#3 af 100 stykker tøj fra lageret

Ok. Planen var egentlig at lave en lidt lang sweatshirt-kjole til Emilie. Sådan en med en bred rib i bunden, der bare lige går ned under numsen. Lige sådan en der kunne være virkelig praktisk i børnehaven fordi den både er varm og lidt lang, men uden at være en kjole som bare buler og fylder under flyverdragten – jeg kunne lige se det for mig med mørkeblå leggings under. Jeg siger det bare – det ville have været virkelig fint!

Men altså – sådan blev det så ikke lige helt.

I stedet blev det til denne her:

img_2067

Så absolut en kjole! Og endda en ret bred en af slagsen, der pga den lækre, tykke prikkede isoli fylder temmelig meget under en flyverdragt!

Jeg ved egentlig ikke lige hvor det gik galt…mønsteret er en af de medfølgende variationer af Minikreas raglan t-shirt – men jeg må have valgt et forkert for- og bagstykke i forhold til hvad planen var. Jeg havde egentlig klippet talje-ribben, men det ville simpelthen blive alt for poset at snøre bunden sammen på den måde. Som kjole betragtet synes jeg egentlig at den er meget sød. Den rynker lidt rundt ved halsen og det er jeg meget godt tilfreds med – men den er bare ikke særligt velegnet til Emilie. Den er for kort, for bred og ærmerne er også for vide.

Helt skidt er den nu ikke så den kommer op på bøjlestangen og Emilie synes at guld-prikkerne er fine så hun vil gerne bruge den. Det bliver dog nok ikke et mønster jeg vender tilbage til – i hvert fald ikke for at sy til Emilie.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *