Archive of ‘et barn optager to pladser’ category

Når ét barn fylder for to

Før jul googlede jeg dette emne i timevis – uden rigtig at finde hverken erfaringer eller gode råd. På det tidspunkt var jeg lidt uafklaret i forhold til min egen holdning og mine egne følelser og derfor ville jeg gerne læse hvordan andre havde oplevet situationen.

Situationen er den at Emilies dagplejemor i fællesskab med den tilknyttede dagplejepædagog, i december, spurgte om de fremover må lade Emilie fylde to pladser i dagplejen.

Min allerførste følelse var en lille smule panik.

Min næste følelse var en stor lettelse.

Min tredje følelse var en enorm taknemmelighed over hvor dygtig vores dagplejemor er til at læse Emilies behov. Dernæst hvor fantastisk det er at det system hun er i, er villigt til at akkommodere netop hendes behov.

Lad mig prøve at forklare:

Følelse nummer 1: Når ét barn får lov at fylde to pladser i en dagpleje så er der nogle særlige omstændigheder omkring det barn, der gør at den normale normering er utilstrækkelig. Barnet kræver særbehandling – og med denne særbehandling følger et stempel. På stemplet står der (i dette tilfælde) ‘besværlig’. Følelsen af panik skyldtes at både vi, vores dagplejer og forskellige fag-personer (sundhedsplejersker, fysio- og ergoterapeuter) har gjort alt hvad vi kunne for at give Emilie en god hverdag i dagplejen. Jeg følte at det ikke var nok. Jeg følte at hun aldrig vil komme til at passe ind nogen steder. Og jeg blev helt fortvivlet på hendes vegne.

Følelse nummer 2: Jeg tog fejl! Hun passer ind. Hun har det godt. Hun elsker at være i dagplejen.

Følelse nummer 3: Denne mulighed for at optage to pladser er en måde at sikre at hun fortsat vil have det godt i forbindelse med at to store piger stopper i starten af året og små nye børn, kommer til. En sådan ændring af hverdagen påvirker Emilie enormt meget og derfor er det faktisk en helt fantastisk fin ide at der i første omgang kun kommer ét nyt barn ind. Om tre måneder evaluerer vores dagplejer og dagplejepædagogen igen hvordan det går og hvis Emilie er faldet til ro med den nye konstellation af børn bliver den sidste plads igen frigivet og endnu et barn kommer til.

Jeg tror at der kan være mange årsager til at ét barn optager to pladser, men i dette tilfælde skyldes det simpelthen en stor medfølelse fra de voksne, der er omkring Emilie. Jeg er lykkelig over at der er plads til at være netop den hun er – også selvom hun ind i mellem kræver ’særbehandling’.