Constanza i stedet. Og så hørte vi ellers ikke rigtig mere fra ham…vi landede godt nok i en ganske lille lufthavn hvor nogle forlod flyet, andre blev siddende. Jeg tænkte at det nok var sikrest at blive siddende, men desværre blev der slukket for klimaanlægget så det var en ganske varm beslutning…

Efter lang tid kom en stewardesse rundt og fortalte at stormen nu var drevet over i Bukarest, men desværre havde den retning i mod Constanza…argh! Efter knap 3 timer fik vi dog endelig tilladelse til at lette og heldigvis var der kun en halv times tid til Bukarest. Klokken var henad 01.00 så liiidt træt var jeg og liiidt frustreret da jeg stod ved bagagebåndet og så alle andre fra mit fly få deres taske og skynde sig ud i ankomsthallen…til sidst var der ikke flere tasker…

Dermed startede jagten på et mistet-bagage-kontor, hvilket ikke var helt nemt at finde. Tabt-bagage-damen, der faktisk var rigtig flink, oplyste mig stor-smilende om at min taske var forsvundet, men at den højst sandsynlig var i Frankfurt. Dobbelt-argh. Én ting er at ens bagage ikke er kommet med flyet, en anden ting er hvis den er sådan rigtigt væk. Der var trods alt gået rigtig mange timer siden jeg landede i Frankfurt pga. vores lille detour så det undrede mig at den ikke var dukke top…

Nå, men i ankomsthallen stod der naturligvis ikke en Schlumberger-mand og ventede på mig som ellers aftalt (igen, pga vores lille detour) og derfor var jeg nødt til at prøve lykken med en almindelig taxa. Undervejs mod hotellet kom taxa chaufføren i tanke om at det ville koste ‘fifty’ euro. Han mente at jeg havde hørt forkert da jeg troede at han sagde ‘fifteen’. Han kørte som en brækket arm til at begynde med, men da han hidsede sig op og gestikuelerede vildt med armene over prisen blev det aldeles livsfarligt og jeg besluttede at være ligeglad med prisen. Somehow endte den på 30 euro hvilket jo dog trods alt var bedre end 50…

Træt, lidt sur og lidt lettet, ankom jeg til hotellet som heldigvis er ganske fint – og drattede omkuld.

Tirsdag morgen gik det løs med kursus og det heldigivs super spændnede og udbytterigt. Aftenen brugte på en lille tur omkring i gaderne – mit indtryk af Bukarest er på mange måder ikke super positivt, men det lykekdes dog at finde et par fine steder.

I morgen er sidste dag og det er sådan set helt ok…jeg krydser fingre for en problemfri hjemtur :-)

IMG_3717 IMG_3718 IMG_3724 IMG_3728 IMG_3735

Når man ser tilbage for at se frem

IMG_20150513_0004_NEW

Jaja, jeg ved det! Lejligheden er ikke engang sat til salg endnu – men jeg er altså gået i gang med at pakke flyttekasser. Der er ikke langt fra A til B i øjeblikket…

Jeg kan faktisk rigtig godt lide at flytte (på trods af at det er temmelig længe siden sidst) – jeg kan godt lide at gennemgå alle vores ting, at tage stilling til hvad der skal med videre og hvad, der har udtjent værnepligten. Det betyder at der allerede står 5 flyttekasser i gangen og venter på at Jesper kommer hjem og bærer dem ned i kælderen – i den ene af dem er der et gammelt fotoalbum. Er der noget bedre end sådan et gammelt halv-glemt album? Helt tilbage fra den tid hvor billeder ikke var digitale? Jeg følte i hvert fald at jeg mødte et lille stykke af lykken da jeg fandt netop dette album inde bagest i skabet – det var nemlig albummet fra min jordomrejse efter gymnasiet. Jeg var afsted i et år og besøgte mange spændende steder, men særligt billederne fra Alaska vækker gode minder. Jeg hitch-hikede rundt i staten i knap 3 måneder og mødte både de mest fantastiske mennesker og den mest fantastiske natur – når jeg ser de her billeder fortryder jeg lidt at vi har besluttet ikke at tage på sommerferie i år…rejsefeberen rører virkelig på sig!

Omvendt skyldes den manglende sommerferie at vi i stedet rykker teltpælene op her fra Vestegnen og (forhåbentlig) finder et andet sted at bo – og det er jo også en slags eventyr. Omend af en helt anden slags.

Før jeg pakker mere er der lige lidt ekstra fra minderne. Herunder venter jeg på et lift – der kan være temmelig langt imellem bilerne på de kanter:

IMG_20150513_0001_NEW

Åh, at vågne sådan et sted og lave varm kakao på trangia’en. That is life:

IMG_20150513_0002_NEW

Min guldgraver-karriere var intens, men kort – det er koldt og hårdt arbejde at sidde med sådan en pande i timevis! Men det er også lidt sjovt og jeg kan huske hvordan jeg blev grebet lidt af guldfeberen – jeg fik sådan en stærk fornemmelse af at i den næste pande, dér ville der med sikkerhed være guld. Når man har den fornemmelse er det virkelig svært at give op og begive sig videre – også selv den næste, og den næste, og den næste pande, naturligvis alle var tomme :-p

IMG_20150513_0003_NEW

Jeg fik dog revet mig løs til sidst og kom videre og kom hjem (endda med en meget lille smule guld på lommen) – og lur mig om ikke netop denne lille oplevelse i Alaska var med til at guide mig i retning af geologi-studiet…

Emilie har lavet l***

Så var jeg dén mor. Dén mor, der gik med sit lille barn i hånden ind igennem den pæne restaurant på Oslo-færgen alt imens barnet meget glad og stolt råbte: ‘Emilie har lavet LORT mor’. Fedt nok. Så skynder vi os da lige ned og finder en ny ble… (indsæt smiley, der græder lidt af grin).

Jeg bebrejder den fordømte Muldvarp, der ikke kan finde ud af hvem der har lavet på dens hoved. Emilie elsker den bog – vi læser den gerne en 7-8 gange om dagen. I den mor-censurerede udgave indgår ordet ‘lort’ ikke (kald mig bare sippet, men jeg synes at det er sådan et grimt ord…og det går jo helt fint at sige ‘Muldvarpen, der ville vide hvem, der havde lavet på dens hoved’ :-p ) – men alligevel har den unge dame taget ordet til sig og bruger det frejdigt (altså kun når der rent faktisk er noget i bleen, så på den måde er det jo meget smart – hvis nu det skulle være gået nogens næse forbi…)

Nå, men anyways, ferien er slut og i går formiddags satte vi kursen hjemad – vi havde denne gang en meget bedre kahyt end på udrejsen (selvom Emilie var lidt skuffet over at der ikke var nogen trappe (da der ikke var nogen overkøje). Turen gik aldeles uden problemer – tvært i mod faktisk, det var rigtig hyggeligt :-)

Det er nu også dejligt at være hjemme igen – selv om det stormer og der ikke er noget sne :-p

 

2. dag i sneen

Trysil har vist sig fra sin absolut bedste side i dag. Solskin, vindstille, nyprepererede løjper, ingen mennesker – kan man bede om mere?

Thumbs up herfra!

1. dag i sneen

Ok, mine ben kan altså godt mærke at det er to år og et spædbarn siden, de sidst har været på skiferie! AV, sagde de til skistøvlerne. AV, sagde de til at gå 4-500 meter op ad for at komme frem til pisten (så langt er den ikke væk, men vi kom ikke lige den rigtige vej…). AV, sagde de.

Men da de var færdige med at sige av, sagde de JUBIIII – de havde nemlig, ikke mindst, glemt hvor usandsynligt morsomt de synes det er, at suse ned af de norske fjelde. Vi har i dag kun lavet rekognoscering af vores nærmeste terræn – og fundet den rigtige vej ud i førnævnte terræn. Vi har brugt formiddagen på at leje ski og eftermiddagen på at lege i sne – Emilie er ret stor fan at blive trukket på kælken, men derudover synes hun vist at der er bedst i hytten hvor der er fri adgang til varm kakao, rosiner og nyt legetøj :-p

 

Oppe i Norge, der boede tre trolde…

Hallo fra Norge! Endelig blev det tid til at tage på skiferie. Vi sejlede fra København i går med ‘den lillebitte båd’ (Emilies udsagn, ved ikke helt hvad hun sammenligner med…?) – det gjorde dog absolut ikke noget at den kun var ‘lillebitte’ når der både var legeland, kuglebad og ikke mindst, endeløse trapper at gå op og ned af…af denne grund var der en lille en, der var temmelig træt da det blev sengetid 😀

Oslo-båden er uden tvivl den mest behagelige måde at komme på skiferie på, vi endnu har prøvet (kontra at køre hele vejen eller flyve til Oslo og leje en bil) – vi hyggede os med at tulre rundt på færgen, sov en forholdsvis almindelig nat og nåede frem til Trysil på godt tre timer i dag. Her er vi blevet installeret i den lækreste hytte – men mere om det en anden dag :-p

Sneen ligger i metertykke driver og venter på at vi kommer ud i den i morgen. Uh, hvor jeg glæder mig!

 

London, Baby

Så-ehm…det er godt nok op ad bakke med det internet! Men nu prøver jeg igen – ellers ender jeg med aldrig at få skrevet noget som helst om London! Det ville være synd for her er faktisk ret rart. Jeg har stillet mig selv nogle spørgsmål for at gøre det hele lidt nemmere :-p

Hvorfor er du i London?
Det er jeg for at deltage i et kursus om Petroleum Engineering.

Er det spændende?
Ja, mega spændende! Men de første par dage har vi brugt på ‘basic geology’ – og det må siges at have været meget basic så der har ikke været så meget nyt under solen. Det er dog rart at føle at man ved en hel masse når man sidder sammen med en stor gruppe ingeniører, der ikke har brugt de sidste 9 år af deres liv på at lære om sten…

De sidste par dage bliver mere ingeniør-agtige så jeg er klar til at tage noter!

Har du taget en masse billeder?
Jarh…see below…

Hvordan er det at være væk fra Ekko – du var jo også i Esbjerg i sidste uge så det er laaang tid?
Jamen, det er helt forfærdeligt. Og samtidig er det rigtig dejligt. Jeg må virkelig indrømme at det har været rart med lidt alenetid – men to ugers alenetid på én gang er måske alligevel lidt overkill.
Det var helt fantastisk at komme hjem i fredags til en lille nattøjs-mus, der kom løbende ud i gangen og bad om at komme op og få et kram – og det var rigtig hårdt at tage afsted fra hende igen allerede søndag.

Men ved i hvad? Hun har det godt. Lige nu er hun hos sin Bess og Bedstefar og de har lige sendt et billede af Ekko, der omhyggeligt flytter vand fra et bæger til vasken og Bess, der uheldigvis stod i vejen for en større mængde vand, der ikke helt ramte sit bestemmelsessted…

Det skal dog blive helt rart at komme rigtigt hjem i weekenden og vide at jeg ikke skal afsted igen lige foreløbig 😉

Hotellet er mægtig fint og overordentlig britisk – manden der åbner døren når man kommer ind fra gaden bærer høj hat og den slags – og med et håndskrevet brev på værelset føler jeg mig meget velkommen. I virkeligheden var det måske nærmere den pose med chokolade der stod oven på brevet, der gjorde at jeg følte mig velkommen…

Jeg bor lige ved siden af dronningen, men hun har undladt at invitere på te…

Så i stedet har jeg været på julemarked i Hyde Park…monster hyggeligt :-)

 

1 2