august 2017 archive

En minimalists bekendelser

Kender i den der følelse af at man tror man er det ene eller det andet…og man så finder ud af at det er man slet ikke?

Jeg har egentlig altid betragtet Jesper og jeg som lidt minimalistiske. Vi kan godt lide minimalistisk indretning. Vi kan godt lide at rejse med kun det allermest nødvendige i en rygsæk. Vi levede ganske fint, 3 mennesker på 54 m2. Jeg er virkelig dårlig til nips. Nogle gange synes jeg at det ser så fint ud hos andre at jeg køber noget nipset – men jeg kan bare aldrig få det til at stå pænt og ender som regel med at sætte det væk fordi jeg synes det roder, i stedet for at pynte.

Men. Den anden dag hørte jeg et interessant interview med en mand (som jeg har glemt hvad hed). En ægte minmalist. Han ejede i alt 200 ting. Ikke mere, ikke mindre. 200.

Vi har 307 ting i det skab der:

Resized-IMG_3880

Og så har jeg endda talt legoklodserne som én samlet ting.

Det var faktisk lidt en øjenåbner for mig at rydde op i skabet, tælle efter, sortere og få smidt nogle af de ting ud som var i stykker, som ikke fungerer for os eller som bare aldrig bliver brugt. Det var rart! Og skabet ser stadig pænt ud selv om det er mere end en uge siden (det har ellers tendens til hurtigt at bliver lidt overloadet, som på billedet).

Så med den erkendelse i baghovedet at vi slet ikke er så minimalistiske som jeg gik rundt og troede vil jeg fremover have meget mere fokus på at få ryddet ud i vores ting og sendt de ting til genbrug, der har udtjent deres værnepligt – og, naturligvis, på ikke at fylde op med flere nye ting hele tiden som vi måske slet ikke har brug for.

Stærkt inspireret af den fine blog Smilerynker skyder vi (=jeg) projekt ‘mere-minimalisme-mere-overskud’ i gang med en købefri måned – startende 1/9. Jeg falder nemt i købe-fælden når jeg spontant bliver inspireret på fx instgram eller facebook – og min store svaghed er netbutikker. Derfor – for at hjælpe mig selv til at overholde mit købestop er der adgang forbudt i netbutikker. Eneste undtagelse er gaver og selvfølgelig mad, drikke og husholdningsartikler.

Fototeknik: Fastfrys en dråbe

2017_03_Grønland (151)

Dryp! Marts måned i Nuuk. Sneen ligger meter-dyb over hele byen og massive istapper hænger ned fra næsten alle facader. Men varmen fra solen lover at vinteren ender, istapperne smelter og sneen må vige pladsen for dværgbuske, mosser, græs og lav.

Og ja! Alt det er fanget i den lille dråbe på billedet, der ganske lydløst lander i sneen. Solen skinner, isen smelter, sneen forsvinder.

Billedet er taget med følgende indstillinger:

F9.0
ISO 250
1/1600

F-stoppet er faktisk en del højere end jeg sædvanligvis bruger – men i det skarpe, arktiske sollys var det ganske enkelt nødvendigt at lukke så langt ned for at undgå at billedet blev alt for hvidt. Med det lave f-stop sker der det at en større del af billedet er i fokus – men lige netop her opnås alligevel en fin, sløret baggrund hvilket skyldes at baggrunden er temmelig langt væk. Det krævede en vis akrobatik at vinkle mig selv, istappen og baggrunden netop på denne måde – og det kostede også en våd sok, da jeg landede i den pyt, der er skabt under istappen. Det er prisen for at holde øjet på motivet og ikke på fødderne :-p

Læs evt. mere om f-stop og hvordan det påvirker dit billede i dette indlæg.

Dråben fastfryses i sit fald ved at sætte lukketiden til 1/1600. For at fastfryse bevægelse på denne måde er det nødvendigt at sætte lukketiden så lavt (=hurtigt) som muligt. Husk på at des hurtigere lukketid, des mindre lys lukkes ind i objektivet. I denne situation, hvor lyset og reflektionen fra al sneen næsten er blændende, er det slet ikke et problem – men i en situation med mindre lys kan man kompensere ved at skrue op for ISO’en eller ned for f-stoppet.

Den sidste nødvendige faktor er: Timing. Og en smule tålmodighed. Hold fokus på spidsen af istappen (eller hvad det nu er du vil fange, det kan også være en regndråbe, der falder fra et blad eller noget helt andet), med udløserknappen trykket halvt ned. Så snart dråben slipper trykker du knappen helt i bund.

