Bæredygtige hverdagsvaner: Tøjvask

Resized-IMG_6598

Jeg ved ikke om det er 30-års krisen, 7-års krisen eller blot en dyb ansvarsfølelse overfor vores natur, vores jord og, i høj grad, over for mine børn – men jeg har i løbet af det sidste års tid indset at jeg har behov for nogle ændringer i vores hverdag. Jeg har gennemgået mit forbrug og indset at det er både for højt og for hovedløst. Jeg er ved at gennemgå vores dagligdag, en vane ad gangen, et behov ad gangen – og jeg er ved at finde bedre, sundere, mere bæredygtige alternativer på en hel række områder. Det handler både om et skabe en hverdag hvor der er plads til vores værdier og ikke kun til oprydning, tøjvask, morgentrafik og karriere-ræs og det handler om at passe bedre på jorden og jordens ressourcer ved at vælge mindre, men bedre. Det er lidt helligt, lidt hippie, men det føles rigtigt og det er en spændende proces at rydde op i både hus og hoved.

Den første vane jeg har taget op til revision er tøjvask – og igen er der to aspekter. Det ene handler om at der, det første år efter at vores familie blev til 4, var gang i vaskemaskinen konstant. Den kørte næsten hver dag og detrvar vasketøj i stuen altid. Det rodede, stressede og alt for meget fritid gik med at vaske, hænge til tørre, folde og lægge væk. Den del af vanen ‘tøjvask’ får sit helt eget indlæg for vi er faktisk kommet rigtig langt i forhold til at minimere mængden af vasketøj og dermed tiden, der bruges på netop dette.

Det andet aspekt er den miljømæssige belastning, der følger med at starte vaskemaskinen. Jo færre gange den kører, des bedre er det naturligvis (for både miljø og udgifter til vand/el), men derudover har jeg skiftet fra almindeligt vaskemiddel til vaskenødder.

‘Vaskenødder…’ tænker du måske, hvad i alverden er dog det? Jamen, det er nøjagtig hvad det udgiver sig for – nødder som vaskes sammen med tøjet. Eller, faktisk er det vist tørrede frugtskaller, men i hvert fald indeholder de saponin som frigives under vask og rengør tøjet. Saponin er en naturlig sæbe som frigives når nødderne kommer i kontakt med vand – og det frigør snavs og skidt fra tøj på nøjagtig samme måde som syntetiske vaskemidler. Vandet her i Farum er meget hårdt så jeg bruger 6-8 nødder ad gangen. De lægges i en lille pose og så direkte ind i maskinen – og de kan genbruges i hvert fald en 3-4 gange når temperaturen er 30-40 grader.

Fordelene er at jeg slipper for plast-emballage, tøjet vaskes rent og velduftende ved lave temperaturer og der frigives ikke miljøskadelige stoffer til naturen – desværre er det nemlig sådan at alt vaskemiddel indeholder stoffer, der belaster miljøet også selv om man vælger pulver frem for flydende sæbe og dropper skyllemidlet (Miljøstyrelsen). Vaskenødderne er, for mig at se, lige nu det mest bæredygtige alternativ til supermarkedets bugnende hylder med alle mulige slags vaskemiddel, men selv nødderne er ikke perfekte! De importeres nemlig fra Indien eller Nepal og transporten er demed temmelig lang- intet er perfekt…men! Faktisk har jeg læst at helt almindelige hestekastanjer også indeholder saponin…men da det ikke er kastanje tid nu må jeg vente til efteråret med at afprøve det. Jeg ser dog allerede en hyggelig kastanje-samlings-eftermiddag med ungerne foran mig :-)

Ind til da prøver jeg at følge disse tips i forhold til tøjvask:

  • Vask kun tøj, der virkelig trænger til at blive vasket – ofte kan en vask udsættes hvis tøjet lige får lov at hænge en nat i den friske luft
  • Fyld maskinen op inden den startes
  • Vask ved 30 eller 40 grader
  • Tørretumbling kræver meget energi – og tøj, der har tørret i den friske luft dufter SÅ meget bedre :-)

Vaner_1

Nødderne kan sikkert købet mange steder, men jeg har købt her: Butik Bernadette :-)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *