Modlys

For et par weekender siden vågnede vi op til den smukkeste morgen. Klar, kølig og det mest fantastiske gyldne lys, der blev filtreret smukt igennem birketræernes kroner. Dagen før havde jeg bemærket en mark med hvide blomster – blomster jeg ikke kendte og jeg kan ikke huske at efteråret før har været prydet af disse hvide marker. De minder lidt om raps – bare hvide og meget sent på året. Emilie spurgte selvfølgelig hvad det er for blomster så vi var nødt til at slå det op: Olieræddike. En såkaldt ‘efter-afgrøde’, der optager meget kvælstof fra jorden i efteråret og den tidlige vinter. Den er altså smuk og praktisk. Jeg tænker at det må være en win-win.

I hvert fald var der ingen tvivl – på denne skønne morgen måtte vi en tur ud i blomstermarken. Det er meget sjældent at jeg tager ud på decideret foto-tur, 99% af mine billeder er rent ‘dokumentariske’ – og det elsker jeg! Jeg elsker at lade dagen, legen, eventyret udvikle sig i dets eget tempo og bevare minderne i form af billeder. Men jeg er samtidig begyndt at føle mig tiltrukket af at tilføje ‘noget mere’ til mine billeder. Mere sjæl, mere varme, mere historie…mere kunst.

Men hvad er kunst? Hvornår er et billede kunst? Hvornår er en fotograf kunstner? Ansel Adams har sagt:

‘Art implies control of reality, for reality itself possesses no sense of the aesthetic. Photography becomes art when certain controls are applied’.

I dette efterår har jeg, mere end nogensinde før, fundet mulighed og lyst til at eksperimentere, både med kameraet og dets funktioner, og med den efterfølgende redigering. Til at tage kontrol over fotografiet og ikke ‘blot’ dokumentere begivenhederne. Og denne morgen var ganske enkelt perfekt til at afprøve en svær, men, efter min mening, meget smuk teknik: Modlys.

Modlys kan være helt utroligt smukt – men det kan også være helt utroligt svært! Chancen for at resultatet bliver et billede hvor motivet er helt sort og baggrunden helt hvid er stor. Kontrasten imellem solen og motivet, som skygger for sig selv er svær at have med at gøre. Jeg skal være den første til at indrømme, jeg er ikke ekspert! Men jeg øver mig og du er meget velkommen til at komme med på rejsen – og måske afprøve nogle af teknikkerne selv 🙂

Lyset

Mit udgangspunkt i ethvert billede er lyset. Hvor kommer lyset fra, er det blødt, hårdt? Hvad får dette lys mig til at føle? Hvilken historie kan fortælles med dette lys? Denne morgens bløde og gyldne lys føltes på en gang eventyrligt, romantisk og beroligende. Noget af det unikke ved at fotografere børn er deres naturlige måde at opfatte netop disse strømninger på – Emilie standsede som det første op midt på stien, spredte armene ud til siden og drejede rundt i de gyldne solstråler. Derefter kastede hun sig ud i en leg hvor den hvide mark var hendes slot og de få lilla blomster, der voksede hist og pist var tryllestave. Hun nynnede en lille hjemmelavet sang i mens hun lod sin hånd glide hen over de dug-våde blomster, der, som hun sagde, var bløde som silke. Indbegrebet af eventyr, romantik og ro.

På den måde blev min ‘historie’, serveret på et sølvfad og næste step var dermed at få styr på teknikken – indrømmet, jeg tog omtrent 200 billeder og på mange  af dem fungerede lyset dårligt – eksponeringen var forkert, eller lyskilden for direkte.

Placering og brændvidde

På alle billederne af Emilie er lyskilden, solen, direkte bag hende. Det skyldes to ting: 1. At jeg ønskede at skabe en ‘sol-stjerne’ (som næsten er lykkedes på tre af billederne)  – for at opnå dette er kameraet indstillet til F11 eller højere. Det er intet problem i dette tilfælde, der er masser af lys til rådighed så ISO’en kan holdes lav og lukketiden høj. Jeg har omhyggeligt forsøgt at undgå at have solen direkte i billedet – enten er den lige på kanten af linsen, eller bag Emilie, som på silhouet-billedet.  Og 2: At der blot var en smal sti igennem blomstermarken som gik nøjagtig øst-vest og jeg dermed kun havde mulighed for at placere mig imellem solen og Emilie eller, som jeg gjorde, med Emilie imellem solen og mig.

På billederne af Oliver, som faktisk er taget om aftenen, samme dag, er lyskilden mere blød og kommer ind fra siden. På det første billede af ham skabes et super fint ‘rim light’, rundt om hans hoved, og det skrå lys trækker øjnene i retning af ham. Brændvidden er stadig høj (F7) og lukketiden 1/500. På de to billeder herunder, hvor kompositionen er ret ens, er det meget tydeligt at se hvilken forskel det gør at have lyskilden direkte bag motivet eller fra siden. En tredje mulighed er naturligvis at lade det bløde morgen eller aftenlys skinne direkte på motivet – det giver igen et helt andet billede.

Trial and error

Man kommer nok ikke helt uden om at den bedste måde at lære, er at prøve. I modlys er kameraets indstillinger enormt betydningsfulde – en ganske lille bevægelse, der fx bringer solen frem fra skyggen bag en skulder kræver en lynhurtig indstilling af både blænde, ISO og lukketid. Eller en lynhurtig justering af fotografen så motiv og lyskilde igen står rigtig i forhold til det billeder, der ønskes. Jeg er på mange måder rigtig glad for disse billeder – lyset, legen, stemningen. Jeg kunne godt ønske at jeg havde fokuseret lidt mere på detaljerne og fx fanget Emilies lille hånd, der blidt gled henover blomsterne. Eller Oliver, der puttede sig ned i det høje græs fordi han var en kanin, der lige var kommet hjem til sin hule. Jeg er heller ikke 100 % tilfreds med redigeringen alle steder – men redigering er fortsat en ret ny verden for mig og bestemt endnu en ‘trial and error’ verden.

Jeg håber på mange flere af disse klare morgener, dage, aftener for jeg er bestemt ikke færdig med at øve mig.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *






This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.