Her er der ro

Resized-IMG_7642

Vi gik en skøn tur i morges. Klokken lidt i 8 på en lørdag havde vi de små rækkehus-veje for os selv. Vi eksperimenterede lidt med viklen – Emilie på ryggen, Oliver på maven (altså, ikke på én gang, så avancerede er vi ikke endnu – men det fungerede perfekt med Oliver). Vi løb om kap hen ad vejen og fik vækket en lidt arrig hund. Vi samlede snegle og sten og til sidst kom vi hen på ‘engen’. Et lille stykke vild eng, hvor der kun slås en sti rundt i kanten og en enkelt på tværs. Græsserne vokser vildt, mariehøns findes i hobetal, enkelte hvide kålsommerfulge flakser rundt – men blomster, dem er der ikke mange af! Og det var ellers dem vi kom efter. Vi (= jeg) havde nemlig planlagt at lave midsommerkranse. Jeg har altid syntes at det er den fineste tradition og særligt i år hvor vi ikke kan markere dagen med bål syntes jeg at det var dejligt med en anden måde at fejre dagen på.

Nuvel, vi samlede græs til at binde kranse og besluttede at finde blomster et andet sted. Emilie erklærede at hun og Oliver nu er blevet interesserede i mariehøns og så løb de ellers afsted igennem det høje græs. Emilie ledte virkelig omhyggeligt efter de små fine insekter og jublede af glæde hver gang hun så en. Oliver jublede hver gang Emilie jublede, uden nødvendigvis at vide hvorfor. Da han så en mariehøne kravle på Emilies hånd forlangte han straks at den også skulle kravle på ham. Han stampede endda i jorden for at få Marie til at forstå alvoren! Men hun var ligeglad og ville hellere blive på sin tidsel.

Resized-IMG_7626

Oliver var ikke tilfreds! Men han glemmer hurtigt sine sorger og spænede videre af en hemmelig sti i græsset – en der kun er fremkommet af at blive gået på og ikke fordi græsset er blevet slået. En sti hvor man kan føle at man er helt alene i verden når man kun er lidt mere end 80 cm høj – og græsset er mere end en meter. Den slags stier, som helt afgjort er min yndlings.

Resized-IMG_7621 Resized-IMG_7655

Efter 2½ år kan jeg stadig forundres over at vi bor med denne skønhed lige uden for vores dør. Forundres og glædes. Over naturen og over børnenes evne til at bruge flere timer uden anden underholdning end mariehøner. Og over den ro det giver mig.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *






This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.