Archive of ‘Jobsøgning’ category

Regnvejr og lidt om det nye job

Sikke et vejr i dag! Naturligvis er i dag den eneste dag i mands minde (eller deromkring) hvor jeg skal ud. Jeg skal nemlig til noget så spændende som en rådighedssamtale hos a-kassen. Jeg glæder mig allerede.Jeg kommer heldigvis med den fantastiske nyhed at jeg har en underskrevet ansættelseskontrakt (var der nogen, der ikke havde opdaget at jeg har fået job? I så fald råber jeg det lige igen: JEG HAR FÅET JOB!). Jeg tror dog ikke at a-kasse-menneskerne vil mene at jeg kan blive fritaget for jobsøgningens glæder endnu da jeg først skal starte 1. september…

NØJ, hvor jeg glæder mig. Men NØJ, hvor jeg også glæder mig til denne sommer hvor jeg på det nærmeste har fået en forlænget barsel foræret (nu håber jeg ikke at de flinke a-kasse-mennesker læser med! Jeg skal jo naturligvis nok opfylde alle forpligtelser, men sådan rigtig seriøst tror jeg ikke at der er nogen chance for lige at finde en lille ansættelse her henover sommeren). Og der er med garanti ingen chance for at finde et job jeg hellere vil have end det jeg allerede har fået (hvis de rare mennesker hos Dong læser med så kan de godt nok lige tro at jeg er glad for at de har ansat netop mig!).

Og hvad skal jeg så lave, spørger du (jo, du gør)? Det glæder jeg mig også til at finde ud af! Jeg er ansat i en graduate stilling hvilket betyder at jeg har tre rotationer i løbet af de første 2 år; altså 3×8 mdr i forskellige afdelinger (dog alle indenfor Exploration & Production). Kan du høre begejstringen? Det er simpelthen den optimale overgang fra min ‘forsker-verden’ til ‘den virkelige verden’. Jeg får mulighed for både at finde ud af hvor mine egne interesser ligger og ikke mindst at få et rigtig godt kendskab til hele virksomheden – jeg forestiller mig dog at jeg kommer til at bevæge mig i retning af at blive specialist (fremfor projektleder) og hvis jeg skal drømme lidt vil jeg mægtig gerne være med på Hejre-projektet hvor der er nogle helt særlige geologiske udfordringer, da der skal bores under både højere tryk og temperatur end det har været nødvendigt tidligere.

Uh, og ved i hvad? Kender i det når man ringer til sin mand og siger at man har fået job og han så siger ‘ej, hvor fantastisk, jeg kommer tidligt hjem og fejrer dig’ og man så bliver endnu mere glad? Men når han så faktisk ikke kommer tidligt hjem og man er sådan lidt ‘nå øv, var det alligevel ikke vigtigt’? Og når man så finder ud af at han blev forsinket fordi han liiige skulle forbi Line&Jo efter en tillykke-gave?

:-p

Derfor har jeg verdens fineste øreringe på i dag – og nu må jeg hellere se at komme afsted til den rådighedssamtale…

 

Jobsamtale 101

Det der med jobsamtaler, det er ikke noget jeg har gjort mig så meget i. Jeg har faktisk kun været til én eneste samtale. Og jeg fik ikke jobbet. Så jeg kan vist roligt konkludere at jeg ikke er ekspert på området.Men nu har jeg fået en invitation til en samtale til jordens mest spændende job! Ja, hele jordens mest spændende job (geologer ved den slags ;-). Og jeg vil dælen dulme gerne være godt forberedt.

Som mental forberedelse kommer der derfor her nogle af mine tanker omkring den første samtale og nogle af de ting jeg måske alligevel har lært i løbet af den sidste måned hvor jeg har været på jobsøgningskursus:

1. Præsentationen
Hos Hartmanns har de gjort meget ud af førstehåndsindtrykket. Vi har endda øvet håndtryk så vi har lige nøjagtig den rigtige fasthed og den rette mængde øjenkontakt. Og vi har snakket om hvordan man skaber en god stemning forud for samtalen. Det er helt små ting som at have overvejet i forvejen om man vil have te eller kaffe.

Jeg tror faktisk at det er rigtigt at denne ‘kontakt-fase’ er relativt vigtig, men det er i sagens natur ikke den jeg kan få grå hår over.

2. Virksomhedens oplæg
Da vi i sidste uge havde fået styr på teen og snakket lidt om den nye fine vej til Odsherred (smalltalk for at skabe god stemning) præsenterede virksomheden jobbet – i meget grove træk. Jeg havde forberedt en række spørgsmål til jobbet, men jeg havde ikke gjort mig klart hvornår jeg ville stille dem. Nu ville have været et godt tidspunkt!

3. Mig!
3. fase er nok den vigtigste – det er her man skal sælge sig selv. I mit konkrete tilfælde blev denne fase indledt med spørgsmålet; Hvad er du for en?
Og det var jo et glimrende oplæg til at fyre den der ‘elevatortale‘ af, hvor man lige præsenterer sig selv og alt hvad man kan på 30 sekunder. Jeg synes at elevatortalen er svær – og jeg skal i hvert fald arbejde lidt med den inden næste samtale! Herefter stillede de spørgsmålet ‘Hvilke forventninger har du til jobbet og hvilke forestillinger har du gjort dig‘. Igen kunne jeg nok nemt have forberedt mig lidt bedre for det er jo sådan set ikke uventede spørgsmål – men det kan være rigtig svært at gøre sig nogle konkrete overvejelser om en stilling som man ikke ved andet om end hvad der stod i jobannoncen.

Herefter snakkede vi om mange forskellige ting og jeg følte egentlig at jeg præsenterede mig selv meget godt. Jeg blev selvfølgelig også spurgt hvad jeg forestillede mig det sværeste ved jobbet ville blive. Det er en anden måde at spørge efter dine svageste sider på og et spørgsmål som det er temmelig vigtigt at kunne svare på. Hvis man siger ‘jeg har ingen svage sider’ lyder det nok lidt uforberedt for ingen er jo stærke på alle områder. Omvendt er det heller ikke super smart at sige at man er vildt dårlig til at formidle fagligt materiale verbalt hvis det er en formidlingsstilling man har søgt. Jeg tror at det handler om at vende de negative sider til noget positivt. Og så blev jeg spurgt hvordan jeg håndterer stress. Her kom jeg med et konkret eksempel på en periode hvor jeg vitterligt var meget stresset, men hvor resultatet blev rigtig godt – jeg kunne mærke på ansættelsesudvalget at de var glade for det konkrete eksempel så dem skulle jeg nok have haft nogle flere af.

Jeg blev også spurgt hvordan jeg håndterer grænsen imellem arbejde og fritid. Her fortalte jeg hvordan jeg som phd-studerende har været vant til at blive på min pind ind til arbejdet er gjort og at jeg er så priviligeret at mit arbejde også er min hobby. Jeg synes selv at det var et meget godt svar.

Jeg blev også bedt om at fortælle hvad mine tidligere kollegaer ville sige hvis de skulle beskrive mig med tre ord. Jeg tror at variationer af dette spørgsmål er ret almindelige så også her kan man forberede sig hjemmefra.

Endelig blev jeg spurgt hvad jeg forventer at få i løn. Her er det jo også nemt at være forberedt og svare meget præcist, men omvendt er det virkelig svært for jeg aner faktisk ikke hvad jeg kan forvente at få i løn! Hvis jeg forlanger for lidt vil virksomheden nok tænke at jeg ikke ved hvad hverken jeg eller de er værd og hvis man forlanger for meget vil de måske tænke ‘vorherre bevares, så må du søge lykken et andet sted’. Min taktik var at prøve at få dem til at komme med et udspil ved at sige noget i retning af ‘jeg ved hvad min fagforening anbefaler, men i har nok allerede en ide om hvad jeg som nyuddannet skal have’. Næste gang tror jeg bare at jeg vil sige et range for nu har jeg fået et udspil og har en bedre ide om hvor jeg kan forvente at ligge.