Tjek billedet på skærmen. Er lys-balancen i orden? Er dråben skarp? Hvis ikke må du skrue endnu længere ned for lukketiden. Er motivet som du ønsker eller er der noget i baggrunden, der forstyrrer? Fx en lygtepæl, en skraldespand, eller en bil der tillod sig at køre forbi lige da du tog dit billede – hvis ja, kan du flytte dig lidt og prøve igen. Bliv ved ind til du er tilfreds (men husk at passe på hvor du sætter fødderne…).

Back to basics

Resized-IMG_3840

Onsdag eftermiddag. Ved Farum Sø. Ro, sol, vand, ænder, sand og glade, glade unger. Over and out.

Resized-IMG_3859 Resized-IMG_3867

Ps: Fik jeg sagt hvor uendeligt glade vi er for at vi tilfældigvis havnede i Furesø Kommune? Det er vi. Meget glade, altså. Tænk at bo 3½ minut fra sådan en eftermiddag.

Lidt i den lette ende

IMG_4955

En lille peplum blev til i går aftes. Min gamle symaskine som var mere eller mindre rødglødende hele efteråret og vinteren stod af i forsommeren – den kunne simpelthen ikke mere. Det var ikke en maskine det rigtig kunne betale sig at reparere en hel masse på – men omvendt var finanserne ikke helt til at investere i en ny. Det satte syeriet på en lille pause!

Men så, som sendt fra himlen, fik jeg mulighed for at købe min nabos gamle maskine – en ældre Husqvarna. Og NØJ en forskel. Jeg tænkte slet ikke over HVOR meget den første maskine larmede før jeg fik den nye – og jeg tænkte slet ikke over HVOR langsomt den første maskine syede før jeg fik den nye. Jamen altså, det var simpelthen som at sy igennem smør med den nye maskine – hvor den gamle mere var som at sy i beton.

MEN. Hvor den gamle maskine syede i ALT hvad jeg bød den, uden brok, uden at knække nåle, uden at rynke stof hvor det ikke skal rynkes, uden at bule, uden at sno, uden problemer overhovedet (altså, ind til den bare slet ikke kunne mere) – så voldte den nye mig store problemer. Den trak for meget, den trak for lidt, den ville overhovedet ikke kante, tvillingenål-sømme blev helt ude i hampen, nålene knækkede, tråden sprang – så det kan godt være at den var hurtig og lydløs, men det var næsten som at skulle begynde helt forfra med at lære at sy.

Det tog lige lidt af gejsten en overgang! Men nu er vi ved at være gode venner – jeg har indset betydningen af korrekt trådspænding og trykfodspres (ting som min gamle maskine var aldeles ufølsom over for) og denne lille peplum er jeg faktisk ganske godt tilfreds med. Øvelse gør mester – i hvert fald på sigt :-)

Beslutningen er taget – livet med PCOS

Blog_IMG_7529OK. Det her indlæg har været en del år undervejs. 5½ år faktisk. Det er nemlig 5½ år siden at Jesper og jeg besluttede at vores familie skulle udvides fra 2 til 3. På sigt 4.

Men. Det der med at blive gravid – det gik ikke sådan helt af sig selv. Jeg vidste det egentlig godt – at min cyklus var og altid har været fuldstændig tilfældig. På ingen måde til at regne med. At jeg egentlig opbygger muskler hurtigere end så mange andre piger. På det tidspunkt boksede jeg 4-6 gange om ugen. Og jeg var stærk! Jeg slog hårdere end man lige skulle regne med. Men jeg vidste det godt. Så snart jeg holder op med at træne intensivt tager jeg på – på maven. Der var andre tegn – og jeg vidste det godt, men jeg vidste ikke hvad det hed.

Det hedder PCOS.

Det betyder at min krop ikke reagerer optimalt på hormonet insulin. Det betyder at det var svært at blive gravid. Det betyder at jeg har manglende ægløsninger, forhøjet mandligt kønshormon, øget hårvækst og svært ved at tabe mig – særligt på maven.

Jamen, skønt altså!

Sygdommen fik jeg faktisk først, sådan officielt, konstateret da Emilie var ca. 2 år og den der lillebror/lillesøster som vi drømte om, lod vente på sig. Da min læge nævnte de fire små bogstaver, PCOS, faldt brikkerne på plads for mig – der var så mange ting, der pegede i netop den retning.

Min allerkæreste veninde, som selv kæmper en uretfærdig kamp i mod ufrivillig barnløshed, åndede lettet op på mine vegne. Så var der jo en grund til at jeg ikke blev gravid! En helt håndgribelig grund, som jeg endda kunne gøre noget ved! Igennem kost og motion kan man komme virkelig langt i forhold til at modvirke symptomerne på PCOS. Hun var virkelig, oprigtig glad på mine vegne. En håndgribelig grund til den udeblivende graviditet er så meget nemmere at forholde sig til end når beskeden fra lægerne er at der intet er i vejen – men gravid bliver man ikke.

Jeg kan godt se hvad hun mente. Virkelig. Men jeg følte mig ikke lettet. Jeg følte mig syg. En kronisk sygdom, som ganske vist påvirkede min evne til at blive gravid lige i den periode i mit liv hvor det var mit ønske at blive gravid. Men også en kronisk sygdom som jeg har nu – og som påvirker mig nu selv om jeg ikke skal have flere børn.

En sygdom som er svær at snakke om for det er bare hamrende ufeminint at have øget mandligt kønshormon. Og jeg har ikke lyst til at snakke om det. Jeg har ikke lyst til at konfrontere mig selv med symptomerne – jeg har lyst til at glemme alt om det og bare igen være slank og stærk som for 6 år siden.

Men så nemt går det jo ikke, vel? Der skal mere til og derfor er beslutningen taget – fremover er jeg nødt til at holde mig til en PCOS venlig kost. Det betyder nul sukker. Det er ok. Det betyder også nul pasta og ris. Det bliver svært. Og nul lækkert, nybagt hvidt brød. Det bliver nærmest umuligt.

Jeg oplever at der er meget fokus på PCOS i fohold til graviditet – og meget lidt fokus på at leve med PCOS resten af livet. Før og efter eventuelle graviditeter. Så selv om det vender sig lidt i mig og jeg har lyst til at holde det her helt for mig selv – så skriver jeg dette indlæg og trykker udgiv om et øjeblik i håb om at jeg ikke er den eneste der føler mig generet af disse symptomer. Og for at kickstarte min egen rejse i mod et liv med styr på PCO’en, hormonerne og vægten.

Hverdag igen – nu med gode intentioner

Resized-IMG_1878

Vi kommer ikke uden om det – ferien er slut. Den har været både virkelig lang og virkelig kort på samme tid. Vi har lagt en masse gode planer for hvordan vores hverdag kan blive endnu bedre end den var i forvejen. Ord som ‘træning’, ’sundhed’ og ‘madplaner’ er blevet slynget rundt – og det er de med god grund for det er 3 ord, der tidligere betød enormt meget i vores hverdag. Og vi savner dem. Ikke kun ordene, men alt det der følger med at prioritere sin egen sundhed – øget velvære, bedre søvn, mere glæde. Faktum er at der ikke har været plads. Der har ikke været plads til at gøre noget så egoistisk som at tage en time ud af familie-livet for at træne – men fremover skal der være plads. For både vores egen og familiens skyld.

Joh. Vi har lagt gode planer i ferien. Planer for at få plads til træningstøj et sted hvor vi rent faktisk kan komme til det. Planer for hvordan og hvorledes. Madplaner, ikke mindst.

Og hvad sker der så?

Jamen så bliver vi ramt af halsbetændelse. I-GEN! Igen-igen! Og ikke bare sådan lidt-ondt-i-halsen-agtigt. Næh, sådan feber-krampe-har-ikke-spist-i-tre-dage-agtigt. Ligge-under-to-dyner-og-ryste-af-feber-kulde-agtigt. Afløst af feber-hedeslag-agtigt. Når ikke engang koldskål kan passere igennem halsen, så ved man at den er hævet.

Så. Træning? Ikke her de første dage efter ferien. På den anden side har vi bestemt heller ikke indtaget flere kalorier end allerhøjest nødvendigt. Men sådan rigtig sundt, det kan man vist ikke sige at det har været…

Heldigvis forsvinder planerne jo ikke bare fordi de bliver udsat lidt – og i morgen er der endnu en dag. Hvor alle (alle) forventes at være feber-fri. Og så skal hverdagen få! Kom an, hverdag. Vi glæder os til at gøre dig til noget, der er lige så rart som ferie.