Når en æra slutter

IMG_2026

Det er en lidt skør uge, denne her. Jeg har sådan en lidt vemodig fornemmelse af at alt hvad jeg gør, gør jeg for sidste gang. Det er jo ikke rigtigt for Oliver skal jo stadig puttes, gåes tur med, mades og leges med – men efter på fredag er det ikke mig, der skal gøre det. I hvert fald ikke til hverdag.

I mandags var vi til den sidste babysvømning hvor vi bare i ro og mag kunne gå afsted herhjemme fra når det passede os. I går havde vi den sidste mødregruppe. Det er nogle skønne piger med nogle dejlige unger så jeg er sikker på at vi bliver ved med at ses. Men ikke til kaffe, snak, tumling og brød fra Farumhus tirsdag formiddag.

I dag er en af de sidste dage (måske dén sidste) hvor en lille bluse til Emilie er blevet til imens Oliver sov formiddagslur.

I morgen er det den sidste torsdag Oli og jeg har sammen.

Og fredag er det simpelthen den sidste hele dag hvor det bare er os to. Min allersidste barslesdag. Ever.

Jeg er helt klar til at starte på arbejde igen. Jeg glæder mig! Men jeg må også sige at de her 9½ måned hjemme med Oliver er gået fuldstændig vanvittigt stærkt. Første gang jeg afsluttede en barsel var det med flossede nerver, en ikke-helt-bearbejdet fødselsdepression, søvnunderskud, der kunne nå helt op til månen og en hel masse frygt for om vores lille pige bare så nogenlunde kunne få en glad hverdag. Jeg følte ikke at tiden var gået stærkt. Tvært i mod. Jeg kunne ikke mærke om der var gået 1 år eller 100 – jeg vidste slet ikke hvem jeg var før vi blev ramt af vores lille kolik-plagede, sensitive hidsigprop. Men jeg var ikke i tvivl om at jeg skulle på barsel igen. For alt til trods så var der (naturligvis) intet jeg elskede højere end Emilie.

Denne gang er det nogle helt andre følelser jeg afslutter min barsel med. Det har været sjovt og hyggeligt. Selvfølgelig har jeg nogle gange været presset og haft lyst til at sætte baby (meget) billigt til salg. Vi har ikke sovet siden november pga tænder, sygdom, nat-aming osv osv. Det er ikke altid nemt at få alle ender til at nå sammen i en familie på 4. Men sådan i det store billede føler jeg at det er relativt ukompliceret at have en baby, der er i trivsel. Der har været tid til både at kysse, kramme og synge 1000 sange om dagen – men der har også været tid til at lære at sy. Til at tage billeder. Til at hygge med veninder. Tid til mig. Tid til Emilie.

Og ikke mindst, så er der nu faktisk noget jeg elsker lige så højt som Emilie – og det er på trods af at kærligheden til hende er kun er vokset med tiden. Det er ikke noget med at kærligheden er delt imellem de to, der er bare en lige så stor portion til rådighed til Oliver som Emilie allerede havde fået.

Men selv om det har været dejligt så skal jeg ikke på barsel igen. Jeg bliver tit spurgt om vi skal have en 3’er. Det skal vi ikke. Vi er os fire og det er faktisk helt perfekt. Og det er uanset at denne barsel har været en drøm og at jeg egentlig ikke ville have haft noget i mod hvis den fortsatte lidt endnu…

Nu vil jeg gå ud at lave den 3. sidste barsels-10-mad til Oli. Jeg tror at menuen står på avocado og vindruer. Måske lidt grød. Imens tager Oli alle brikkerne op ad kassen. Alle spillene ned fra hylden. Og alle bøgerne ud på gulveImens han siger ‘DA-DA-BA-BA-GA-GA’. Lige som det skal være :-)

IMG_2167

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *