Archive of ‘Fotografi’ category

Efterårs-fornemmelser

Resized-IMG_3762

Har i hørt det? Der loves op til 20 grader i næste uge! Det lyder jo ganske enkelt fantastisk!

Men! Og der er et men (det er lille, fordi, TYVE grader i oktober!!!) – men! Hvor er vandet? Jeg tror da egentlig at jeg synes at det har regnet temmelig meget i september? Men på de billeder her, dem med det høje græs, der sidder Emilie nede på bunden af ‘vores’ sø. Sø er måske nok så meget sagt, men vandmåleren (der pt måler minus 25 cm) plejer dog trods alt at vise omkring 1.5 m så lidt mere end et lille vandhul er der dog tale om.

Men nu er der altså ikke noget vand. På vores aftentur i dag snakkede vi lidt om hvad vand-dyrene dog skal gøre. Vi spottede en lillebitte frø – Emilie var ret bekymret for den, for, som hun sagde, den kunne jo ikke vide at søen var forsvundet siden den var en haletudse. Vi så også en edderkop – den havde hun dog ikke ondt af…

Oliver besluttede sig for at plukke det længste græsstrå. Han udvalgte sig det nøje, tog godt fat med sin lille buttede hånd, hev til – og knækkede strået. Hvorefter han indigneret udbrød ‘HOV! Det var IK langt!’. Hver gang. Ca. 20 gange i træk. SÅ svært ikke at dø lidt af grin over ham…til sidst fik vi dog fat i et passende langt græsstrå.

Nuvel. Jeg ser frem til de 20 grader og endnu flere gode opdagelser i det smukke efterårs-landskab. Efter en lang dag på kontoret er det simpelthen guld værd at få lidt luft, lidt våde tæer i det høje græs og at bekymre sig lidt om frøerne fremfor alt hvad man ellers kan finde på at have om ørerne 🙂

Resized-IMG_3696 Resized-IMG_3728 Resized-IMG_3746 Resized-IMG_3777Resized-IMG_3769

Sommerfugle-effekten

IMG_3935

Sommerfuglenes leve-områder trues og bestanden er på få år gået kraftigt tilbage. Du kan, sammen med dine børn, give de smukke insekter et vigtigt helle i din have ved at plante blomster eller lave et lille fint, sommerfugle-madsted. Find også link til  Danmarks Naturfredningsforening og Projekt Sommerfugle-Effekten hvor du bl.a. kan få den gratis bog ‘ Hvor er mine sommerfugle’.

De danske sommerfugle har det hårdt! Faktisk er 49 ud af 69 arter gået kraftigt tilbage i løbet af de seneste år (kilde: Danmarks Naturfredningsforening). Sommerfugle er ikke kun smukke, de er også, sammen med bierne, de vigtigste bestøvere af vilde planter. Der er noget fint og let og alfe-agtigt over de små sommerfugle, der giver mig lyst til at løbe igennem en blomstereng hver gang jeg ser en – og lige nu er Emilies fascination af sommerfugle på sit højeste. Hun får ikke bare lysten – hun løber faktisk afsted hver gang hun ser en sommerfugl og hun er meget optaget af hvad de spiser, og ikke mindst, hvordan vi kan hjælpe dem til at finde føde.

Selv om vores lille have ikke kan erstatte den vilde natur, så vil vi gerne gøre den til et dejligt sted for sommerfugle – vi har plantet blomster og bærbuske, vi slår ikke græsset så tit (ahem, ikke nødvendigvis pga. sommerfuglene, men bare fordi vi ikke når det. Men lad os bare sige at det er til fordel for sommerfuglene (og bierne)). Og så har vi lavet et sommerfugle-madsted med sukkervand. Jeg ved ikke om det, sådan helt officielt, anbefales at lave mad til sommerfugle på denne måde – men projektet er hyggeligt at lave sammen med børnene og giver god mulighed for at snakke om sommerfugle, blomster, naturbevaring osv. Emilie gik op i projektet med liv og sjæl og sad efterfølgende i lang, lang tid ved siden af madstedet og ventede på sommerfuglene – hun var faktisk ret skuffet over at der ikke kom en og satte sig på hendes hånd, men vi snakkede om at sommerfuglene godt kan være lidt sky og de skulle jo også lige nå at opdage at vi havde lavet mad til dem. Hun forsøgte sig med at kalde på dem på sommerfugle-sprog, men de forstod hende vist ikke…

