Archive of ‘Kreativitet’ category

Hjemmelavet mælkebøttesirup

Resized-IMG_3909

Mælkebøttesirup af forårets skønne, gule blomster. Tag børnene med ud at plukke blomster og forvandl det til søde, gyldne dråber. 

  1. Det er virkelig nemt og super hyggeligt
  2. Det er vældig pænt
  3. Det smager dejligt

Tre gode grunde til at omsætte plænens mælkebøtter til sirup. Eller skovens eller legepladsens :-)
Mælkebøtter anses lidt som ukrudt og mange haveejere bruger mange kræfter på at bekæmpe dem. Jeg kan egentlig godt lide dem – både deres insisterende gule farve og den skønne frø-stand der kan pustes afsted i vinden. Jeg har dog ikke behov for en hel have fuld af mælkebøtter så at kunne bruge de smukke gule blomster til noget fornuftigt inden de forvandler sig til tusindvis af frø er helt perfekt – og siruppen smager virkelig dejligt.

Du skal bruge:

Ca. 50 mælkebøtter
½ liter vand
400 g sukker (evt. rørsukker for en endnu dybere, varm farve)
1 citron

Derudover:

En kurv eller andet til indsamling af mælkebøtter
Entusiastiske mælkebøtte-plukkere (børn egner sig fantastisk :-)
Et klæde til at si saften igennem
Ca. 3 små fine glas
Atamon til rengøring af glassene

Resized-IMG_3876 Resized-IMG_3888

Start med at plukke mælkebøtterne – sørg for at de vokser langt fra trafik-forurening. Det er ikke super vigtigt nøjagtig hvor mange mælkebøtter, det bliver til, men i omegnen af 50 er passende. Man skal kun bruge hovedet så det er et perfekt projekt til mindre børn, som alligevel ikke plukker stilken (eller er det kun mine børn, der synes at stilken er overvurderet? 😀 ). Det er nødvendigt at plukke blomsterne i løbet af dagen da de lukker sig sammen om aftenen. Vi legede at vi var små bier imens vi plukkede og pigerne havde en fest. Vidste i i øvrigt at en enkelt lille arbejder-bi producerer knap 2 tsk honning i løbet af et helt liv? Heldigvis bliver der nemt meget mere ‘honning’ på denne måde :-)

Hvis der er dyr i blomsterne skylles de væk inden de gule kronblade klippes eller plukkes af – jeg har ikke efterprøvet det, men har læst mig til at de grønne dele godt kan give en bitter smag. Jeg synes at det nemmeste var med en saks at klippe lige over stilken – så løsnede alle de fine, gule blade sig nemt:

Resized-IMG_3891

Kog blomsterne med vand og citron skåret i skiver i ca. 30 minutter. Nu skal blandingen filtreres igennem et viskestykke så alle blomster-dele er sorteret fra. Væsken hældes tilbage i gryden og sukker tilsættes. Nu skal det koge ind til konsistensen passer – lad siruppen simre ved mellem varme og rør rundt en gang i mellem. Det tager lang tid! Flere timer, men det passer i det store og hele sig selv. Når konsistensen er som en lidt tynd akacie-honning hældes det på atamon-skyllede glas. Når siruppen er kølet ned tykner det yderligere og bliver helt perfekt.

Resized-IMG_3901

Det ligner nærmest flydende guld! Og det smager som nektar. Det minder mest af alt om akaciehonning – sødt og lækkert, med en dejlig blomster-smag. Flydende forår. Intet mindre. Brug siruppen i te, på brød, på pandekager eller i madlavning – eller som værtindegave :-)

Resized-IMG_3881 Resized-IMG_3905

Velbekomme :-)

Det kreative hjørne: Små katte-tasker

Resized-IMG_2598

En taske af guld! Formet som en fastelavns-kat! Hvad mere kan man egentlig ønske sig? Ikke ret meget, hvis du spørger Emilie!

Vi havde lidt materialer i overskud fra da vi lavede Kreakassens fastelavns-katte tilbage i februar. Dengang var de sorte, med guld-næser og haler af silkepapir – men i dag fandt Emilie på at vi skulle lave en taske og jeg kunne pludselig se for mig at katte-skabelonen faktisk ville gøre det udmærket som en lille taske.

Her er en vejledning hvis du også har en derhjemme, der ville elske en guldfarvet katte-taske:

Start med at klippe et stykke der har form nogenlunde som man kan se på billedet herunder – det er ikke vigtigt nøjagtig hvordan formen er. Vores er et rektangel med ører (som en kat – eller som batman, om du vil :-) ). Det er heller ikke super vigtigt hvilket materiale du bruger. Hvad end du har ved hånden kan bruges – bliver tasken af papir er holdbarheden nok begrænset, men ikke mindre sjov at lave. Vi har brugt mos-gummi, men tasken kunne sådan set også have været lavet i stof.

Resized-IMG_2590

Stykke nummer to klippes efter samme skabelon men klip en ekstra trekant imellem ørene som kan foldes ned – på denne måde kan tasken lukkes. På billedet herunder kan man ane hvordan flappen er bukket ned og sat fast på bagsiden med en trykknap:

Resized-IMG_2596

Nu skal de to dele sættes sammen. Vi har syet dem sammen på symaskinen – Emilie elsker når hun må få lov til at være med til at sy. Der er blot syet hele vejen rundt, undtagen der hvor flappen er. Ved ørerne er indsat et stykke snor som strop. Hvis du ikke har en symaskine til rådighed (og ikke at orker at sy i hånden (I totally get you!)) bruger du bare lim til at sætte de to dele sammen med. Til sidst skal tasken pyntes – Emilie har valgt et lyserødt hjerte med et billede af en kålorm. Jeg synes at det er et virkelig godt valg – kålorme er ellers klart underrepræsenterede i vores krea-rum!

Resized-IMG_2594

Det som jeg synes er så fint ved dette projekt er at vi egentlig havde sat os for at lave en fastelavnskat – men vi endte med en guld-taske dekoreret med en kålorm! Og faktisk ikke en hvilken som helst taske, men en skole-taske! Det mener Emilie i hvert fald – og dermed gik krea-hyggen over i en helt anden, men også meget hyggelig leg hvor vi skulle pakke bøger og en madpakke så vi kunne komme i skole (der var ikke plads til meget mere end et par rosiner, men i Emilies verden er det alt rigeligt til en hel skoledag).

Man skal aldrig gå ned på krea

Resized-IMG_0131

Det er et tilbagevendende emne her på bloggen: De hyggelige stunder med kreative sysler. Det er vores måde at finde ro – eller, det er min måde at finde ro sammen med børnene. De nyder begge to fordybelsen (omend Emilies koncentration typisk rækker lidt længere end Olivers) og jeg nyder at se den måde vores små projekter udvikler sig på. Fra de første famlende forsøg med en saks som Oliver uden skrupler kaster sig ud i, til nøjagtigt klippede sommerfugle fra Emilies hånd. Fra krusedullen som Oliver insisterer på er ‘Mor’ til en dame med kjole og krøller, der er et halvt hoved lavere end den mand, der tegnet ved siden af. Emilie er netop begyndt at synes at ting skal tegnes ‘rigtigt’ – solen skal være gul, græsset skal være grønt og proportionerne skal passe så ‘Mor’ er naturligvis lavere end ‘Far’. Det er så fint og sejt og samtidig lidt vemodigt at lægge evnen til at synes at en streg er en drage bag sig.

Emilie fik denne fantastiske krea-skuffe i julegave. 24 små skuffer med diverse hobby-dimser. Her er der helt frit slag for fantasien og det er nogle ret skønne ting, der kommer ud af det. Glimmer-ispinde med øjne og piberenser-tøj. Pom-pom-familier. Flyvemaskiner. Og en hel masse, der bare går under betegnelsen ‘pynt’. Enkelte skuffer er blevet tømt siden jul, men så flytter der bare noget andet ind så kreativiteten aldrig begrænses af tomme rum. Ofte genbruger jeg materialerne – den anden dag havde Emilie fx sat ALLE knapperne (og der var altså en hel skuffe fuld) på piberensere. Da legen med knap-ormene var slut kom knapperne tilbage i deres skuffe, klar til næste leg.

Jeg drømmer om en lille hylde i køkkenet, over vores nye spisekrog, hvor krea-skuffen kan stå fremme. Jeg er lidt i tvivl om Oliver kan undlade at splitte den ad hver dag, men det skal gerne komme an på en prøve – jeg er i hvert fald ret vild med ideen om at Emilie selv kan komme til sine krea-ting og at de begge kan sidde og tegne/klippe/klistre/hygge i køkkenet i mens jeg laver mad.

Collage 1 Resized-IMG_0136Resized-IMG_0146

En kasse fuld af koncentration

Resized-IMG_0101

Om at bruge eftermiddagen på kreativ hygge og om at huske at lægge elektronikken væk. I det mindste en gang imellem.
Indlægget er lavet i samarbejde med Kreakassen.

I dag var trafikken fra Gentofte til Farum særligt slem. Der var ikke sket uheld, der var ikke sne, der var ikke is. Der var ikke sket noget usædvanligt, der var bare usædvanligt mange biler. Sikkert mange andre, der som mig, lidt utålmodigt var på vej i mod en dagpleje for at hente husstandens yngste?

Denne yngste var heldigvis ophøjet uvidende omkring at der gik et helt kvarter længere end forventet før hans mor trådte ind ad døren. Da han så mig, kom han spænende, standsede pludseligt op, pegede på en legetøjsbil på gulvet, som få sekunder forinden havde taget sig en ordentlig flyvetur igennem lokalet.

‘HOV MOR’ råbte han, imens han pegede på bilen. Som om han ville sige ‘hvordan er det dog gået til, at den bil ligger der, midt på gulvet’. Som om det slet ikke var ham selv, der ganske kort forinden havde sendt den ud på sin flyvetur.

Skønt at hente og se både ro, leg og god plads – plads til både de stille børn, og de vilde.

Og skønt at have en af disse vilde med en tur i Silvan (årh WOW, udbrød han når han så en lampe. En boremaskine. En bøtte maling). Årh WOW, da vi fik udleveret en pakke af den søde dame i farve-afdelingen. Stor begejstring da han fik lov at pakke den op – og endnu større begejstring hos storesøster da hun så at det var en pakke fuld af projekter – også kendt som en Kreakasse. Kassen indeholder fire projekter – med udførlige vejledninger og alle materialer. Det var bestemt ikke vores første kreakasse – faktisk har vi været vilde med konceptet siden forrige efterår. Men det var vores første kasse hvor vi kan kalde os selv ambassadører – og det er jeg stolt af! Der er få ting jeg hellere vil repræsentere end Kreakassen. Grunden er lige her:

Resized-IMG_0079 Resized-IMG_0096

Dagens ulvetime. I selskab med en snemandsparade, bittesmå blyanter som bittesmå mennesker var svært begejstrede for, glimmer-papir, koncentration og en god snak om dagen i børnehaven med den ældste og en lille diskussion om hvorvidt de bittesmå blyanter egnede sig til at tegne på bordet med den mindste. Vi nåede ikke helt til enighed om sidstnævnte, men vi hyggede os! Og det er netop det, Kreakassen er – et alternativ til tv, i-pad og telefoner (for både voksne og børn!) og en mulighed for at fordybe sig, selv på et tidspunkt af dagen hvor alle er trætte, aftensmaden, oprydningen og vasketøjet kalder og hvor det kan være svært at få lagt telefonerne væk for mails’ne tikker jo ind – og når de voksne sidder/står med telefoner kan jeg egentlig godt forstå at børnene efterspørger det samme.

Vi øver os i at lægge telefonerne væk, når vi kommer hjem og bruge de få timer inden børnene skal puttes på at være sammen. Nogle dage går det nemmere end andre – denne var helt klart end af de dage hvor det hele gled nemt. Og selv om aftenen endte med nuggets foran fjernsynet gik der ret mange point ind på familie-kontoen i dag :-p

Yes. Der var guitar-spil og det hele. Meget bedre bliver det ikke :-)

Double_1 Resized-IMG_0103

My little artist

img_0512

Med fare for at gentage mig selv: Jeg er VILD med Kreakassen! Og Emilie er ligeså vild med den – ISÆR når der er maling med i projekterne. Og det projekt hun har gang i her er faktisk så genialt og så simpelt at jeg slet ikke kan forstå at jeg ikke selv har tænkt på det: 1 rulle hvidt gave-papir. Maling. Go.

Det er jo SÅ smart – og sådan en hel rulle gave-papir holder virkelig længe! Bedsteforældrene vil med sikkerhed elske at pakke gaver op, der er pakket ind i hjemme-malet gave papir (jo, i vil :-p ). Jeg har sagt det før, men jeg elsker simpelthen at se Emilie sidde og gøre sig umage på den måde – og i takt med at hun bliver ældre bliver hendes ‘kunst’ også mere og mere avanceret. Her har hun fx malet en and, der er på vej hen til en sø (prikkerne er dens fodspor). Se, jeg kunne nok ikke have fundet gave-papir med and-på-vej-mod-sø ude i butikkerne og jeg vil helt oprigtigt glæde mig over at pakke hver enkelt gave ind i sådan et helt unikt stykke kvalitetstid. Så kan det godt være at de ikke bliver helt så æstetisk smukke som tidligere år – men det var/er/bliver endnu hyggeligere at pakke ind og det er det, der tæller :-)

Ps: Har du også lyst til at kreakasse? Se mere lige her :-)

Kreakassen – genvejen til hygge

img_7529

Tænk, det er kun en enkelt måned siden at det var varmt nok til at sidde ude i haven i t-shirt og lave den lækreste lagkage – det første projekt fra kreakassen vi kastede os over.

Jeg vidste med det samme at det ville være et hit alene af den grund at der indgik maling – Emilie siger aldrig nej til at male. Aldrig! Og da farverne, efter hendes eget udsagn var chokolade, hindbær og vanille kunne det simpelthen ikke gå galt. Og det gjorde det da heller ikke – det var sådan en af de der dage hvor hun lige havde været en time for længe i børnehaven. Hun var træt, overkørt, rundtosset i hovedet og det kunne så nemt være blevet en eftermiddag hvor hun bare hele tiden prøvede grænser af og hvor vi hele tiden skældte ud. Jeg hader de dage!

Kreakassen til undsætning! Vi fandt materialerne frem og pludselig var der gået et par timer med ren hygge – Emilie malede selv hele kagen og bestemte hvor ‘flødeskums-kuglerne’ skulle sidde (men jeg styrede limpistolen, det turde jeg ikke lade hende gøre lige den dag), hun klippede sugerøret og flammen til lyset – og hun var svært stolt da hun fremviste kagen for Far og Oliver og proklamerede at den var til nabo-pigens 1-års fødselsdag 😀

Siden da har vi lavet et par andre af Kreakassens projekter og jeg kan godt afsløre at vi glæder os til at modtage den næste kasse i starten af november. Konceptet går ud på at man køber et abonnement på en kasse (det er valgfrit hvor ofte man ønsker at modtage) og så får man en kasse med 4 små projekter. Der er alle materialer med og en rigtig fin vejledning, der kan bruges som inspiration. Hvis jeg hader de dage hvor konflikterne bare eskalerer så elsker jeg de dage hvor vi kan finde ro og tid til nærvær med sådan nogle små projekter. Jeg elsker at se Emilie koncentrere sig om at få det lige rigtigt og jeg elsker at se hendes stolthed når det lykkes. Jeg elsker når hun siger ‘SE, hvor er jeg bare DYGTIG’. Tænk hvis hun kunne bevare den selvtillid for evigt.

Og sjovt nok, så er der meget færre konflikter på de dage. Heller ikke efter at projektet er afsluttet – for det hjælper os alle sammen til at finde ro og til at huske at hygge.

Se mere på Kreakassen hvis du også synes at det lyder som et fantastisk koncept :-)

img_7515 img_7522 img_7524 img_7536

Indlægget er ikke sponsoreret.

Lørdags-hygge-projekt #2

IMG_4384

På en regnvejrsdag i et sommerhus kan det godt nogle gange føles som om at tiden går lidt langsomt. I hvert fald når man er 3 år gammel.

Fordelen ved at være 3 år gammel er at man intet har i mod at hoppe i regntøjet og gå ud at lege på trods af tvivlsomt sommervejr – det største problem er sådan set at få en voksen til at gå med. Man som voksen må jeg jo indse at når først alle er i tøjet og ude i regnen så kan det faktisk være ret hyggeligt.

Hvis man mangler en god aktivitet kan jeg kun anbefale at samle naturens små skatte og lave de fineste armbånd. Vi syntes ihvertfald selv at vi var lige så fine som prinsesser med gaffatape om armen og det bedste fra haven :-)

Gaffatapen er bare sat omkring håndleddet med klister-siden ud af og så satte vi alt det på som vi syntes var fint. Emilie var meget optaget af at plukke blade og bær og jeg var så heldig at finde en lille fjer – faktisk har Emilie lige siden omhyggeligt samlet små blade til mig hver dag og taget med hjem fra børnehaven. De ligger i sirligt i hendes skuffe og venter på at blive taget med hjem. Hun tænker nok at jeg gerne vil har lidt smykker på lager – og det har hun ret i for det er da usædvanligt fint på den måde at have sin have om armen :-)

Ideen stammer fra bogen ‘101 ting børn kan lave udenfor’ – en nyerhvervelse i sommerhuset som vi stensikkert kommer til at kigge i mange gange :-)

Ps: Vær opmærksom på at gaffa’en holder op med at klistre hvis det regner rigtig meget – lidt støvregn kan det dog godt klare :-)

Det blev til bukser

IMG_1885

Se! Det BLEV til et par bukser! Og de passer!

Forhistorien er at jeg i går postede dette billede på instagram med teksten ‘Der er vel kun 1 måde at lære det på? At springe ud i det?’:

IMG_1809

Stoffet har været på lager længe (lige siden vi fandt ud af at vi skulle have en dreng faktisk) og mønsteret har bare ligget og ventet på at jeg tog mig sammen til at kaste mig ud i det. Lad mig lige slå fast: Jeg er usædvanligt stolt af mig selv (indsæt-smiley-der-græder-af-grin) – jeg har simpelthen kreeret et par brugbare bukser! Helt selv! Begejstringen vil altså ingen ende tage :-p

Meeen. Det var nu ikke helt uden bump på vejen. Men inden jeg fortæller hvor mange fejl, man kan nå at lave og hvor lang tid, det kan tage at sy et par bitte små bukser vil jeg lige vise et billede af resultatet:

IMG_1853

Cute, ik?

Men altså. Jeg lærte også en ting eller to undervejs:

  • Den saks, der? På billede nummer to? Den kan ikke klippe i stof! Det er en køkkensaks og det var lige den jeg havde ved hånden…men det var mere bøvl end det burde have været at få klippet stoffet med den…
  • Sådan nogle pile, der er tegnet på et mønster? Du ved, sådan nogle der er midt i det hele? De har faktisk et formål! De viser (åbenbart) hvad der er op og ned på mønsteret og hvis man ikke retter mønsteret til efter dem når man klipper i ikke-ensfarvet stof, så bliver det elefanterne skæve. Det ser dumt ud. Brug pilene (igen: indsæt-smiley-der-græder-af-grin).
  • Når der på mønsteret står ‘buks bag x2’ så betyder det at det stykke skal klippes to gange. Men man skal huske at vende det inden man klipper 2. gang. Ellers ender man med to helt ens stykker bag og det er som om at det bare aldrig rigtig kan blive til et helt sæt bukser:

IMG_1811

  • Når man så begynder at sy og der i opskriften står ’sy den indre sidesøm sammen, ret mod ret’ – så er det ikke det stykke ved numsen de mener…men så lærte jeg også at sprætte op igen. Vigtigt.
  • Når der i opskriften står ‘ri kantstykket på’ så er det fordi der er umuligt at styre det lille fod-stykke i symaskinen hvis det ikke allerede er nogenlunde på plads. Lad være med at springe over hvor gærdet er lavest – hvis de siger at du skal ri, så skal du ri (ellers ender du med at sprætte op og derefter at ri…) :-p
  • Bukserne kan ikke holde sig selv oppe. Hvis du ikke har tænkt på at købe elastik så må du prise dig lykkelig for at have en sød og kreativ nabo, der lige har det rigtige på lager. Hvis du ikke har sådan en nabo må du ud i en butik – heldigvis har jeg sådan en nabo så bukserne blev færdige.

Alt i alt, så kan alle disse små-ting ikke helt tage stoltheden fra mig – og ja, jeg ved det godt. Det er bare et par bukser, men jeg selv lavet dem! Og de passer!

IMG_1910

Oliver er glad. Så Mor er også glad 😀

IMG_1815

Ps: Hvor lang tid det tog…? Hmm. Hele dagen faktisk. Kun afbrudt af vågen baby og behovet for mad og drikke.

Science-leg

IMG_0532

Uf, jeg er da godt nok den, der håber at Oliver vil sove i dag uden at jeg går tur med ham – sikke et vejr! Heldigvis har der faktisk ikke været ret mange af den slags dage på det sidste – og tørvejr kalder på udeleg. Jeg er altid på udkig efter legetøj, der kan bruges i haven – og som rent faktisk bliver brugt og som kan underholde en 3-årig i mere end 1 minut.

For nylig faldt jeg over begrebet STEM læringslegetøj – og når man, som Emilie og Oliver, vokser op med to naturvidenskabelige phd’er som forældre, så må man leve med risikoen for at ens legetøj har et vist element af nørderi i sig :-p

STEM legetøj er forholdsvis nørdet. Det står for Science, Technology, Engineering og Math og ideen bag er at gøre disse fag-områder tilgængelige og sjove for børn. På bonus-siden er det også virkelig sjovt for forældrene at der kommer et element af ‘undersøgelse’ og ‘eksperiment’ ind i legen og dette her sæt har vi allerede brugt lang tid med. Det består af to små kolber, en sæbe-bobl-puster, en magnet og et par briller med farvede glas (rød, gul og blå). I brillerne kan man sætte to glas foran hinanden så man kan lege med hvad der sker når man blander primærfarverne og med magneten kan man (i sagens natur) undersøge begrebet ‘magnetisme’. Emilie farer rundt med magneten og tester alverdens ting og når hun finder et sted hvor den kan sidde fast jubler hun og råber ‘den VAR magnetisk!’. Det er næsten som en helt lille skattejagt.

Magnet

Men det sjoveste er nu engang sæbeboblerne og de små reagensglas. Sæbebobler går man aldrig galt i byen med. Med til sættet hører også 10 kort med forslag til eksperimenterende leg og blandt andet foreslås det at farve vandet i kolberne med frugtfarve, at fryse en sæbe-bobl i fryseren, at ekspermintere med magneten igennem vand osv. osv. Alle disse ting har vi slet ikke nået at prøve endnu, da der var mange timers leg alene i det vi selv kunne finde på.

IMG_0526

Sættet er købt her: Eksperiment sæt.

Indlægget er ikke sponsoreret (skørt, men jeg synes at jeg er nødt til at skrive det…).

Paint it…green!

IMG_8576

At lade en 2-årig slå sig løs med akrylfarverne kan der godt komme en hel del oprydning og afvaskning ud af – men også en hel del store grin! Vi er ved at male på badeværelset og Emilie vil meget gerne hjælpe til – men jeg er ikke helt klar ti lat slippe hende fri med vægmaling og rulle. Heller ikke selv om hun har garanteret at hun godt ved hvordan man ruller :-p

I stedet fandt vi noget gammel maling frem fra dengang jeg syntes at det var sjovt at male – en del var tørret helt ind, men noget kunne heldigvis stadig bruges. Til at starte med malede Emilie rigtig fint på papiret, men der gik ikke længe før hun opdagede glæden ved at male på hænderne i stedet (smiley-der-græder-af-grin).

IMG_8572 IMG_8591IMG_8573

1 2