Archive of ‘Rejse’ category

Pakkeliste til teltture med småbørn

IMG_7572

Det kræver en vis planlægning at tage på telttur med små børn (og i øvrigt også med store børn eller helt uden børn…) – på billedet her ses 3 soveposer, 3 ligge-underlag og et telt. Det hele skulle pakkes i Jespers vandre-rygsæk, som godt nok er 90 L, men det var alligevel noget af et puslespil at få det hele til at være der – og jeg må sige, jeg har sjældent set hans rygsæk så fuld!

I min rygsæk er der ikke plads til ret meget andet end Emilies tøj, bleer og lidt snacks – for der skal nemlig være plads til Emilie:

IMG_7676

Vi har købt en super lækker bærerygsæk og E e rfaktisk helt stolt over at sidde i den hvilket gør det virkelig meget nemmere at komme rundt når bilen efterlades.

Men! Pakningen ender jo ikke ved soveposer, underlag og telt – vi skulle også have plads til:

Mad til hele perioden plus lidt ekstra
Solcreme
Myggespray
Tandbørster + tandpasta
Tallerkner + kopper + bestik
Lommekniv
Pandelamper
Trangia + gas
Regntøj
Varmt tøj
Skiftetøj
Legetøj
Solbriller
Gummistøvler til Emilie
Puslemåtte + vådservietter
Vand

Jeg endte med at måtte indse at vi var afhængige af at have bil med – det var sådan set også planen, men jeg ville gerne have kunnet pakket så vi kunne bære det hele hvis vi havde lyst – men da der ikke var vand på overnatningspladsen var vi nødt til at have vand med ved siden af rygsækkene. Sådan kan det gå :-)

Udover de to voksenrygsække havde Emilie også pakket sin egen lille rygsæk med legoklodser, pixibøger og lidt snacks. Hun vekslede imellem helst at ville gå med sin egen rygsæk og ’sidde i mors rygsæk’ – begge dele var et stort hit 😀

Vi gik ikke voldsomt langt – teltpladsen lå i omegnen af 100 m fra bilen så det var den afstand vi gik med alt vores habengut – derudover kunne vi nøjes med bærerygsækken og Emilies rygsæk (ikke at den var strengt nødvendig, men hun ville gerne have den med :-p ).

På grund af kameraets failure har jeg ikke et billede af E med sin taske ude i naturen – det så ellers mægtig sødt ud! Men her er hun inden afgang:

IMG_7697

Så! Det var vores erfaring med pakning til telttur for små familier – det var bestemt beværet værd og jeg glæder mig allerede til næste gang :-)

Bukarest – ikke et hit

IMG_3732

Såhem. Nu er jeg i Bukarest. På kursus.

Jeg fløj herned mandag eftermiddag via Frankfurt, men desværre lå der lige en lille tordensky over lufthavnen så da vi havde cirklet rundt i 8 km’s højde i en times tid annoncerede piloten at vi nu ville flyve til Constanza i stedet. Og så hørte vi ellers ikke rigtig mere fra ham…vi landede godt nok i en ganske lille lufthavn hvor nogle forlod flyet, andre blev siddende. Jeg tænkte at det nok var sikrest at blive siddende, men desværre blev der slukket for klimaanlægget så det var en ganske varm beslutning…

Efter lang tid kom en stewardesse rundt og fortalte at stormen nu var drevet over i Bukarest, men desværre havde den retning i mod Constanza…argh! Efter knap 3 timer fik vi dog endelig tilladelse til at lette og heldigvis var der kun en halv times tid til Bukarest. Klokken var henad 01.00 så liiidt træt var jeg og liiidt frustreret da jeg stod ved bagagebåndet og så alle andre fra mit fly få deres taske og skynde sig ud i ankomsthallen…til sidst var der ikke flere tasker…

Dermed startede jagten på et mistet-bagage-kontor, hvilket ikke var helt nemt at finde. Tabt-bagage-damen, der faktisk var rigtig flink, oplyste mig stor-smilende om at min taske var forsvundet, men at den højst sandsynlig var i Frankfurt. Dobbelt-argh. Én ting er at ens bagage ikke er kommet med flyet, en anden ting er hvis den er sådan rigtigt væk. Der var trods alt gået rigtig mange timer siden jeg landede i Frankfurt pga. vores lille detour så det undrede mig at den ikke var dukke top…

Nå, men i ankomsthallen stod der naturligvis ikke en Schlumberger-mand og ventede på mig som ellers aftalt (igen, pga vores lille detour) og derfor var jeg nødt til at prøve lykken med en almindelig taxa. Undervejs mod hotellet kom taxa chaufføren i tanke om at det ville koste ‘fifty’ euro. Han mente at jeg havde hørt forkert da jeg troede at han sagde ‘fifteen’. Han kørte som en brækket arm til at begynde med, men da han hidsede sig op og gestikuelerede vildt med armene over prisen blev det aldeles livsfarligt og jeg besluttede at være ligeglad med prisen. Somehow endte den på 30 euro hvilket jo dog trods alt var bedre end 50…

Træt, lidt sur og lidt lettet, ankom jeg til hotellet som heldigvis er ganske fint – og drattede omkuld.

Tirsdag morgen gik det løs med kursus og det heldigivs super spændnede og udbytterigt. Aftenen brugte på en lille tur omkring i gaderne – mit indtryk af Bukarest er på mange måder ikke super positivt, men det lykekdes dog at finde et par fine steder.

I morgen er sidste dag og det er sådan set helt ok…jeg krydser fingre for en problemfri hjemtur :-)

IMG_3717 IMG_3718 IMG_3724 IMG_3728 IMG_3735

Når man ser tilbage for at se frem

IMG_20150513_0004_NEW

Jaja, jeg ved det! Lejligheden er ikke engang sat til salg endnu – men jeg er altså gået i gang med at pakke flyttekasser. Der er ikke langt fra A til B i øjeblikket…

Jeg kan faktisk rigtig godt lide at flytte (på trods af at det er temmelig længe siden sidst) – jeg kan godt lide at gennemgå alle vores ting, at tage stilling til hvad der skal med videre og hvad, der har udtjent værnepligten. Det betyder at der allerede står 5 flyttekasser i gangen og venter på at Jesper kommer hjem og bærer dem ned i kælderen – i den ene af dem er der et gammelt fotoalbum. Er der noget bedre end sådan et gammelt halv-glemt album? Helt tilbage fra den tid hvor billeder ikke var digitale? Jeg følte i hvert fald at jeg mødte et lille stykke af lykken da jeg fandt netop dette album inde bagest i skabet – det var nemlig albummet fra min jordomrejse efter gymnasiet. Jeg var afsted i et år og besøgte mange spændende steder, men særligt billederne fra Alaska vækker gode minder. Jeg hitch-hikede rundt i staten i knap 3 måneder og mødte både de mest fantastiske mennesker og den mest fantastiske natur – når jeg ser de her billeder fortryder jeg lidt at vi har besluttet ikke at tage på sommerferie i år…rejsefeberen rører virkelig på sig!

Omvendt skyldes den manglende sommerferie at vi i stedet rykker teltpælene op her fra Vestegnen og (forhåbentlig) finder et andet sted at bo – og det er jo også en slags eventyr. Omend af en helt anden slags.

Før jeg pakker mere er der lige lidt ekstra fra minderne. Herunder venter jeg på et lift – der kan være temmelig langt imellem bilerne på de kanter:

IMG_20150513_0001_NEW

Åh, at vågne sådan et sted og lave varm kakao på trangia’en. That is life:

IMG_20150513_0002_NEW

Min guldgraver-karriere var intens, men kort – det er koldt og hårdt arbejde at sidde med sådan en pande i timevis! Men det er også lidt sjovt og jeg kan huske hvordan jeg blev grebet lidt af guldfeberen – jeg fik sådan en stærk fornemmelse af at i den næste pande, dér ville der med sikkerhed være guld. Når man har den fornemmelse er det virkelig svært at give op og begive sig videre – også selv den næste, og den næste, og den næste pande, naturligvis alle var tomme :-p

IMG_20150513_0003_NEW

Jeg fik dog revet mig løs til sidst og kom videre og kom hjem (endda med en meget lille smule guld på lommen) – og lur mig om ikke netop denne lille oplevelse i Alaska var med til at guide mig i retning af geologi-studiet…

Emilie har lavet l***

Så var jeg dén mor. Dén mor, der gik med sit lille barn i hånden ind igennem den pæne restaurant på Oslo-færgen alt imens barnet meget glad og stolt råbte: ‘Emilie har lavet LORT mor’. Fedt nok. Så skynder vi os da lige ned og finder en ny ble… (indsæt smiley, der græder lidt af grin).

Jeg bebrejder den fordømte Muldvarp, der ikke kan finde ud af hvem der har lavet på dens hoved. Emilie elsker den bog – vi læser den gerne en 7-8 gange om dagen. I den mor-censurerede udgave indgår ordet ‘lort’ ikke (kald mig bare sippet, men jeg synes at det er sådan et grimt ord…og det går jo helt fint at sige ‘Muldvarpen, der ville vide hvem, der havde lavet på dens hoved’ :-p ) – men alligevel har den unge dame taget ordet til sig og bruger det frejdigt (altså kun når der rent faktisk er noget i bleen, så på den måde er det jo meget smart – hvis nu det skulle være gået nogens næse forbi…)

Nå, men anyways, ferien er slut og i går formiddags satte vi kursen hjemad – vi havde denne gang en meget bedre kahyt end på udrejsen (selvom Emilie var lidt skuffet over at der ikke var nogen trappe (da der ikke var nogen overkøje). Turen gik aldeles uden problemer – tvært i mod faktisk, det var rigtig hyggeligt :-)

Det er nu også dejligt at være hjemme igen – selv om det stormer og der ikke er noget sne :-p

 

2. dag i sneen

Trysil har vist sig fra sin absolut bedste side i dag. Solskin, vindstille, nyprepererede løjper, ingen mennesker – kan man bede om mere?

Thumbs up herfra!

1. dag i sneen

Ok, mine ben kan altså godt mærke at det er to år og et spædbarn siden, de sidst har været på skiferie! AV, sagde de til skistøvlerne. AV, sagde de til at gå 4-500 meter op ad for at komme frem til pisten (så langt er den ikke væk, men vi kom ikke lige den rigtige vej…). AV, sagde de.

Men da de var færdige med at sige av, sagde de JUBIIII – de havde nemlig, ikke mindst, glemt hvor usandsynligt morsomt de synes det er, at suse ned af de norske fjelde. Vi har i dag kun lavet rekognoscering af vores nærmeste terræn – og fundet den rigtige vej ud i førnævnte terræn. Vi har brugt formiddagen på at leje ski og eftermiddagen på at lege i sne – Emilie er ret stor fan at blive trukket på kælken, men derudover synes hun vist at der er bedst i hytten hvor der er fri adgang til varm kakao, rosiner og nyt legetøj :-p

 

Oppe i Norge, der boede tre trolde…

Hallo fra Norge! Endelig blev det tid til at tage på skiferie. Vi sejlede fra København i går med ‘den lillebitte båd’ (Emilies udsagn, ved ikke helt hvad hun sammenligner med…?) – det gjorde dog absolut ikke noget at den kun var ‘lillebitte’ når der både var legeland, kuglebad og ikke mindst, endeløse trapper at gå op og ned af…af denne grund var der en lille en, der var temmelig træt da det blev sengetid 😀

Oslo-båden er uden tvivl den mest behagelige måde at komme på skiferie på, vi endnu har prøvet (kontra at køre hele vejen eller flyve til Oslo og leje en bil) – vi hyggede os med at tulre rundt på færgen, sov en forholdsvis almindelig nat og nåede frem til Trysil på godt tre timer i dag. Her er vi blevet installeret i den lækreste hytte – men mere om det en anden dag :-p

Sneen ligger i metertykke driver og venter på at vi kommer ud i den i morgen. Uh, hvor jeg glæder mig!

 

London, Baby

Så-ehm…det er godt nok op ad bakke med det internet! Men nu prøver jeg igen – ellers ender jeg med aldrig at få skrevet noget som helst om London! Det ville være synd for her er faktisk ret rart. Jeg har stillet mig selv nogle spørgsmål for at gøre det hele lidt nemmere :-p

Hvorfor er du i London?
Det er jeg for at deltage i et kursus om Petroleum Engineering.

Er det spændende?
Ja, mega spændende! Men de første par dage har vi brugt på ‘basic geology’ – og det må siges at have været meget basic så der har ikke været så meget nyt under solen. Det er dog rart at føle at man ved en hel masse når man sidder sammen med en stor gruppe ingeniører, der ikke har brugt de sidste 9 år af deres liv på at lære om sten…

De sidste par dage bliver mere ingeniør-agtige så jeg er klar til at tage noter!

Har du taget en masse billeder?
Jarh…see below…

Hvordan er det at være væk fra Ekko – du var jo også i Esbjerg i sidste uge så det er laaang tid?
Jamen, det er helt forfærdeligt. Og samtidig er det rigtig dejligt. Jeg må virkelig indrømme at det har været rart med lidt alenetid – men to ugers alenetid på én gang er måske alligevel lidt overkill.
Det var helt fantastisk at komme hjem i fredags til en lille nattøjs-mus, der kom løbende ud i gangen og bad om at komme op og få et kram – og det var rigtig hårdt at tage afsted fra hende igen allerede søndag.

Men ved i hvad? Hun har det godt. Lige nu er hun hos sin Bess og Bedstefar og de har lige sendt et billede af Ekko, der omhyggeligt flytter vand fra et bæger til vasken og Bess, der uheldigvis stod i vejen for en større mængde vand, der ikke helt ramte sit bestemmelsessted…

Det skal dog blive helt rart at komme rigtigt hjem i weekenden og vide at jeg ikke skal afsted igen lige foreløbig 😉

Hotellet er mægtig fint og overordentlig britisk – manden der åbner døren når man kommer ind fra gaden bærer høj hat og den slags – og med et håndskrevet brev på værelset føler jeg mig meget velkommen. I virkeligheden var det måske nærmere den pose med chokolade der stod oven på brevet, der gjorde at jeg følte mig velkommen…

Jeg bor lige ved siden af dronningen, men hun har undladt at invitere på te…

Så i stedet har jeg været på julemarked i Hyde Park…monster hyggeligt :-)

 

Oppe i Norge…

Jeg er lidt træt i hovedet efter en lang og intens kursusdag, men det har været super spændende. Jeg nåede ikke tilbage til Stavanger før efter mørkets frembrud, men i dag var det tørvejr så der var lidt bedre mulighed for at eksperimentere lidt med lukkertiden :-)

Havepromenaden i Stavanger:

Og downtown (der er hygge for alle pengene):

Ikke mindst i de overdådige julebutikker:

Jeg gik i dag en tur igennem ‘Old Town’ – en helt stille, lillebitte, gammel bydel fuld af de sødeste og skæveste huse:

Jeg ved ikke hvad der er, der gør det, men døre kan bare have så meget personlighed:

Til gengæld ved jeg godt at man ikke må tage billeder ind af fremmede menneskers vinduer. Fy mig! Men prøv lige at se hvor hyggeligt der er derinde! Det er som en lille tidslomme fuld af den slags charme som H.C. Andersen skrev om. Jeg følte mig fuldstændig som den lille pige med svovlstikkerne, alene ude i mørket med mit kamera. Og derinde var der varmt, hyggeligt og helt fantastisk.

I det hele taget var ‘Old Town’ usædvanligt charmerende – jeg er virkelig glad for at jeg fik forvildet mig derind :-)

Stavanger by night

Jeg kyssede mine to yndlings-mennesker farvel ved frokosttid og gik ud af døren med et ‘hej-heeeej mor’ – og en lille klump i halsen. Der er lang tid til jeg ser dem igen onsdag morgen!

Samtidig er det virkelig skønt at være afsted. Jeg har glædet mig til alene-tid. Og til kursus-tid. Jeg glæder mig til at lære noget nyt, at skrue ned for ‘Mor’ og op for ‘Charlotte’ – og som jeg sidder her alene på hotellet med udsigt over havnen og fuldstændig ro imellem ørerne giver jeg mig selv lov til at slappe helt af.

Jeg skyndte mig straks at gå på en lille foto-safari, men regn og mørke er ikke rigtig mine venner…dog er der fint, her i Stavanger. Regnfuldt og halvkoldt – men fint på sådan en charmerende, norsk måde.

 

1 2