Fruiticana spisesæt og hjemmelavede is med hyldeblomst

Resized-IMG_7072

Det fine Fruiticana spisesæt fra Ferm Living Kids bringer tankerne hen på sommer, afslapning, sjov og lidt på ferie i troperne. Emilie har modtaget et sæt med tallerken, skål og kop i gave og hvad er bedre at servere end hjemmelavede hyldeblomst is,  jordbær og saft i koppen? Her får du opskriften på hyldeblomst is med blåbær og selvfølgelig et direkte link til det søde spisesæt.

Hyldeblomst is med blåbær

Det er ved at være lige det seneste, men der er stadig hyldeblomster tilbage. For at lave hyldeblomst saft skal du bruge:

20 klaser hyldeblomst
1 citron
1 kg rørsukker
2 l vand

Pluk ca. 20 blomster-klaser. Læg klaserne i en gryde med en citron skåret i tynde skiver, 1 kg rørsukker og 2 liter kogende vand. Læg låg på og lad gryden stå i køleskabet i 4-5 dage. Rørsukkeret giver saften en smuk gylden farve.

Når saften er klar blandes en lidt stærk saftevand (blandingsforhold ca. 1/4) og saften hældes i isforme – læg en 4-5 blåbær ned i hver is, det ser smukt ud og smager dejligt. Lidt som vingummien i astronaut-is…bare bedre :-)

At plukke hyldeblomster er et dejligt projekt for både børn og voksne og en tur som jeg ser frem til hvert eneste år. Emilie er en fantastisk hjælper, der allerede i maj måned begynder at holde øje med hvornår blomsterne er klar. Hun plukker dem omhyggeligt og hjælper med at lægge alle ingredienserne til at trække i gryden – og derefter er der kun den svære ventetid tilbage! Vi prøvesmager en smule saft hver morgen i løbet af de 4-5 dage – det er ikke nødvendigt, men det er hyggeligt at følge med i processen og se hvordan saften bliver mere gylden og smagfuld dag for dag.

Resized-IMG_6661

Fruiticana fra Ferm Living Kids

Der går ikke ret meget saft til en portion is så der bliver også masser at lave saftevand af – og den kan man jo kun blive glad af  at servere i den fine Fruiticana kop.  En skål fuld af jordbær fuldender smagen af sommer :-)

Fruiticana spisesættet, med sine naturlige farver og tropiske frugter, er lækkert og indbydende for både børn og voksne. Spisesættet er fremstillet i bambus (45%) og har en mat overflade som er rigtig behagelig at røre ved.  Sættet tåler opvaskemaskine og indeholder ikke BPA, PCP eller talater. Efter min menníng er service fremstillet i bambus er et rigtig godt alternativ til plastik – holdbart, (mere) bæredygtigt og samtidig lækkert at røre ved. Og så er jeg vild med dette print. What’s not to like?

Resized-IMG_7071 Resized-IMG_7078

Spsiesættet er en del af Ferm Living Kids serien, som indeholder alt fra fine lamper til sengetøj, knager, tapet og møbler. I det fine fruiticana print fåes også et lækkert forklæde (mere om det i et andet indlæg), sengetøj, musik mobiler, tæpper, puder og virkelig skønt tapet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *