#4, 5 og 6 af 100 stykker tøj

img_2186

Årh! I dag har været dedikeret til praktisk-syning! 3 body’er er det blevet til – 2 med den ret søde panda, der ikke helt formår at skjule sig i mængden og en med kaniner og gulerødder. Body’er er ikke de sjoveste at sy – mest fordi jeg hele tiden er nødt til at skifte i mellem almindelig nål og tvillingenål – til gengæld er dette her Billy mønster fra Stof2000 helt perfekt til Oliver. Faktisk har han snart ikke andet end Billy-body’er og Baggy-bukser (hvorfor ændre på noget, der virker) :´-D

Ellers har dagen været dejlig stille og rolig – omend virkelig kold! Jeg var faktisk helt i tvivl om jeg kunne lægge Oliver ud at sove i morges (termometeret viste -10) – men ud kom han og han sov sødt i 3 timer! Noget tyder på at han synes at kulde er helt super :-p

2 Comments on #4, 5 og 6 af 100 stykker tøj

  1. Laura
    januar 6, 2017 at 8:06 pm (2 år ago)

    Ej hvor er du god! De bliver da så fine 😀 Det må godt nok også være tilfredsstillende sådan selv at kunne kreere tøj til sine guldklumper! Hvor har du fået fat i stjernen, der er syet fast i siden? 😀

    Svar
    • hhmmmcd
      januar 7, 2017 at 5:19 pm (2 år ago)

      Tak! Det er faktisk ret fedt – det er lige før jeg syr hele Olivers garderobe og det er altså en god følelse, især fordi jeg stadig er rimelig ny i alt det her med at sy – så hvad kan det ikke blive til med lidt mere træning? Det eneste er at det virkelig er gået op for mig hvor meget tøj vi egentlig bruger – man mærker det på en lidt anden måde når kurven med body’er er tom og man må i gang med at sy frem for lige at bestille et par stykker ekstra :-p
      Og…det er altså ikke fordi vi ikke vasker…jeg synes aldrig at vaskemaskinen står stille, der er bare ret stor omsætning i tøj nu hvor han spiser selv :´-p
      Stjernen er egentlig bare sådan noget stjerne-bånd (er det mon det, der hedder grosgrain?) som jeg folder sammen og syr ind i side-sømmen :-)

      Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *