Bloggeren har travlt…

IMG_5959

I sidste weekend var jeg til bryllup – men ikke som gæst, som fotograf! Det var MEGA sjovt! Og mega hårdt :-p

Jeg tog i alt knap 2000 billeder så der er liiige lidt arbejde med at få sorteret, slettet, redigeret og ordnet så billederne kan afleveres til parret. Jeg glæder mig til at vise dem billederne og jeg håber sådan at de bliver glade for dem – det har uden tvivl været min største opgave til dato og min egen (helt objektive!) mening om reslutatet er at det kunne have været meget værre :-p

Jeg synes at jeg fik taget rigtig mange, rigtig gode billeder af dem og rigtig mange billeder, der fanger stemningen og følelserne på deres dag – og det var det, der var min mission – ikke nødvendigvis at hvert eneste billede skulle være knivskarpt og perfekt, men at helheden skulle kunne give dem en fornemmelse af at genopleve dagen.

Med så mange billeder at arbejde på når jeg ikke rigtig andet – hvert eneste baby-frit øjeblik er dedikeret til photoshop og derfor ligger både blog og syning lidt stille. Og rengøring, for den sags skyld… :-s
Oven i købet er jeg så heldig at der er et regulært baby-boom i gang i min omgangskreds så jeg har også to sessioner med newborn billeder liggende som jeg glæder mig lige så meget til at få kigget igennem, redigeret og sendt til de stolte forældre – og der er to babyer mere på vej inden for de næste par måneder som jeg også har fået lov at tage billede af. Wee 😀

Jeg håber at jeg må vise nogle (flere) af billederne her også, men skal lige have tilladelser fra alle de fotograferede (eller deres forældre :-).

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *