Bryllup: Naram + Niels

img_5938

Jubii! Jeg har fået lov at vise nogle billeder fra det smukke, smukke bryllup jeg var ude at fotografere for en måneds tid siden. Naram og Niels blev viet på Københavns Rådhus og festen blev holdt i KFUM’s lokaler på Store Kannikestræde. Portræt billederne tog vi i Kongens Have – i den lille rosenhave, hvor man næsten altid kan finde et uforstyrret øjeblik. Dog har jeg været nødt til at photoshoppe en person bort i baggrunden på billedet herover – han var så uhøflig at være lige midt i billedet med en orange jakke på så selv om jeg virkelig går ind for at bevare sandheden i billeder og ikke over-photoshoppe, så syntes jeg altså at han måtte væk :-p

Det er det første bryllup jeg har fotograferet hvor jeg var med helt fra forberedelserne til efter brudevalsen – det var en lang dag! Men det var også virkelig sjovt og spændende – og det er faktisk utroligt så godt man føler at man kender parret efter sådan en fest hvor man har hørt alle de smukke taler som deres familie og venner holdt og taget del i at de delte deres kærlighed med hele verden. Jeg tror næsten at jeg vil lade billederne tale for sig selv – jeg synes at det var en fantastisk smuk dag og jeg er meget beæret over at jeg fik lov at forevige den :-)

img_4876 img_5354 img_5449 img_5592 img_5888img_5950 img_5957 img_5919 img_5965img_6022 img_6110 img_6199 img_6261

Årh! Det var svært at vælge. Så mange skønne billeder at vælge imellem :-)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *