Archive of ‘Kalender’ category

DIY: Årskalender

Nårh yes…der er allerede gået snart to måneder af 2015…men jeg har først nu fået tid til at lave en kalender. Jeg bruger egentlig min outlook kalender virkelig meget, men jeg kan godt lide at have en familie kalender også hvor vi kan holde styr på hvem, der laver hvad, hvornår.

En familie kalender, her i huset, er naturligvis fuld af billeder af Emilie, men min ellers højtelskede fotoprinter har strejket i et stykke tid – eller dvs. jeg troede at den strejkede, for den printede ikke særlig pænt. Der var streger i billederne og områder med mindre blæk end andre steder – så jeg har været sur på den og den har fået den kolde skulder i et stykke tid. Men da jeg så endelig tog mig sammen til at printe vores kalender gik det op for mig at det var fordi jeg havde indstillet printeren til ‘almindeligt papir’ i stedet for ’super ekstra glossy fotopapir’ (ja, det hedder det…) – og det går åbenbart slet ikke.

Så, undskyld printer, du gør det virkelig fantastisk, når du får de rigtige oplysninger – og jeg vil straks skynde mig at printe nogle flere billeder. Bare fordi jeg kan :-p

Kalender-templaten er forresten en, der fulgte med printeren, men med lidt snilde kan man nemt lave noget lignende i Word – og man behøver jo ikke at bruge ’super ekstra glossy fotopapir’ så det eneste denne DIY kræver er faktisk:

Tid
Papir
Printer
12 rigtig gode billeder som gør dig glad :-)