Resized-IMG_4077

Fremgangsmåden er enkel: Vand og sukker koges sammen – mængderne er overhovedet ikke vigtige, men tag fx 1 dl vand og 2 spsk sukker. Køl blandingen lidt af og hæld den i et syltetøjsglas. I låget prikkes et lille hul med et søm og et lille stykke af  en engangs-vaskeklud gennemvædes og trækkes igennem. Her kan sommerfuglene drikke af sukkervandet. Glasset hænges op – bind fx et net af garn eller andet snor på følgende måde:

Bind en snor rundt om toppen af glasset. Tag fire andre snore og bind midten rundt om den første snor, 4 forskellige steder. Nu har du alt 8 løse ender – tag to naboer og bind en knude et par cm nede. Fortsæt hele vejen rundt. I den næste runde tages også to naboer og bindes sammen – fortsæt hele vejen ned og bind alle snorene sammen under bunden af glasset.

Der prikkes hul i låget med et søm (kræver nok en voksen):

Resized-IMG_4067

Glasset hænges op og så er det bare om at vente på sommerfuglene:

Resized-IMG_4071 Resized-IMG_4090

Hvis de ikke vil komme er det måske fordi de ikke har opdaget maden – Emilie mente at et par lege-sommerfugle ville kunne hjælpe dem på rette vej:

Resized-IMG_4094

OBS: Det er en god ide at hænge glasset et sted hvor der ikke er mange myrer! De kan nemlig også virkelig godt lide sukkervand!

OBS 2: Lige nu kører Danmarks Naturfredningsforening en kampagne til fordel for sommerfugle. Ved at tilmelde din have til ‘Giftfri Have’ kan du modtage en fin sommerfuglepakke med posten bestående af børnebogen ‘Hvor er mine sommerfugle’, en frøblanding med sommerfugleblomster og nogle flotte informations-foldere. Se meget mere her: Flere Sommerfugle.

Uge 3: Fun

Resized-IMG_1851

‘Det var meget sjovere end jeg havde forventet’.

Jah. Man skal høre meget før ørerne falder af! Og sådan sagde den 4-årige efter et besøg på Himmelbjerget for et par uger siden. Hvad hun egentlig havde forventet står hen i det uvisse, men ganske givet ikke at et ‘Himmelbjerg’ skulle være ‘sjovt’!. Nuvel – ating er jo en smule sjovere når sneen ligger tykt og man har sin Onkel Michael og Tante Stine med. Så sidder svingturene nemlig løst, Onkel Michael kan altid finde en alfe-skov hvor fantasien kan slippes fri og hvis benene bliver trætte er de højeste skuldre i vores familie et perfekt sted at slappe lidt af (igen er det Onkel Michael, der er indehaveren).

Jeg tænker sjældent på det, men faktisk er jeg født i Himmelbjergets skygge. Vi flyttede til København  inden jeg fyldte 3 og jeg har ikke været tilbage siden. Og dog – lige rundt om hjørnet ligger nemlig en lille by, der hedder Salten Skov og dér, af alle steder i det ganske land hvor man kan vælge at slå sig ned, har min lillebror og hans kæreste fundet et hus. På den anden side af deres vej, ligger en gård, og på netop den gård var der engang, for 12½ år siden, en base for et stort forskningprojekt som havde til formål at kortlægge Jyllands undergrund. Det foregik ved at en stor gruppe studerende lagde en lang (meget lang!) række måle-instrumenter ud ned igennem Jylland, hvorefter der blev affyret en større mængde krudt (forsvaret stod for denne del, ikke de studerende). Jeg husker at jeg lå på maven nær affyringsstedet og mærkede den kraftige rystelse der sendte seismiske bølger ned igennem jorden hvor de blev optaget af alle måle-instrumenterne og på den måde gav forskerne information om hvilke bjergarter og sedimenter Jylland er dannet af. Det var i sig selv en ret unik oplevelse – men det, der gør at historien aldrig bliver glemt er at der ved siden af mig lå en helt speciel person: Jesper.

Jeg vidste det ikke dengang, men mødet i Salten Skov skulle vise sig at blive til, ind til videre, 12½ års fantastisk forhold og to skønne børn. Hvad fremtiden bringer ved vi naturligvis ikke, men sikkert er det at området omkring Himmelbjerget på en eller anden måde har en særlig betydning.

Og dét er da sjovt.

Resized-IMG_1874 Resized-IMG_1885

Indlægget er en del af fotoudfordringen som startede med dette indlæg: Uge 1.

Uge 2: Confidence

Resized-IMG_1670

Confidence. Selvtillid. Ordet, der hørte til i uge 2 i den foto-udfordring jeg startede op i starten af året. Et vigtigt ord – men også et svært ord. Ikke et ord jeg ville vælge til at beskrive mig selv. Dog helt klart et ord, jeg ville ønske at andre ville bruge til at beskrive mig.

Mere end det, ville jeg ønske at ‘selvtillid’ var en så naturlig del af vores hverdag at vores børn ikke engang behøvede at tænke over det. At vi, herhjemmefra, kan give dem selvtillid nok med på vejen, til at de kan møde verden med alt det de er og har – både styrke og skrøbelighed. Mod og frygt. Succes og fiasko. At de tør tro på at det hele, at modsætningerne, er det, der gør dem til hele mennesker og at det er ok at føle savn, sorg, vrede eller frygt – ligeså vel som det er ok at føle kærlighed, glæde og lykke.

Det er det, selvtillid betyder for mig.

Jeg kan ikke sætte nøjagtige ord hvorfor de to billeder, jeg har valgt til dette indlæg viser børnene bagfra. Måske fordi det handler om at se indefra og ud? Måske fordi jeg ville ønske at jeg kunne se verden igennem deres øjne, mærke deres usikkerhed og forvisse dem om at intet kunne være mere perfekt, end netop de to. Måske fordi der i disse to billeder er fanget en del af den essens, der er dem. Oliver – ufortrødent på vej ud i en ukendt verden. Emilie, reflekterende, observerende – altid opmærksom på sine omgivelser.

Det var mange ord. 262 for at være nøjagtig – selv om et enkelt faktisk var nok: Selvtillid.

Resized-IMG_1946

Uge 1: Creativity

Resized-IMG_8909

Et nyt år, et blankt lærred, en lang række nytårsforsætter, som måske, måske ikke holder – og en ny fotoudfordring!

En hurtig bekendelse: Jeg er så dårlig til at gennemføre fotoudfordringer! Jeg elsker dem – bliver altid helt grebet de første par dage og føler mig fuld af ideer. Men…så rammer hverdagen altid og jeg kommer et par dage bagud og inden jeg ser mig om har jeg givet op…derfor besluttede jeg faktisk efter sidste udfordring (den der med de sort-hvide billeder på facebook hvor man ikke måstte skrive nogen tekst) at nu skulle det være slut med den slags.

Men så sporede min yndlings-legetøjs-fotograf mig ind på en foto-udfordring, der er lidt anerledes end de fleste. Nemlig denne: Words. En fotoudfordring, der ikke involverer specifikke situationer eller handlinger. En, der ikke kræver et billede hver dag af en mere eller mindre ligegyldig situation, men derimod opfordrer til at bruge kameraet kreativt, til at fange følelser, fornemmelser og visioner. Grundlæggende værdier, der betyder noget for os alle sammen. Da jeg læste listen igennem begyndte ideerne af flyde og derfor kaster jeg mig ud i denne udfordring.

Jeg vil ikke love at jeg får taget, redigeret og vist et billede hver uge, ej heller at ordene bliver brugt i den oprindelige rækkefølge. Men jeg synes at det er spændende at presse mine egne grænser inden for fotografi lidt og derfor lægger jeg ud i denne første uge af året med ordet: Kreativitet. Det er det første ord på listen, men det er også det første ord jeg satte streg under da jeg besluttede at give mig i kast med ordene. For hvad er fotografering uden kreativitet? Hvad er jeg uden kreativitet?

Kreativitet er så stor en del af vores hverdag – både i det helt åbenlyse hvor vi tegner, maler, bygger, leger og finder på. Men også i baggrunden hvor jeg bruger meget energi på at samle inspiration til gode projekter, gode oplevelser, hvor det kræver kreativitet af den anden verden at få alle ender til at mødes så livet, i en travl børnefamilie, går op i en højere enhed og alle kan gå i seng med et smil på læben. Og kreativitet er så stor en del af mig når små bitte, fine øjeblikke opstår i vores hverdag og kameraet aldrig er langt fra min hånd – når fx Emilie vimser ind til naboen i sin elskede, røde tyl-kjole, en frost-klar morgen – men billedet, som kameraet fangede af situationen bare slet ikke lever op til den magi jeg oplevede.

Det er et nyt område for mig, men jeg er begyndt at få øjnene op for hvor stærkt et værktøj Photoshop er. Jeg synes ikke at billedet herover er falsk – det er som jeg så det. En dansende pige i en hvid, sprød verden hvor den opstående sol spredte et gyldent lys igennem trætoppene. I relaiteten var der dog en bil parkeret for enden af vejen. Og en lygtepæl lige bag Emilie. Billedet er taget på et split-sekund for det var så længe øjeblikket varede – og mit øje så slet ikke disse forstyrrende elementer. De så netop kun øjeblikket.

Det er meget sjældent, jeg redigerer et billede så meget (og det har da også allerede været vist på instagram inklusive bil og lygtepæl). Men med ugens ord: Creativity i baghovedet kastede jeg mig ud at forme virkeligheden indtil billedet var som jeg ville have det. Og det lykkedes – jeg synes at det blev fint.

Fototeknik: Fastfrys en dråbe

2017_03_Grønland (151)

Dryp! Marts måned i Nuuk. Sneen ligger meter-dyb over hele byen og massive istapper hænger ned fra næsten alle facader. Men varmen fra solen lover at vinteren ender, istapperne smelter og sneen må vige pladsen for dværgbuske, mosser, græs og lav.

Og ja! Alt det er fanget i den lille dråbe på billedet, der ganske lydløst lander i sneen. Solen skinner, isen smelter, sneen forsvinder.

Billedet er taget med følgende indstillinger:

F9.0
ISO 250
1/1600

F-stoppet er faktisk en del højere end jeg sædvanligvis bruger – men i det skarpe, arktiske sollys var det ganske enkelt nødvendigt at lukke så langt ned for at undgå at billedet blev alt for hvidt. Med det lave f-stop sker der det at en større del af billedet er i fokus – men lige netop her opnås alligevel en fin, sløret baggrund hvilket skyldes at baggrunden er temmelig langt væk. Det krævede en vis akrobatik at vinkle mig selv, istappen og baggrunden netop på denne måde – og det kostede også en våd sok, da jeg landede i den pyt, der er skabt under istappen. Det er prisen for at holde øjet på motivet og ikke på fødderne :-p

Læs evt. mere om f-stop og hvordan det påvirker dit billede i dette indlæg.

Dråben fastfryses i sit fald ved at sætte lukketiden til 1/1600. For at fastfryse bevægelse på denne måde er det nødvendigt at sætte lukketiden så lavt (=hurtigt) som muligt. Husk på at des hurtigere lukketid, des mindre lys lukkes ind i objektivet. I denne situation, hvor lyset og reflektionen fra al sneen næsten er blændende, er det slet ikke et problem – men i en situation med mindre lys kan man kompensere ved at skrue op for ISO’en eller ned for f-stoppet.

Den sidste nødvendige faktor er: Timing. Og en smule tålmodighed. Hold fokus på spidsen af istappen (eller hvad det nu er du vil fange, det kan også være en regndråbe, der falder fra et blad eller noget helt andet), med udløserknappen trykket halvt ned. Så snart dråben slipper trykker du knappen helt i bund.

Tjek billedet på skærmen. Er lys-balancen i orden? Er dråben skarp? Hvis ikke må du skrue endnu længere ned for lukketiden. Er motivet som du ønsker eller er der noget i baggrunden, der forstyrrer? Fx en lygtepæl, en skraldespand, eller en bil der tillod sig at køre forbi lige da du tog dit billede – hvis ja, kan du flytte dig lidt og prøve igen. Bliv ved ind til du er tilfreds (men husk at passe på hvor du sætter fødderne…).

Årets fotobog in the making

img_4105

Det minder lidt om sommer i dag. Ja, altså bortset fra at solen, her midt på dagen, kun lige akkurat titter op over husene. Og bortset fra de brune blade på hækken. Og bortset fra den sprøde lyd af frossent græs, der knækker når jeg går henover græsplænen med barnevognen. Bortset fra alle de ting, så ligner det lidt sommer når jeg kigger ud af vinduet og ser en strålende blå himmel – og hvilken bedre dag at mindes den gang det faktisk var sommer. Jeg har endelig, endelig fået redigeret de sidste billeder fra årets sommerferie – og mappen med billeder fra juli ligger nu klar til at årets fotobog kan laves. Så langt så godt – faktisk troede jeg at jeg næsten var igennem alle efterårets billeder også…men så fandt jeg lige en mappe med det sigende navn ‘tøm kameraet’ – indeholdende 400 uredigerede, usorterede, skønne billeder fra vores efterår. Pyh, man har sørme tid til at tage mange billede, når man sådan er på barsel :-p

En af årtes store opgaver er altid at vælge hvilke billeder, der skal med i årsbogen – for det er bøgerne vi finder frem når vi kommer til at snakke om et eller andet der skete engang. Det er bøgerne Emilie henter når hun liiige skal se hvordan det var at være baby (‘Er det denne her bog, der handler om mig?’ spørger hun om bogen fra 2013…og ja, det må man jo nok sige at det er). Når først året er gået, bloggen er skrevet og diverse fraklip er postet på instagram så er det meget, meget sjældent at jeg kigger mapperne på computeren igennem – og jo ældre mapperne er jo, sjældnere bliver de åbnet.

Derfor er foto-bøgerne vigtige for mig og jeg glæder mig hvert år til at lave dem – og hvert år indser jeg at jeg har taget ALT for mange billeder jeg gerne vil have med. I år nærmer det sig 10.000 – mange er selvfølgelig blevet slettet undervejs fordi de enten ikke var gode eller fordi der var 10 ens…men der er mange tilbage!

Det er mit ønske med bøgerne at de skal fortælle en historie uden ord. En gang imellem skriver jeg en smule tekst, men i det store og hele lader jeg billederne tale for sig selv. Derfor er disse billeder selvskrevne til at komme med i år:

img_2437 img_2667 img_2716 img_2768 img_3142 img_3246 img_4010 img_4099 img_4267

Kan i også se det? Temaet i juli måned var leg 🙂

Foto-fredag: Bevægelse

IMG_4238

Tag med på endnu en foto-rejse og lær dit kamera endnu bedre at kende. Vi starter med at eksperimentere med lukketiden for at få mere spændende billeder ud af kameraet.

Hun løb så stærkt at jeg næsten ikke nåede at fange hende før hun løb ud af billedet :-p

Men jeg nåede lige akkurat at få trykket på udløseren inden hun var væk og pga den lave lukketid (1/30) ser det ud som om Emilie næsten flyver igennem billedet. Det var et bevidst valg at lade lukketiden være så lav at bevægelsen ikke blev fastfrosset – tvært i mod ønskede jeg at fange illusionen om fart og jeg synes faktisk at det blev meget fint.

For at kompensere for den langsomme lukketid er blænden sat helt op til 10 og ISO holdt på 100 – og alligevel er billedet måske nok en smule overbelyst. Kameraet står på jorden da en lukketid på 1/30 vil forårsage en smule ‘hand-shake’ og jeg ville gerne have baggrunden og græsplænen ordentligt skarp.

Jeg tog en 10-15 billeder med forskellige indstillinger for at finde lige nøjagtig den lukketid, der gav den rigtige mængde bevægelse. Ved langsommere lukketid (fx 1/10) bliver Emilie for utydelig i billedet og ved hurtigere lukketid (fx 1/60) bliver hun for skarp og ideen om at hun bevæger sig hurtigt forsvinder.

Jeg har tidligere forsøgt mig med at fotografere Emilie i bevægelse og jeg kan godt lide det udtyk, det giver. Jeg har også eksperimenteret med at fotografere ild (med meget hurtig lukketid) og vand (med langsom lukketid):

IMG_8426

IMG_2946

Ved at eksperimentere med lukketiden, kan man, ret nemt, tilføre et lidt kunsterisk udtryk til sine billeder – det er ikke altid, at det er på sin plads, men nogle gange er det og jeg vil i hvert fald forsøge at blive bedre til ikke altid kun at gå efter fuldkommen skarphed via en hurtig lukketid.

Fx kunne jeg rigtig godt tænke mig at prøve at fotografere havet eller lys i bevægelse – fx et tog eller biler i mørke.

Bloggeren har travlt…

IMG_5959

I sidste weekend var jeg til bryllup – men ikke som gæst, som fotograf! Det var MEGA sjovt! Og mega hårdt :-p

Jeg tog i alt knap 2000 billeder så der er liiige lidt arbejde med at få sorteret, slettet, redigeret og ordnet så billederne kan afleveres til parret. Jeg glæder mig til at vise dem billederne og jeg håber sådan at de bliver glade for dem – det har uden tvivl været min største opgave til dato og min egen (helt objektive!) mening om reslutatet er at det kunne have været meget værre :-p

Jeg synes at jeg fik taget rigtig mange, rigtig gode billeder af dem og rigtig mange billeder, der fanger stemningen og følelserne på deres dag – og det var det, der var min mission – ikke nødvendigvis at hvert eneste billede skulle være knivskarpt og perfekt, men at helheden skulle kunne give dem en fornemmelse af at genopleve dagen.

Med så mange billeder at arbejde på når jeg ikke rigtig andet – hvert eneste baby-frit øjeblik er dedikeret til photoshop og derfor ligger både blog og syning lidt stille. Og rengøring, for den sags skyld… :-s
Oven i købet er jeg så heldig at der er et regulært baby-boom i gang i min omgangskreds så jeg har også to sessioner med newborn billeder liggende som jeg glæder mig lige så meget til at få kigget igennem, redigeret og sendt til de stolte forældre – og der er to babyer mere på vej inden for de næste par måneder som jeg også har fået lov at tage billede af. Wee 😀

Jeg håber at jeg må vise nogle (flere) af billederne her også, men skal lige have tilladelser fra alle de fotograferede (eller deres forældre :-).

Ny teknik: Portræt med mørk baggrund uden studie

IMG_2295b

En ny teknik til at tage portrætter af børnene – lige hjemme i stuen.

Det er sjældent at jeg forsøger mig med at tage deciderede portrætter, men i går kom jeg lidt tilfældigt til at eksperimentere med lyset fra vinduet og Oliver i skråstolen. Han var mægtigt tilfreds med at sidde der og vippe lidt og jeg synes faktisk at resultatet blev så fint at jeg var nødt til at lave samme opstilling med Emilie da hun kom hjem lidt senere. Hun sidder også i skråstolen selv om den ikke kan ses på billedet :-p

De to billeder i dette indlæg er begge taget midt i vores stue – med en hvid væg som baggrund. Og de er ikke mega photoshoppede!

Hemmeligheden er at bruge lyset på den ‘rigtige’ måde. Der er naturligvis intet inden for fotografi der er ‘rigtigt’ eller ‘forkert’, men for at opnå denne effekt er der en ret simpel teknik som jeg har forsøgt mig med. Begge børn er placeret lige ved siden af vinduet, med ansigtet i mod lyset. Ikke direkte foran vinduet, men lige ved siden af – lige uden for det skarpe direkte lys, der falder ind ad vinduet. Olivers billede er taget om formiddagen og Emilies om eftermiddagen så der var masser af lys i stuen og med mine almindelige kamera-indstillinger ville væggen bag dem have været hvid. I stedet for at lukke lyset ind som jeg plejer har jeg skruet helt ned for ISO’en (100 i begge tilfælde) og samtidig brugt en meget kort lukkertid. 1/640 for Emilies billede og 1/1000 for Olivers billede. Blænden var indstillet til 3.2 i begge tilfælde. Dermed fanges kun det mest direkte lys og væggen bag ved børnene bliver ikke oplyst – samtidig gør kontrasten imellem den oplyste del af billedet og den mørke baggrund at børnene nærmest skinner.

For mig er dette en helt ny måde at indstille kameraet på – jeg er vant til at gå efter at lukke så meget lys ind som muligt for at opnå lækre, lyse billeder – men i dette tilfælde er det den diamentralt modsatte effekt jeg har forsøgt at opnå. Jeg kan godt lide effekten og vil helt sikkert eksperimentere lidt mere med det.

IMG_2264b

Ps: Billederne ER photoshoppede! I begge tilfælde er der skruet op for ‘blacks’, tilføjet skarphed og så har jeg brugt dodge-toolet til at mørkne kanten så den fremstår helt sort.

1 2 3 4