Archive of ‘Gravid’ category

Uge 29, vol. 2

IMG_7849

For anden gang i mit liv er jeg nået til uge 29 i en graviditet. Og for anden gang i mit liv kan jeg derfor udgive et indlæg, der hedder ‘Uge 29’. Jeg synes at det er virkelig svært at lade være med at sammenligne de to graviditeter og derfor er det ret sjovt at læse hvad jeg skrev sidste gang.

Jeg startede for 3 år siden (d. 30/1) indlægget med: ‘Viiildt at jeg allerede er nået til uge 29! Så er der faktisk kun 11 (+/-) uger tilbage!’. Jeg kan tydeligt huske at jeg syntes at de første 29 uger havde været uendeligt lange og det var så fedt at nå hen i nærheden af 30’erne for så nærmede det sig virkelig. Sådan har jeg det ikke helt denne gang – tvært imod er de første 29 uger suset forbi så jeg er da helt bange for at de næste 11 når at gå før jeg når at blinke! Jeg tror at den helt store forskel er den manglende bekymring – sidste gang var der forskellige ting i graviditeten, der gjorde at jeg var rigtig bekymret for om der var noget galt inde i maven. Først og fremmest voksede Emilie ikke helt efter bogen og jeg kan læse i mit indlæg at jeg på dette her tidspunkt ikke syntes at jeg mærkede hende helt så meget som jeg gerne ville.

Not so denne her gang. Både baby og mave har givet den gas med at vokse og der går nærmest ikke 5 minutter, nogensinde, hvor jeg ikke bliver puffet eller sparket. Der er en helt anden aktivitet derinde end jeg husker fra første gang. Ved jordemoderen i sidste uge blev han vurderet til 1100-1200 g og det er lige spot on gennemsnittet – og der har heller ikke været andre tegn på vækstproblemer (eller andre problemer) i denne omgang.

Sidste gang skrev jeg også: ‘Fysikken har det stadig fint. Når det er sagt så synes jeg godt nok at graviditets-træningen begynder at blive hård!’. HA! Det er heller ikke et problem denne gang. Overhovedet. Træning er (desværre) totalt udfaset til fordel for at få en helt almindelig hverdag med 2 fuldtidsjob og et dagplejebarn til at hænge sammen.  Desværre kan jeg godt mærke at en graviditet påvirker en utrænet krop en hel del hårdere end jeg oplevede første gang og det giver faktisk lidt rigeligt bøvl med bækkenet hvis jeg fx har båret meget rundt på Emilie eller leget på gulvet med hende i lang tid. Det kan godt ærgre mig temmelig meget at jeg ikke har forsøgt at holde en vis form denne gang!

Jeg synes at det er rigtig synd for Emilie at hun skal forholde sig til at jeg ikke kan tage hende op når hun beder om det – og det stikker lidt når hun siger ‘Far er stærk. Mor er ikke stærk’ – selvom hun har ret og selvom hun bare konstaterer uden at dømme, så er det lidt træls.

Men altså, sådan i det store hele, har jeg det godt – og babyen i maven har det også godt 🙂

IMG_7851 IMG_7860IMG_7856

Og så, for sammenligningens skyld er jeg lige nødt til at tage dette billede fra sidste gang med – i mine øjne er det en ret vild forskel 😀

IMG_4534-b

Farvel lyserøde ting

1615

Jeg er lige kommet hjem fra misdannelsesscanning (19+2 i dag) og fik at vide at jeg har en sund, lille dreng i maven – så Emilie havde ret da hun i går sagde at hun skal have en lillebror :-p

Uh, jeg var godt nok spændt på kønnet! I min familie er der virkelig mange lillebrødre og både min far og Emilie var helt sikre på at denne baby også er en lillebror – men jeg turde nu alligevel at rydde op i babytøjet før jeg havde lidt mere håndgribelige beviser :-p

Men nu er der ryddet op! På én gang lidt vemodigt, virkelig hyggeligt og virkelig dejligt at gøre plads til en ny lille garderobe. Vi havde lånt rigtig meget af det tøj Emilie havde det første halve år, men der var nu alligevel nogle ultra-små stykker tøj imellem. Det er helt vildt at hun har kunnet være i sådan en størrelse 46! Nu tror jeg at det bliver til dukketøj – og det lidt større tøj kan jeg forhåbentlig finde nogen, der kan blive glade for. Heldigvis blev der faktisk lidt tilbage på hylden uden blomster, blonder eller alt for meget lyserød så han starter ikke helt fra scratch, ham den lille lillebror.

Oooog her er han så, ind til videre går han under navnet Spjæt, selvom Jesper advokerer stærkt for at kalde ham John (not gonna happen…)… :

1616

Ret fin så han ud, derinde.

Verden er jo ikke sort og hvid, altså

Det der med at få børn, det er ikke altid nemt. Først er der graviditeten, så fødslen og til sidst skal man tage sig af et helt nyt lille menneske. Man har hele ansvaret for dette lille væsen og det kan være overvældende, fantastisk, hårdt og sjovt på samme tid.
Fase 1; graviditeten
Kategori 1. Der er nogle, der har det nemt. De ser lykkelige ud og de har den der ’glød’ som kun gravide kvinder har. De har tendens til at tænke ’hvad ER det dog folk klager over, det her er jo skønt’. De har ikke de store fysiske gener og graviditeten fremskrider helt efter bogen.
Kategori 2. Der er også nogle, der har det svært. Nogle der døjer med bækkenløsning, sukkersyge, uforklarlige smerter, kvalme, søvnproblemer, vand i kroppen, hedeture, you-name-it. De synes at 9 måneder er rigtig lang tid. De er måske bekymrede, sygemeldte eller på nippet til at bare at give op. De er kede af at de ikke kan nyde det på samme måde som dem i kategori 1.
I fase 1 var jeg i høj grad heldig. Jeg tilhørte kategori 1. Jeg var lidt ekstra træt i første trimester, men kvalme var en by i Rusland. Jeg havde ikke ondt, maven var ikke i vejen, jeg kunne bokse-træne frem til uge 38, var på skiferie (helt uden problemer) i uge 31 og havde det i det hele taget fysisk helt fantastisk.
Fase 2; fødslen
 
Kategori 1. Nogle føder rigtig hurtigt. Jeg tvivler på at nogle føder uden smerter, men nogle føder uden komplikationer på et par timer og kan rejse sig direkte op fra sengen og bære deres barn op på barselsgangen (nogen får dog ikke lov til det for det er åbenbart meningen at man skal køre i sin seng for ikke at overbelaste sig). Nogle har ingen væmmelige efterveer, nogles bækken er nærmest på plads med det samme efter at fødslen er overstået og nogle tænker ’easy-peasy-det-kan-jeg-da-sagtens-gøre-igen’.
Kategori 2. Men der er også nogle andre. Nogle, der har veer i dagevis. Nogle hvor der opstår komplikationer. Nogle, der sprækker, nogle der ender med akut kejsersnit, nogle, der er bange og nogle der er lang tid om at komme sig oven på fødslen. Nogle af dem tænker ’det-kan-jeg-virkelig-aldrig-gennemgå-igen’.
Igen var jeg heldig og tilhørte kategori 1.
Fase 3; den første tid med et lille nyt menneske
 
Kategori 1. Der er nogle, der rammes af den dybeste kærlighed med det samme. Der er nogle, der oplever at være i en lykkelig barselsboble hvor tid og sted er ubetydelig, hvor det kun er det lille nye menneske, der betyder noget. Der er nogle, der elsker at være på barsel – de trives med deres lille barn og kærligheden vokser dag for dag selv om de troede at den var på sit højeste allerede fra starten af. De mødes med deres mødregrupper og veninder og sludrer og beundrer det lille mirakel. De går til stimulastik, babysvømning, rytmik eller salmesang og de formår at fylde deres hverdag op med små positive aktiviteter. De er glade. Måske sover de ikke så meget i starten, men det gør ikke noget for de er gladeog det bliver hurtigt bedre.
Kategori 2. Og så er der nogle, der bliver forældre til børn, der ikke har det godt. Børn, der skriger, hele tiden. Børn, der ikke vil spise. Børn, der ikke vil holdes. Børn, der ikke sover. Børn, der ikke kan trøstes. Kolik bliver der sagt. Låst i nakken, bliver der sagt. Ondt i maven, bliver der sagt. Der går over med tiden, bliver der sagt. Men det føles som om det ikke går over. Det føles som om hvert eneste sekund af hvert eneste døgn handler om enten at trøste eller at udskyde den næste skrigetur. De forældre ved at deres barn har brug for noget, som de ikke kan give. De kan give trøst, mad, omsorg – men de kan ikke få smerten til at gå væk og de fortvivler. De forældre ser tilbage på deres barsel som et mareridt, men de bliver samtidig kede af at høre hvad de er gået glip af. De ville gerne have oplevet at deres barn vågnede pludrende og glad i liften ved siden af sengen. De ville gerne have hygget sig i en lille boble af amning, lure, gåture og leg. Men det har de ikke oplevet. De har kun oplevet at overleve.  Måske føler de endda at de kun har overlevet med nød og næppe og de er bange for om barnet har taget skade af at have grædt så meget – på trods af at der altid var et par trøstende arme i nærheden.
Her hører jeg til i kategori 2.
Jeg har skrevet det her indlæg som en refleksion over nutidensmor’s indlæg hvor hun nævner den omdiskuterede ’godnat og sov godt metode’ og for at huske mig selv på at der altid er to sider af en sag. Bare fordi jeg havde en nem graviditet og en nem fødsel betyder det ikke at andre ville have det på samme måde hvis bare de levede ligesom mig. Men jeg bliver virkelig ked af det når kommentar efter kommentar (på instagram) beskriver hvordan man er den ondeste af onde mødre (sat lidt på spidsen) hvis man lader sit barn græde sig selv i søvn. Vores barn har ikke grædt sig selv i søvn fordi vi syntes at hun skulle. Hun har grædt sig selv i søvn fordi vi ikke havde andre muligheder. Jeg har gået med hende i time efter time hver eneste dag uden at det havde nogen effekt. Jeg har gået med hende ind til min skulder vingede og derefter gik jeg videre med hende fordi det gjorde mere ondt i hjertet at hun græd end i skulderen som var slidt ned.
Men hun sov ikke og hun holdt ikke op med at skrige. Derfor prøvede vi til sidst den udskældte metode. Jeg vil ikke kaldes en dårlig mor fordi jeg prøvede det. Jeg tænkte ikke ’nu kan du fandeme ligge der og skrige ind til du sover’. Jeg tænkte ’du reagerer ikke på mine kærtegn, måske vil det være bedre for dig, bedre for os alle, hvis du kan ligge i din egen seng og falde i søvn’.
Konklusionen blev at metoden ikke virkede. Faktisk var det helt forfærdeligt at lade hende ligge og ikke en eneste gang (vi forsøgte tre gange) faldt hun i søvn. Så vi droppede naturligvis metoden og fortsatte med at vugge hende på armen – selv om hun også skreg når hun var der, føltes det bedre.
Og konklusionen på dette her indlæg må være at det ville være rart hvis vi kunne lade være med at dømme hinanden så hårdt når vi ikke kender til begrundelsen bag beslutninger, der måske virker underlige for os.
Oooog, her er der altså lige et billede af den lille Ekko, der (bortset fra når hun bliver angrebet af tigre om natten, jf tidligere indlæg), stort set ikke skriger mere. Ekko, som jeg altså virkelig elsker over alt på jorden, på trods af meget tvivl og frustration i hendes første leveår:

Mirakler sker om søndagen

Nå. Vi skulle så ikke til konfirmation i søndags. Næh. Vi skulle ind på Hvidovre og vi fik den fineste lille guldklump med hjem. Lige nu nyder vi vores lillebitte familie i fred og ro derhjemme så bloggen kommer til at ligge lidt stille indtil vi har fundet ind i vores nye fantastiske roller som forældre. Jeg kan dog allerede godt sige at vi er svært stolte af og dybt i forelskede i vores lille Tumle 🙂

 

Styr på fryseren

Pyh…det var alligevel noget af et projekt at forberede barsels-mad til 10-12 dage! Men nu indeholder fryseren:

Lasagne (til 2 dage)
Boller i karry (til 2 dage)
Frikadeller
Tærte med laks og spinat
Tærte med porre og pinjekerner
2 pizzaer med parmaskinke, pesto og pinjekerner
2 pizzaer med pepperoni og peberfrugt
Chili con carne med masser af grøntsager (til 3 dage)

Og én ting til, som jeg simpelthen har glemt… :-/
Det var også planen at bage en masse brød, men fryseren er faktisk fuld…

Weekenden byder på en fødselsdag i aften, ikke-så-meget i morgen og en konfirmation på søndag – så hvis bare solen vil vende tilbage og sneen holde sig væk kan det kun blive en skøn weekend 😀

Update:
Nårh ja; den sidste ting i fryseren er burritos med kylling og lime 🙂

Gravid uge 38 – 4. besøg hos jordemoderen

Solen skinnede ind af jordemoderens vindue lige på briksen hvor jeg lå og fik lyttet hjertelyd, målt mave og tjekket blodtryk – ah, der var dejligt lige der i solen! Og alt lige fra hjertelyd til blodtryk var fint og baby skønnes nu til 2700-2800 g. Så et par uger mere derinde og Tumle er klar (hun er nu mere end velkommen allerede nu hvis hun skulle have tid til at kigge ud :-p )Jeg er typen, der bliver nervøs når jeg ser en læge så mit blodtryk har det med at ligge lidt højt – men det ses tydeligt i vandrejournalen at jeg er tryg ved vores jordemoder og ved min egen læge og så længe der er dem, der tjekker mig ligger jeg ret stabilt omkring 115/80, hvilket så vidt jeg har forstået er glimrende for gravide damer – når alle andre måler det flyver det gerne op omkring 140/95 – haha!

Symfuse-fundus målet er nu 33 og maven omkreds er 103 cm. Vægten siger plus 13 kilo (=75 kilo).

Sikke en masse tal! På den knap så kvantitative side så går det altså også glimrende. Jeg får ca. 40 plukveer i døgnet (wåbs – flere tal!) og de niver altså efterhånden lidt til så de kræver lige at jeg sætter farten lidt ned, venter med at rejse mig op og i det hele taget tager den lidt med ro – men ro er nu heller ikke det værste.
Hele min mentalitet er efterhånden indstillet på tilværelsen efter fødslen og jeg har allermest lyst til at tusse rundt og klargøre ting – desværre er alting ved at være klar! Jeg har dog besluttet at lave en masse mad til fryseren som er nemt at tage frem den første uges tid når vi garanteret meget hellere vil ligge med en baby på maven end udvikle kulinariske mesterværker i køkkenet – så det har jeg lige været henne at handle ind til og nu vil jeg gå i køkkenet. Jeg kan jo lige så godt få ryddet ordentligt op og afrimet fryseren inden jeg fylder den med mad så jeg kan vist hurtigt få en eftermiddag til at gå :-p

 

Da 1 lagen blev til 4

Jysk har i øjeblikket lagener til 20 kroner og da jeg ikke kan finde lift-lagener nogen steder (bruger man ikke det?) tænkte jeg at jeg da snildt lige kunne klippe sådan et 20-kroners lagen i mindre stykker og på den måde skaffe 4 små lagener til næsten ingen penge.Det var virkelig kun et spørgsmål om at klippe lige og sy kanten – hvor svært kunne det være?

Det kunne ikke være ret svært – BORTSET fra at denne lillebitte skrue besluttede sig for at hoppe ned på gulvet og blive væk. Prøv lige at se hvor lille den er!? På trods af sin ringe størrelse viste den sig dog at være fuldt ud i stand til at hoppe meget langt OG den er fuldstændig essentiel for symaskinens evne til at kunne sy da den kommer fra spole-huset…suk…

Jeg havde nu tre muligheder:
1) Køb et nyt spolehus
2) Ring til mor
3) Kravl rundt og rundt indtil skruen er fundet

Mulighed #1: En hurtig søgning på google viste at man ikke bare sådan lige kan købe et nyt spolehus – og hvis man alligevel finder et der måske passer til maskinen koster det i omegnen af 500 kroner. Ikke i orden når nu planen var at lave 4 lagener for en 20’er. Mulighed #2: På trods af dette ved jeg ikke lige hvordan min mor skulle kunne hjælpe…
Mulighed #3: Jeg valgte denne løsning og havde alle bøger ude af reolerne for at flytte dem og kigge efter skruen derunder – den var der ikke. Så kravlede jeg rundt under bordet i ca. 20 minutter. Der var den heller ikke. Så gav jeg op og gik i køkkenet for at se om ikke der var noget spiseligt der kunne give lidt energi til at kravle videre – og så trådte jeg på skruen! Perfekt 😀

Så det endte alt sammen godt og nu har vi 4 (nystrøgne) små lagener, der passer fint til liftmadrassen:

 

Den meget lange udstyrs-liste

Hvad har man egentlig brug for når en baby flytter ind? Jeg har en fornemmelse af at vi om nogle uger vil opdage at man i virkeligheden ikke har brug for ret meget, men alligevel har vi igennem hele graviditeten købt, lånt, fået og hygget os med at lave plads til at være tre – og nu har vi stort set alt hvad vi skrev på vores oprindelige liste :-)Tjek-liste:
Store ting:
Kombi-vogn med lift
Autostol
Seng
Puslebord
Babyalarm

Tekstil-agtige ting:
Madras til tremmeseng
Madras til lift
Lagner
Mellemlægs-lagen
Topmadras
Sengetøj
Babydyne
Bløde tæpper
Puslepude
Masser af stof-bleer
Regnslag
Sengerand
Håndklæder

Diverse:
Flexibath m. stol
Vaskefad
Termometer
Neglesaks
Blød børste
Sikkerhedsvatpinde
Bleer
Slynge
Pusletaske
Ammepude
Blespand + poser
Udvalg af sutter
Skum-gulv
Aktivitets-bue-halløj
Sutteflasker
Brystpumpe
Engangsklude
Babyolie
Solcreme
D-dråber
Vågelys/natlampe

Jeg er egentlig lidt imponeret over at alt det kan være i vores lille lejlighed uden at vi er ved at drukne! Derudover har vi 1 stor skuffe med tøj i størrelse 50-76 – vi mangler dog ‘rigtigt’ tøj – altså, vi har masser af bodier og den slags men næsten ikke nogen bukser og bluser – men i starten kommer man vel også langt med undertøj og tæpper 🙂
Legetøj har vi heller ikke rigtig noget af – men det haster nok heller ikke 🙂

I aften står den på tosomhed med tre-retters SmartBox menu på Café Stella og bif-tur. Vi vil egentlig begge to vældigt gerne se ‘Les Miserables’, men jeg har alligevel overtalt Jesper til at vi i aften skal se ‘The Host’ – haha! Tror ikke at han ved hvad han går ind til…

 

Gravid uge 37 – does size matter?

I søndags krydsede jeg den magiske grænse ‘ikke-længere-for-tidligt-født’. 36+6. Og i mandags kom jeg endelig til graviditetstræning igen efter næsten 1½ måneds fravær pga. arbejde og forsvar – og det var faktisk lidt et chok for mig at komme derhen igen. Ikke i forhold til træningen (det var skønt at røre sig lidt igen!), men fordi en stor del af graviditets-træningen selvfølgelig er hyggesnak med de andre søde gravide. Og når man 10 gange på en time bliver mødt med vantro øjne og udbruddet ‘hold da op hvor er du lille!’ når man fortæller at man er i uge 37 så kan man faktisk godt blive lidt ked af det. Og frustreret. For der er altså bare forskel på maver!Jeg kan da sagtens se at jeg ikke rigtig ligner de andre, der nærmer sig fødslen, men jeg siger da ikke ‘hold da helt op hvor er du gigantisk’ til dem med de store struttende maver – så hvorfor er det så i orden at sige at jeg ikke er stor nok? Jeg ved også godt, med min rationelle side, at det ikke er det de siger – de siger ‘du ser godt ud’, ‘hvor dejligt for dig at være nået så langt, uden at føle dig besværet’ og ‘bare det var mig, der ikke følte mig som en hval’ – men min hormonelle side kan kun høre ‘du må have gjort noget forkert siden din baby er for lille’. For hun er jo lille. Og så bliver min hormonelle side ked af det for den vil virkelig gerne gøre alt det bedste.

Af en eller anden grund har jeg ikke produceret ret meget af hormonet Papp A – og det er altså åbenbart ofte direkte korreleret med hæmmet fostervækst. Men heldigvis er jeg så priviligeret at være gravid i Danmark i år 2013 og lægernes/jordemødrenes muligheder for at følge med i graviditeten er helt enorm så derfor har vi lige været til endnu en vægtscanning. Og på de sidste to uger er Tumle vokset hele 600 g – hvilket betyder at hun nu kun er 15 % under gennemsnittet, fremfor 22 %. Så der er jo ingen ko på isen – med 2600 g i starten af uge 37 kan det jo kun gå hen og blive en super fin lille baby, hvis hun vil blive derinde i en 3-4 uger endnu 😀

Og her er den så, maven – og så lille er den da heller ikke :-p
Jeg kan ihvertfald ikke se mine tæer mere eller noget – så med en tilsyneladende velvoksende pige derinde vil jeg altså glæde mig over hvor godt jeg har det i stedet for at bekymre mig over alle de ting, der kan være i vejen 🙂

 

Dueblå babyseng fra morfars værksted

Jeg er godt klar over at jeg har spammet bloggen med børne-hjørne det sidste stykke tid, men her kommer endnu et indlæg! Min morfar har bygget verdens fineste tremmeseng og vi har fået den samlet og stillet på plads – nu mangler der faktisk snart kun en baby :-pSengens bund kan placeres i tre forskellige niveauer og jeg synes at de flade tremmer ser virkeligt skønne ud – og så synes jeg at den støvede blå farve er så fin til den grønne nuance i tapetet og det nye lige så skønne billede fra Tex & Jack som jeg var så heldig at få i phd-gave i sidste uge 🙂

 

1 2 3