Lidt i den lette ende

IMG_4955

En lille peplum blev til i går aftes. Min gamle symaskine som var mere eller mindre rødglødende hele efteråret og vinteren stod af i forsommeren – den kunne simpelthen ikke mere. Det var ikke en maskine det rigtig kunne betale sig at reparere en hel masse på – men omvendt var finanserne ikke helt til at investere i en ny. Det satte syeriet på en lille pause!

Men så, som sendt fra himlen, fik jeg mulighed for at købe min nabos gamle maskine – en ældre Husqvarna. Og NØJ en forskel. Jeg tænkte slet ikke over HVOR meget den første maskine larmede før jeg fik den nye – og jeg tænkte slet ikke over HVOR langsomt den første maskine syede før jeg fik den nye. Jamen altså, det var simpelthen som at sy igennem smør med den nye maskine – hvor den gamle mere var som at sy i beton.

MEN. Hvor den gamle maskine syede i ALT hvad jeg bød den, uden brok, uden at knække nåle, uden at rynke stof hvor det ikke skal rynkes, uden at bule, uden at sno, uden problemer overhovedet (altså, ind til den bare slet ikke kunne mere) – så voldte den nye mig store problemer. Den trak for meget, den trak for lidt, den ville overhovedet ikke kante, tvillingenål-sømme blev helt ude i hampen, nålene knækkede, tråden sprang – så det kan godt være at den var hurtig og lydløs, men det var næsten som at skulle begynde helt forfra med at lære at sy.

Det tog lige lidt af gejsten en overgang! Men nu er vi ved at være gode venner – jeg har indset betydningen af korrekt trådspænding og trykfodspres (ting som min gamle maskine var aldeles ufølsom over for) og denne lille peplum er jeg faktisk ganske godt tilfreds med. Øvelse gør mester – i hvert fald på sigt :-)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *