Archive of ‘Dagens’ category

Tjek på lakken

Verdens bedste mødregruppe var så søde at give mig et gavekort til en skønhedssalon i fødseldagsgave – og det er jo simpelthen lige hvad sådan en, der skal til at lægge barselslivet bag sig, har brug for.

Jeg har aldrig sat mine ben i en skønhedssalon før, så det var ikke nogen nem beslutning at vælge imellem de 10.000 behandlinger i den alenlange drop-ned menu jeg blev præsenteret for da jeg bestilte tid. Jeg turde dog ikke vove mig ud i noget alt for fancy så det blev til en omgang neglelak. Men ikke en hvilken som helst neglelak – næh, en af de der smarte gel-lakker, der efter sigende holder i ugevis.

I skrivende stund har lakken holdt i én uge og den er nøjagtig lige så blank og fin som da den blev lagt!

Ekko var ikke med i salonen (der var dømt mor-tid :-p ), men hun kunne naturligvis ikke holde fingrene væk da der skulle tages billeder (men det er altså også en meget fin lak 😉 ).

Så, med så pæne hænder som muligt, har jeg i dag været på kursus. Det var ikke reelt en første arbejdsdag, men det var det alligevel, da jeg mødte en god håndfuld af mine nye kollegaer og fik en første introduktion til både arbejdsplads og arbejdsopgaver – jeg kan mærke helt ned i maven at jeg bliver glad for at være der!

 

Dagens på stranden

Sponsoreret indlæg

I dag havde jeg planlagt at tage lidt billeder til et indlæg om Rosemunde og for samtidig at få lidt frisk luft tog jeg ud til stranden for at gå en tur. Jeg loadede godt op på kameraudstyr; tripod, fjernudløser, mellemringe, you-name-it, I-had-it.

Jeg var sikker på at der ville være 1000 dramatiske motiver ude ved kysten i dette blæsende gråvejr – her på Vestegnen er himmelen i hvert fald meget spændende. Det var der også.

Men, gæt hvem der havde et kamera, der løb tør for batteri med det samme? Mig, rigtigt…

I bedste blogger-stil nåede jeg dog lige at tage billeder af mig selv i mit Rosemunde tøj så her følger et par billeder og lidt ord om mærket:

Jeg opdagede Rosemunde da jeg var gravid og levede faktisk det meste af graviditeten i den hvide blondebluse. Det er ikke graviditetstøj, men alt hvad jeg har derfra er blødere end smør og med masser af stræk så jeg kunne bruge det hele vejen igennem graviditeten. I ammeperioden fik det meste en pause, faktisk med undtagelse af denne stribede bluse, der har knapper i ryggen. Jeg brugte den omvendt og kunne derfor nemt knappe op efter Ekkos behov.

Nu er det hele dog tilbage i min hverdagsgarderobe og det er stadig lige blødt. Hvad jeg ikke vidste er at Rosemunde også laver børnetøj og det er virkelig fint. I stilen minder det lidt om Noa Noa, sådan romantisk og fortrinsvist i støvede farver – se fx disse fine nederdele til børn. Ekko har ikke noget derfra, men lige nu er der 50 % på rigtig mange varer så måske hun skal have lidt nyt i sommer-garderoben :-)

Stribet bluse og blondetop er fra Rosemunde, bukser fra H&M og støvler fra Hunter :-)

The big 3-0

Min 30 års fødselsdag blev fejret i går på ganske behørig vis. TAK til alle de glade sommergæster og TAK til vejrguderne, der sørgede for at vi kunne være i haven hele eftermiddagen. Dagen blev fejret med lagkage, solskin, sommerkjoler, bare tæer i græsset, jordbær og grillede burgers. En særlig TAK til grillmestrene fra Århus :-)

 

Regnbueleg: Grøn

Denne uges farve er grøn. Og jeg har været en tur ude i regnen for at tage grønne billeder – i mangel af min sædvanlige model (der er travlt optaget af at være i dagpleje) var jeg nødt til selv at hoppe ind foran kameraet – selvfølgelig iført min grønneste kjole. Faktisk har jeg meget, meget lidt grønt tøj – jeg vælger nemlig altid blå når jeg skal købe farver. Men denne graviditets/ammekjole fra Dote har en mægtig fin midt-i-mellem-grøn-og-blå-farve – og så falder den ret pænt også på en flad ikke-gravid mave…

 

Spring is in the air

Åh, hvilken smuk dag! Og så var det endda den første dag nogensinde hvor vi afleverede trutten hos hendes farmor og farfar helt uden anden grund end at de gerne ville passe hende – gode bedsteforældre er intet mindre end en velsignelse!

Og så havde vi jo som forældre pludselig fået en hel dag foræret, en vaskeægte voksendag – og vi lagde mega fornuftigt ud med at tage til træning!

Vi fortsatte en smule mindre fornuftigt med frozen lemonade og dejlig frokost (der var seriøst lakse-sandwich nok til at brødføde en mindre familie i en weekend – og der var burger nok til at Jesper ikke overtig resten af min sandwich…det plejer han ellers :-p ). Thumbs up til Dalle Valle Caféen i Taastrup :-)

Derefter gik turen ud i solskinnet – og geologerne lyttede naturligvis til ‘MyRock’…

Vi fandt foråret ude ved Vallensbæk Strand hvor der var både svaner og blomster – og masser af løbere og hundeluftere! Og så selvfølgelig en stor del af den del af befolkningen, der nyder at bruge en solskinslørdag på at klargøre deres båd til sommeren – dem drømmer vi lidt om at komme til at tilhøre en dag, omend jeg i første omgang ville være tilfreds med en kajak :-)

Vind i håret…

Læderjakke, tjek! Mintgrøn angora, tjek! Plisseret nederdel, tjek! Upraktiske støvler, tjek!

Og hvad lavede bøllen så imens? Hun sov. Oven på sin farmor.

Den slags dage skulle man have nogle flere af 😀

Familie på tur

Vi er til perlebryllup i Odense og inden den stod på super lækker brunch i det Nordatlantiske Hus knipsede vi lige et par billeder på havnen – hav en dejlig weekend :-)

 

Ready, set, bryllup!

Kjolen er strøget, kufferten er pakket, Bess er på vej for at passe Ekko. Jeg glæder mig til fest, til god mad, til romantik, hygge og måske et glas bobler. Men jeg er også noget spændt på hvordan det skal gå at få Ekko passet i SÅ lang tid…

God weekend 😀

Mandagens blonder

Nuij, et dejligt vejr i mandags! Det var da helt så jeg var nødt til at smide jakken, da jeg cyklede hjem fra træning! Og helt så jeg lige var nødt til at snuppe et par billeder af dagens outfit med blonder på blonder og blå ben – tak til graffiti malerne for at lave en væg, der matcher mit tøj :-p

Mandag

Jeg tænker nogengange at det kunne være rigtig rart at have en duplikator. Så kunne jeg, ligesom Steen, lave et par kopier af mig selv – der kunne fx være en der tog med Ekko i dagpleje. Og en anden, der skrev en masse ansøgninger. Og en der handlede. Og så kunne den rigtige mig tusse rundt herhjemme i uldsokker og bage kage. Arhmen, det ville da være fantastisk, no?

Måske kan jeg nøjes med at få lavet såden et card-board, i fuld størrelse, så kan Ekko have den med i dagpleje? Så skal den rigtige mig nok klare alt det andet imens :-p

Hun synes ihvertfald ikke at det er en god i de at hun skal være derhenne alene. Som i overhovedet slet ikke nogen god ide. Så nu er vi begyndt næsten forfra og i dag har hun kun været der i 10 minutter. Jeg brugte tiden på at tage lidt billeder og kom så hurtigt Anita og de andre piger til undsætning – den ene af dem mødte mig ude i gangen og sagde glad ‘Milie ked af det’. Joh…det kan jeg godt høre…det kunne jeg faktisk høre helt henne på legepladsen, 100 m væk…

Så deeet, går ikke så godt med den dagpleje. Faktisk går det dårligere for til at starte med ville Ekko gerne være i huset og hun syntes at de andre børn og legetøjet var spændende. Men nu ved hun lige så snart hun kommer ned i bilen at vi skal et sted hen hvor hun bliver forladt (altså, det gør hun jo ikke, hun er i gode hænder – men hun tror at hun bliver forladt). Er der nogen, der har været igennem en hård indkøring, der har nogle gode råd?

Og ps: Hvor er det bare mandagsagtigt at slæbe barn, pusletaske og yndlingslegetøj hele vejen ned til i bilen inden man kommer i tanke om at autostolen står oppe i lejligheden. Og hvor er det bare endnu mere mandagsagtigt at skvatte lige på numsen pga. en frossen vandpyt når man for anden gang bevæger sig ned til bilen med baby på armen. Heldigvis klarede jeg i bedste ninja-stil at holde Ekko fuldstændig oprejst i hele faldet så hun stort set ikke bemærkede det… :-p

 

Dagens mig

I anledning af at Ekko sover sødt i barnevognen nåede jeg lige at få taget et par billeder af mig selv. Jeg har hamstret en del ammetøj hos Purløg og Persille og denne kjole fra Dote er en af favoritterne. Amme-funktionen er skjult i det bløde jersey på overdelen og underdelen er på fineste vis plisseret. Den er super nem i forhold til amning og selvom den er sort ses diverse pletter (såsom mælk og gylp) faktisk ikke ret meget (det bilder jeg ihvertfald mig selv ind :-p ).

 

1 2