Ryd op og ryd ud

mails

Som skrevet i går er sådan et helt nyt år en glimrende mulighed for at starte forfra på nogle ting – og for at få ryddet op og ryddet ud i nogle af de ting, der bare fylder. Hvad end det er i skabene eller i hovedet – eller i cyberspace.

Der ligger knap 12 Gb i min gmail. Ærlig talt – så er det måske lidt i overkanten. Der ligger mapper, der er mere end 15 år gamle og som ikke er blevet kigget i, i umindelige tider. Faktisk er det mange år siden jeg holdt op med overhovedet at sortere i mapper. Som sådan generer de jo ikke nogen – og når musen svæver over ’slet mappe’ så er der også et eller andet, der holder mig tilbage. Et minde. Mappen der hedder ‘Hugin’ indeholder fx hundredvis af mails fra tiden som klan-spejder – mails udelukkende fra og til min ældste og bedste veninde. Og vi var skøre dengang og det er sjovt at se tilbage på! Fx er der en laaang liste over ting, man ikke skal gøre når man skal til køreprøve (når du bliver bedt om at lave en U-vending, så gas op hiv i håndbremsen, drej hårdt på rattet, og skrig UUUUU alt hvad du kan). Men det er også fyld, der bare fylder og nu skal det væk.

Det går ret nemt med at slette alle mapperne – der er med garanti ikke noget jeg får brug for igen, men det frigav kun 1 Gb. Værre er det med selve indbakken. Der ligger jo faktisk mails jeg gerne vil gemme – fx ordrebekræftigelser. Men nu hvor jeg er i gang kan jeg lige så godt skære helt ind til benet og få slettet alt det, der ikke er helt nyt.

Og så! Nu er der 8 mails i min indbakke. I alt. Og naturligvis lykkedes det mig at slette den bryllyps-invitation vi fik i går. ARGH! Jeg havde ellers flyttet den til en midlertidig mappe som netop IKKE skulle slettes – men nu er den væk. Godt at Jesper også er inviteret til det bryllup :-p

Nu er det bare spændende hvor meget andet som jeg egentlig skulle have gemt, der er blevet slettet – det vil de næste par dage nok vise. Jeg tænker at der næppe er noget der er verdens undergang og den ser nu meget fin ud, sådan en indbakke, hvor der kun er en enkelt side, så jeg er godt tilfreds :-p

Så skal jeg bare samme tur igennem med min arbejds-indbakke…det bliver nok lidt mere kompliceret…

Åh…og min e-boks kunne også virkelig godt trænge til en oprydning :-s

Rydder i nogensinde op i jeres mail?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *