Lørdags-hygge-projekt #1

IMG_3233

Inspiration til kreativ ude-hygge med børn.

Ha! Emilie er sendt i børnehave. Jesper er på arbejde. Oliver er puttet i barnevognen. Og jeg har sat mig til rette med en kop kaffe og et (lille-bitte) stykke kage (man er vel lidt på kur), en bunke nyredigerede billeder og en masse ideer til blog-indlæg.

Jeg nåede at sidde her i ca. 5 sekunder – så vågnede Oliver. Åh, det søde barselsliv :-p

Nå, men nu ligger Oliver og triller rundt på tæppet og hygger sig tilsyneladende så jeg prøver alligevel med et indlæg – og det skal egentlig slet ikke handle om barselslivet, men derimod om at holde ferie med en 3-årig uden at have nogle planer. Vi har nemlig ikke rigtig haft nogle faste planer de sidste tre uger og det har på den ene side været fuldstændig fantastisk og lige hvad vi trængte til og på den anden side har det været umanerlig hårdt at finde på gode aktiviteter for en 3-årig. Jeg kan nemlig godt afsløre at sådan en 3-årig har mere energi end to voksne til sammen. Hun kører med 180 i timen fra hun slår øjnene op klokken 6 til hun lukker dem igen om aftenen engang mellem 19 og 20 – og så falder de trætte forældre om i sofaen med babyen som heldigvis kun kører med omkring 50 km/t…

Emilie har virkelig nydt når vi har taget os tid til at finde på kreative projekter som hun kunne være med til – hun elsker at føle at hun hjælper og samtidig elsker hun når hun kan mærke at hun har fuldt fokus fra den ene af os (eller begge hvis det passer med at Oliver sover). En af de første dage i ferien besluttede vi derfor at male gåvognen – Emilie har travet både Taastrup og Smidstrup Strand tynd med den gåvogn og om ikke længe er det tid til at Oliver skal gøre vejene i Farum usikre. Som sådan trængte den ikke til andet end en grundig vask, men for at bruge lidt mere tid på projektet fandt vi maling, afdækningspap og gammelt tøj frem. Emilie valgte at den skulle være blå (heldigt nok da valget stod mellem blå og lyserød og jeg også stemte for blå :-p) og så blev hun sluppet løs med en pensel. Det var et royalistisk svineri, men det var sindssyg hyggeligt – Emilie var meget koncentreret omkring maler-arbejdet og gik meget op i at vi gjorde ‘Olivers gåvogn fin’. Projektet kræver ikke andet end ‘noget, der kan males’ (det kan være hvad som helst), maling, pensler, afdækningspap og tøj, der må blive beskidt – og en god portion tålmodighed 🙂

På trods af at der til sidst var mere maling på Emilie end på vognen kan jeg kun anbefale at kaste sig ud i denne type projekter – det er kvalitetstid på højeste plan 🙂

IMG_3234 IMG_3246IMG_3233 Paint_3IMG_3253

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *






This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.