4. Opsummering
Afslutningsfasen har nok ca. samme betydning som præsentationen. Man vil gerne efterlade ‘dommerne’ med et godt indtryk – igen kommer det faste håndtryk i spil! Jeg tror også at det er en god ide at sige noget i retning af ‘jeg ser frem til at høre fra jer’ – det virkede i hvert fald naturligt at sige.

Andre tips, tricks og erfaringer modtages med kyshånd 🙂

Helt fuldstændig urelateret til indlægget kommer der her lige et billede af Ekko, der har lært at styre sin wheeley-bug – sejt :-p

 

Det pulserende jobsøgningsliv

Åh, jeg er så heldig at jeg er blevet henvist til et såkaldt vejlederforløb hos en privat udbyder. Jeg har hørt rigtig mange dårlige ting om disse jobsøgningskurser, men jeg må indrømme at jeg faktisk så frem til at starte. Jeg har ikke været så flittig på jobsøgningsfronten herhjemmefra som jeg kunne være og jeg ser derfor kurset som en rigtig god mulighed til at få skrevet og sendt nogle ansøgninger, til at få professionel sparring omkring ansøgninger og CV og til at høre hvad der rører sig lige nu på arbejdsmarkedet.

Så, fuld af optimisme mødte jeg op i går klokken 9 som anvist. Klokken 9.15 bød en jobkonsulent hele det nye hold af håbefulde arbejdsløse velkommen og derefter overtog en unavngiven dame scenen og fortalte os lidt om Hartmanns som virksomhed. Hun havde fx et fancy slide hvor det 4-ugers forløb vi netop er startet i befandt sig nede i det ene hjørne og så kunne man se hvordan vi via diverse værktøjer ender med at have et job oppe i det andet hjørne. Det lyder jo godt!
Det fik dog en lidt modløs kandidat til at udbryde:
‘Skal jeg være HER ind til jeg får job?’
Ja, svarer den unavngivne foredragsholder, det er planen.
‘Jamen,’ panikken er ret tydelig i tilhørerens stemme, ‘nu har jeg været på kontanthjælp i 17 år, skal jeg så sidde her de næste 17 år?’
Nej, svarer den unavngivne dame, det er alligevel ikke planen.
Godt, så planen er altså at vi skal ende med at have et job, men ikke hvis det tager alt for lang tid. Fino.
For at hjælpe os til at finde et job kan vi vælge en række moduler. Jeg vælger frejdigt løs og havde i dag meldt mig til kurset ‘Sådan møder du din arbejdsgiver’ fra 9-12. Da jeg mødte klokken 9 viste det sig dog at kurset ligger 10-12. Ok. Jeg opdaterer min linkedin profil imens jeg venter og bevæger mig et par minutter i 10 hen til det anviste lokale. Klokken 10.17 dukker underviseren op og begynder på sin præsentation – uden at præsentere sig og uden at sørge for at fange lokalets opmærksomhed så der går temmelig lang tid før der er så meget ro at vi kan høre hvad der bliver sagt. 
Der bliver sagt ‘det er helt normalt at være nervøs inden man ringer til en virksomhed’. Dejligt at det ikke kun er mig, der får en klump i halsen inden telefonen gribes, men ikke sådan rigtig brugbart. Andet bliver der faktisk ikke sagt.
Efterfølgende skal et smart program gennemgås – det drejer sig om kob.dk som er en database, der indeholder alle virksomheder. Desværre er underviseren slet ikke hjemme i programmet og hun må derfor opgive og hente sin kollega. Denne dukker op efter 20 minutter, erfarer at hans computer har et sikkerhedsproblem og er ude af stand til at logge på den pågældende hjemmeside og han udskyder derfor gennemgangen til i morgen.
Hvorfor skal det være så uprofessionelt?

De her mennesker holder dette her kursus hver eneste uge! Jeg forstår simpelthen ikke hvordan det kan være at det bare slet, slet ikke fungerer?!
Jeg glæder mig allerede til i morgen…