september 2016 archive

Bryllup: Naram + Niels

img_5938

Jubii! Jeg har fået lov at vise nogle billeder fra det smukke, smukke bryllup jeg var ude at fotografere for en måneds tid siden. Naram og Niels blev viet på Københavns Rådhus og festen blev holdt i KFUM’s lokaler på Store Kannikestræde. Portræt billederne tog vi i Kongens Have – i den lille rosenhave, hvor man næsten altid kan finde et uforstyrret øjeblik. Dog har jeg været nødt til at photoshoppe en person bort i baggrunden på billedet herover – han var så uhøflig at være lige midt i billedet med en orange jakke på så selv om jeg virkelig går ind for at bevare sandheden i billeder og ikke over-photoshoppe, så syntes jeg altså at han måtte væk :-p

Det er det første bryllup jeg har fotograferet hvor jeg var med helt fra forberedelserne til efter brudevalsen – det var en lang dag! Men det var også virkelig sjovt og spændende – og det er faktisk utroligt så godt man føler at man kender parret efter sådan en fest hvor man har hørt alle de smukke taler som deres familie og venner holdt og taget del i at de delte deres kærlighed med hele verden. Jeg tror næsten at jeg vil lade billederne tale for sig selv – jeg synes at det var en fantastisk smuk dag og jeg er meget beæret over at jeg fik lov at forevige den :-)

img_4876 img_5354 img_5449 img_5592 img_5888img_5950 img_5957 img_5919 img_5965img_6022 img_6110 img_6199 img_6261

Årh! Det var svært at vælge. Så mange skønne billeder at vælge imellem :-)

Picnic uden bukser

Sponsoreret indlæg

img_7062

Det gik først op for mig da jeg sad og redigerede billeder at ingen af børnene havde bukser på :-p

Men måske er det netop definitionen på sommer? At komme hjem fra børnehave uden bukser fordi de er blevet våde i en vandkamp – og så spontant pakke en picnic taske og gå over i ’skoven’ for at spise lækre kyllingeburgere, lege med pinde og danse i en solstråle? Uden at nogen overhovedet tænker på at der måske skulle have været bukser med? Jeg har godt nok ikke lige en ordbog, men det billede burde komme frem når man slår op under sommer :-p

For et par uger siden var det nemlig stadig i sandhed sommer. Varmt om dagen og varmt om aftenen. Og på en helt almindelig flad hverdag hvor der ikke lige var blevet lagt en madplan kom en pose fra Lahme Kommunikation os til undsætning – den indeholdt nemlig kyllinge strimler fra Danpo, der passede perfekt i de boller jeg tilfældigvis havde bagt om eftermiddagen. HELT overskudagtigt ville det naturligvis have været at tænde bål og stege kyllingen derovre, men på denne dag blev det blot til at stege på panden og tage alt hvad der skal til for at samle en god burger med i tasken, Oliver i barnevognen, Emilie afsted i fuldt firspring og en dug over skulderen. Det var sådan den der slags hverdags-spontanitet som der godt nogle gange kan være lidt langt i mellem, men som bare gav så meget på familie-hygge-samværs kontoen.

img_7042

Faktisk var det ret sparsommeligt hvad køleskabet havde at byde på netop denne dag, men med tomat, løg og chili-sauce var kyllingen i ganske udmærket selskab :-)

img_7083 img_7109img_7053 img_7071 img_7101

Ps: Når ’skoven’ er i anførselstegn er det fordi vi bare lige var henne for enden af vejen – med huse hele vejen rundt omkring. Men det lille shelter og picnic bordet ligger i en gryde med høje træer omkring så det var ikke svært at forestille sig at vi var helt alene i den eventyrige skov…det var i hvert fald hvad Emilie mente :-)

Foto-fredag: Bevægelse

IMG_4238

Tag med på endnu en foto-rejse og lær dit kamera endnu bedre at kende. Vi starter med at eksperimentere med lukketiden for at få mere spændende billeder ud af kameraet.

Hun løb så stærkt at jeg næsten ikke nåede at fange hende før hun løb ud af billedet :-p

Men jeg nåede lige akkurat at få trykket på udløseren inden hun var væk og pga den lave lukketid (1/30) ser det ud som om Emilie næsten flyver igennem billedet. Det var et bevidst valg at lade lukketiden være så lav at bevægelsen ikke blev fastfrosset – tvært i mod ønskede jeg at fange illusionen om fart og jeg synes faktisk at det blev meget fint.

For at kompensere for den langsomme lukketid er blænden sat helt op til 10 og ISO holdt på 100 – og alligevel er billedet måske nok en smule overbelyst. Kameraet står på jorden da en lukketid på 1/30 vil forårsage en smule ‘hand-shake’ og jeg ville gerne have baggrunden og græsplænen ordentligt skarp.

Jeg tog en 10-15 billeder med forskellige indstillinger for at finde lige nøjagtig den lukketid, der gav den rigtige mængde bevægelse. Ved langsommere lukketid (fx 1/10) bliver Emilie for utydelig i billedet og ved hurtigere lukketid (fx 1/60) bliver hun for skarp og ideen om at hun bevæger sig hurtigt forsvinder.

Jeg har tidligere forsøgt mig med at fotografere Emilie i bevægelse og jeg kan godt lide det udtyk, det giver. Jeg har også eksperimenteret med at fotografere ild (med meget hurtig lukketid) og vand (med langsom lukketid):

IMG_8426

IMG_2946

Ved at eksperimentere med lukketiden, kan man, ret nemt, tilføre et lidt kunsterisk udtryk til sine billeder – det er ikke altid, at det er på sin plads, men nogle gange er det og jeg vil i hvert fald forsøge at blive bedre til ikke altid kun at gå efter fuldkommen skarphed via en hurtig lukketid.

Fx kunne jeg rigtig godt tænke mig at prøve at fotografere havet eller lys i bevægelse – fx et tog eller biler i mørke.

Sommerens bedste billeder

IMG_1974

Jeg kommer vist ikke udenom at sommeren 2016’s bedste billeder er alle dem af vores to fantastiske børn – som allerede, denne første sommer de har haft sammen, har fået så meget ud af hinanden. Det overgår simpelthen mine vildeste forventninger om søskende-skabets glæder at se de to sammen. Vores store, kærlige pige og den lille flødebolle, der for hver dag, der går, giver hende lidt mere igen. Et større smil, en ny lyd, de små arme, der prøver at få fat i hende. Emilie, der bliver bedt om at gøre det ene eller det andet, men som svarer ‘Jeg skal liiiige kigge på Oliver først’. De 100-vis af kælenavne hun finder på til ham. Hvis kært barn virkelig har mange navne så er der ingen tvivl om at Oliver er det kæreste Emilie har. Oli, Molli, Trolli, Trolsi, Olsi, Molsi, Molliver, Ollivarsam, Ollitut osv. osv.

Det var måske nok lidt et lykketræf at de faldt i søvn sammen, men billedet herunder kunne i teorien være taget hver eneste dag hele sommeren:

IMG_2823_bw

Det gør det nok til mit yndlings-sommerbillede. Selvom det egentlig slet ikke er et sommer-billede. Det er dette her til gengæld:

IMG_3968

Jeg hører mange sige at sommeren har været lidt en skod-sommer. Sådan vejr-mæssigt. Men når man har været hjemme på barsel og har gået 4-7 ture med barnevognen hver eneste dag så ved man at det faktisk ikke har regnet ret meget. Jeg tror at jeg har haft regntøj på sammenlagt noget i retning af 5 gange. Det er da ikke dårligt for en dansk sommer :-p

På trods af at vi synes at vejret har været dejligt har vi faktisk ikke været på stranden for at bade en eneste gang…til gengæld har vi opdaget at man kan bade i Furesøen hvilket er en helt genial erstatning for at køre hele vejen ud til stranden:

IMG_3270

Der ER dog også blevet tid til ture på stranden (bare uden badning) – jeg bliver altid så glad når jeg kommer ned til vandet og hele verden pludselig er helt pastel-farvet:

IMG_4356

Nå, nu vågner Oliver så jeg må hellere indstille bloggeriet – der er ellers mange flere sommerbilleder jeg gerne ville have vist. Det må blive i løbet af efteråret :-)

Bloggeren har travlt…

IMG_5959

I sidste weekend var jeg til bryllup – men ikke som gæst, som fotograf! Det var MEGA sjovt! Og mega hårdt :-p

Jeg tog i alt knap 2000 billeder så der er liiige lidt arbejde med at få sorteret, slettet, redigeret og ordnet så billederne kan afleveres til parret. Jeg glæder mig til at vise dem billederne og jeg håber sådan at de bliver glade for dem – det har uden tvivl været min største opgave til dato og min egen (helt objektive!) mening om reslutatet er at det kunne have været meget værre :-p

Jeg synes at jeg fik taget rigtig mange, rigtig gode billeder af dem og rigtig mange billeder, der fanger stemningen og følelserne på deres dag – og det var det, der var min mission – ikke nødvendigvis at hvert eneste billede skulle være knivskarpt og perfekt, men at helheden skulle kunne give dem en fornemmelse af at genopleve dagen.

Med så mange billeder at arbejde på når jeg ikke rigtig andet – hvert eneste baby-frit øjeblik er dedikeret til photoshop og derfor ligger både blog og syning lidt stille. Og rengøring, for den sags skyld… :-s
Oven i købet er jeg så heldig at der er et regulært baby-boom i gang i min omgangskreds så jeg har også to sessioner med newborn billeder liggende som jeg glæder mig lige så meget til at få kigget igennem, redigeret og sendt til de stolte forældre – og der er to babyer mere på vej inden for de næste par måneder som jeg også har fået lov at tage billede af. Wee 😀

Jeg håber at jeg må vise nogle (flere) af billederne her også, men skal lige have tilladelser fra alle de fotograferede (eller deres forældre :-).