Muslingen

img_9513

Haha. Jeg havde min kære far på besøg i onsdags og han mente godt nok at han efterhånden havde set længe nok på den flaske fra Go Tan, der er poppet op som det første på bloggen i laaang tid. Sorry. Her er i stedet et billede af bade-Oli. Det er nemlig noget af det vi bruger vores tid på, fremfor at blogge – at gå i svømmehallen, altså. Og det er fedt! Oliver har avanceret fra ‘Baby’ til ‘Musling’ og har allerede fået sit første fine diplom – og det synes jeg faktisk også at han har fortjent, for han er sej til det! Han dykker, plasker, hygger og snakker – og den halve time om mandagen vi er i vandet er faktisk en af de bedste halve timer hele ugen. Oliver kan nu selv ‘svømme’ et lille stykke under vandet – og når man synger den rigtige sang imens han sidder på kanten, læner han sig selv frem og dykker ned under vandet – så skal han bare lige have hjælp til at komme omkring og ind til kanten igen – det er da sejt når man kun er 7 måneder gammel 😀

Jeg gik også meget i svømmehallen med Emilie da hun var baby (og hun elskede det også!), men vi gik aldrig på et rigtigt hold og jeg tænkte nok egentlig at det næppe kunne være nødvendigt – vi kunne jo sagtens finde ud af at hygge os helt selv. Men jeg må sige at jeg har kæmpe respekt for både de dygtige instuktører i Svømmeskolen, men så sandelig også for hvor meget sådan et lille menneske kan helt selv når bare de får lov at lære tingene i den rigtige rækkefølge og i deres eget tempo 🙂

Det meste af tiden har han faktisk åbne øjne under vandet og jeg har ladet mig fortælle at babyer ser meget bedre end voksne gør under vand – men det lykkedes mig ikke at fange et billede af ham med åbne øjne, det ser ellers ret sødt ud (*ahem, det skyldes jo naturligvis at jeg ikke lige havde tænkt på at når man dykker ned under vandet med sit kamera (og man ikke er en baby) så kan men ikke længere se hvad det er man tager billeder af – så billedet er taget fuldstændig i blinde…næste gang må jeg have et par dykkerbriller med :-p )

img_9504

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *






This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.