Archive of ‘Fototeknik’ category

Modlys

For et par weekender siden vågnede vi op til den smukkeste morgen. Klar, kølig og det mest fantastiske gyldne lys, der blev filtreret smukt igennem birketræernes kroner. Dagen før havde jeg bemærket en mark med hvide blomster – blomster jeg ikke kendte og jeg kan ikke huske at efteråret før har været prydet af disse hvide marker. De minder lidt om raps – bare hvide og meget sent på året. Emilie spurgte selvfølgelig hvad det er for blomster så vi var nødt til at slå det op: Olieræddike. En såkaldt ‘efter-afgrøde’, der optager meget kvælstof fra jorden i efteråret og den tidlige vinter. Den er altså smuk og praktisk. Jeg tænker at det må være en win-win.

I hvert fald var der ingen tvivl – på denne skønne morgen måtte vi en tur ud i blomstermarken. Det er meget sjældent at jeg tager ud på decideret foto-tur, 99% af mine billeder er rent ‘dokumentariske’ – og det elsker jeg! Jeg elsker at lade dagen, legen, eventyret udvikle sig i dets eget tempo og bevare minderne i form af billeder. Men jeg er samtidig begyndt at føle mig tiltrukket af at tilføje ‘noget mere’ til mine billeder. Mere sjæl, mere varme, mere historie…mere kunst.

Men hvad er kunst? Hvornår er et billede kunst? Hvornår er en fotograf kunstner? Ansel Adams har sagt:

‘Art implies control of reality, for reality itself possesses no sense of the aesthetic. Photography becomes art when certain controls are applied’.

I dette efterår har jeg, mere end nogensinde før, fundet mulighed og lyst til at eksperimentere, både med kameraet og dets funktioner, og med den efterfølgende redigering. Til at tage kontrol over fotografiet og ikke ‘blot’ dokumentere begivenhederne. Og denne morgen var ganske enkelt perfekt til at afprøve en svær, men, efter min mening, meget smuk teknik: Modlys.

Modlys kan være helt utroligt smukt – men det kan også være helt utroligt svært! Chancen for at resultatet bliver et billede hvor motivet er helt sort og baggrunden helt hvid er stor. Kontrasten imellem solen og motivet, som skygger for sig selv er svær at have med at gøre. Jeg skal være den første til at indrømme, jeg er ikke ekspert! Men jeg øver mig og du er meget velkommen til at komme med på rejsen – og måske afprøve nogle af teknikkerne selv 🙂

Lyset

Mit udgangspunkt i ethvert billede er lyset. Hvor kommer lyset fra, er det blødt, hårdt? Hvad får dette lys mig til at føle? Hvilken historie kan fortælles med dette lys? Denne morgens bløde og gyldne lys føltes på en gang eventyrligt, romantisk og beroligende. Noget af det unikke ved at fotografere børn er deres naturlige måde at opfatte netop disse strømninger på – Emilie standsede som det første op midt på stien, spredte armene ud til siden og drejede rundt i de gyldne solstråler. Derefter kastede hun sig ud i en leg hvor den hvide mark var hendes slot og de få lilla blomster, der voksede hist og pist var tryllestave. Hun nynnede en lille hjemmelavet sang i mens hun lod sin hånd glide hen over de dug-våde blomster, der, som hun sagde, var bløde som silke. Indbegrebet af eventyr, romantik og ro.

På den måde blev min ‘historie’, serveret på et sølvfad og næste step var dermed at få styr på teknikken – indrømmet, jeg tog omtrent 200 billeder og på mange  af dem fungerede lyset dårligt – eksponeringen var forkert, eller lyskilden for direkte.

Placering og brændvidde

På alle billederne af Emilie er lyskilden, solen, direkte bag hende. Det skyldes to ting: 1. At jeg ønskede at skabe en ‘sol-stjerne’ (som næsten er lykkedes på tre af billederne)  – for at opnå dette er kameraet indstillet til F11 eller højere. Det er intet problem i dette tilfælde, der er masser af lys til rådighed så ISO’en kan holdes lav og lukketiden høj. Jeg har omhyggeligt forsøgt at undgå at have solen direkte i billedet – enten er den lige på kanten af linsen, eller bag Emilie, som på silhouet-billedet.  Og 2: At der blot var en smal sti igennem blomstermarken som gik nøjagtig øst-vest og jeg dermed kun havde mulighed for at placere mig imellem solen og Emilie eller, som jeg gjorde, med Emilie imellem solen og mig.

På billederne af Oliver, som faktisk er taget om aftenen, samme dag, er lyskilden mere blød og kommer ind fra siden. På det første billede af ham skabes et super fint ‘rim light’, rundt om hans hoved, og det skrå lys trækker øjnene i retning af ham. Brændvidden er stadig høj (F7) og lukketiden 1/500. På de to billeder herunder, hvor kompositionen er ret ens, er det meget tydeligt at se hvilken forskel det gør at have lyskilden direkte bag motivet eller fra siden. En tredje mulighed er naturligvis at lade det bløde morgen eller aftenlys skinne direkte på motivet – det giver igen et helt andet billede.

Trial and error

Man kommer nok ikke helt uden om at den bedste måde at lære, er at prøve. I modlys er kameraets indstillinger enormt betydningsfulde – en ganske lille bevægelse, der fx bringer solen frem fra skyggen bag en skulder kræver en lynhurtig indstilling af både blænde, ISO og lukketid. Eller en lynhurtig justering af fotografen så motiv og lyskilde igen står rigtig i forhold til det billeder, der ønskes. Jeg er på mange måder rigtig glad for disse billeder – lyset, legen, stemningen. Jeg kunne godt ønske at jeg havde fokuseret lidt mere på detaljerne og fx fanget Emilies lille hånd, der blidt gled henover blomsterne. Eller Oliver, der puttede sig ned i det høje græs fordi han var en kanin, der lige var kommet hjem til sin hule. Jeg er heller ikke 100 % tilfreds med redigeringen alle steder – men redigering er fortsat en ret ny verden for mig og bestemt endnu en ‘trial and error’ verden.

Jeg håber på mange flere af disse klare morgener, dage, aftener for jeg er bestemt ikke færdig med at øve mig.

 

Uge 1: Creativity

Resized-IMG_8909

Et nyt år, et blankt lærred, en lang række nytårsforsætter, som måske, måske ikke holder – og en ny fotoudfordring!

En hurtig bekendelse: Jeg er så dårlig til at gennemføre fotoudfordringer! Jeg elsker dem – bliver altid helt grebet de første par dage og føler mig fuld af ideer. Men…så rammer hverdagen altid og jeg kommer et par dage bagud og inden jeg ser mig om har jeg givet op…derfor besluttede jeg faktisk efter sidste udfordring (den der med de sort-hvide billeder på facebook hvor man ikke måstte skrive nogen tekst) at nu skulle det være slut med den slags.

Men så sporede min yndlings-legetøjs-fotograf mig ind på en foto-udfordring, der er lidt anerledes end de fleste. Nemlig denne: Words. En fotoudfordring, der ikke involverer specifikke situationer eller handlinger. En, der ikke kræver et billede hver dag af en mere eller mindre ligegyldig situation, men derimod opfordrer til at bruge kameraet kreativt, til at fange følelser, fornemmelser og visioner. Grundlæggende værdier, der betyder noget for os alle sammen. Da jeg læste listen igennem begyndte ideerne af flyde og derfor kaster jeg mig ud i denne udfordring.

Jeg vil ikke love at jeg får taget, redigeret og vist et billede hver uge, ej heller at ordene bliver brugt i den oprindelige rækkefølge. Men jeg synes at det er spændende at presse mine egne grænser inden for fotografi lidt og derfor lægger jeg ud i denne første uge af året med ordet: Kreativitet. Det er det første ord på listen, men det er også det første ord jeg satte streg under da jeg besluttede at give mig i kast med ordene. For hvad er fotografering uden kreativitet? Hvad er jeg uden kreativitet?

Kreativitet er så stor en del af vores hverdag – både i det helt åbenlyse hvor vi tegner, maler, bygger, leger og finder på. Men også i baggrunden hvor jeg bruger meget energi på at samle inspiration til gode projekter, gode oplevelser, hvor det kræver kreativitet af den anden verden at få alle ender til at mødes så livet, i en travl børnefamilie, går op i en højere enhed og alle kan gå i seng med et smil på læben. Og kreativitet er så stor en del af mig når små bitte, fine øjeblikke opstår i vores hverdag og kameraet aldrig er langt fra min hånd – når fx Emilie vimser ind til naboen i sin elskede, røde tyl-kjole, en frost-klar morgen – men billedet, som kameraet fangede af situationen bare slet ikke lever op til den magi jeg oplevede.

Det er et nyt område for mig, men jeg er begyndt at få øjnene op for hvor stærkt et værktøj Photoshop er. Jeg synes ikke at billedet herover er falsk – det er som jeg så det. En dansende pige i en hvid, sprød verden hvor den opstående sol spredte et gyldent lys igennem trætoppene. I relaiteten var der dog en bil parkeret for enden af vejen. Og en lygtepæl lige bag Emilie. Billedet er taget på et split-sekund for det var så længe øjeblikket varede – og mit øje så slet ikke disse forstyrrende elementer. De så netop kun øjeblikket.

Det er meget sjældent, jeg redigerer et billede så meget (og det har da også allerede været vist på instagram inklusive bil og lygtepæl). Men med ugens ord: Creativity i baghovedet kastede jeg mig ud at forme virkeligheden indtil billedet var som jeg ville have det. Og det lykkedes – jeg synes at det blev fint.

Fototeknik: Fastfrys en dråbe

2017_03_Grønland (151)

Dryp! Marts måned i Nuuk. Sneen ligger meter-dyb over hele byen og massive istapper hænger ned fra næsten alle facader. Men varmen fra solen lover at vinteren ender, istapperne smelter og sneen må vige pladsen for dværgbuske, mosser, græs og lav.

Og ja! Alt det er fanget i den lille dråbe på billedet, der ganske lydløst lander i sneen. Solen skinner, isen smelter, sneen forsvinder.

Billedet er taget med følgende indstillinger:

F9.0
ISO 250
1/1600

F-stoppet er faktisk en del højere end jeg sædvanligvis bruger – men i det skarpe, arktiske sollys var det ganske enkelt nødvendigt at lukke så langt ned for at undgå at billedet blev alt for hvidt. Med det lave f-stop sker der det at en større del af billedet er i fokus – men lige netop her opnås alligevel en fin, sløret baggrund hvilket skyldes at baggrunden er temmelig langt væk. Det krævede en vis akrobatik at vinkle mig selv, istappen og baggrunden netop på denne måde – og det kostede også en våd sok, da jeg landede i den pyt, der er skabt under istappen. Det er prisen for at holde øjet på motivet og ikke på fødderne :-p

Læs evt. mere om f-stop og hvordan det påvirker dit billede i dette indlæg.

Dråben fastfryses i sit fald ved at sætte lukketiden til 1/1600. For at fastfryse bevægelse på denne måde er det nødvendigt at sætte lukketiden så lavt (=hurtigt) som muligt. Husk på at des hurtigere lukketid, des mindre lys lukkes ind i objektivet. I denne situation, hvor lyset og reflektionen fra al sneen næsten er blændende, er det slet ikke et problem – men i en situation med mindre lys kan man kompensere ved at skrue op for ISO’en eller ned for f-stoppet.

Den sidste nødvendige faktor er: Timing. Og en smule tålmodighed. Hold fokus på spidsen af istappen (eller hvad det nu er du vil fange, det kan også være en regndråbe, der falder fra et blad eller noget helt andet), med udløserknappen trykket halvt ned. Så snart dråben slipper trykker du knappen helt i bund.

Tjek billedet på skærmen. Er lys-balancen i orden? Er dråben skarp? Hvis ikke må du skrue endnu længere ned for lukketiden. Er motivet som du ønsker eller er der noget i baggrunden, der forstyrrer? Fx en lygtepæl, en skraldespand, eller en bil der tillod sig at køre forbi lige da du tog dit billede – hvis ja, kan du flytte dig lidt og prøve igen. Bliv ved ind til du er tilfreds (men husk at passe på hvor du sætter fødderne…).