Børnehavestart – igen

IMG_2724

Øj, tre ugers ferie har godt nok nul-stillet Emilie fuldstændigt i forhold til at gå i børnehave. Hun starter dagen med at ligge grædende på gulvet og råbe ‘Jeg vil IKKE i børnehave! Der er ikke rart i børnehaven!’ – og når hun kommer hjem fastholder hun hårdnakket at hun ikke har leget med nogen. Åh, det er godt nok med blødende hjerte at hun alligevel bliver afleveret – i dag var det mig, der var henne med hende. Det plejer ellers at være Jespers (tvivlsomme) ære, men i dag var hun simpelthen bare så ked af det at han ikke kunne have hende med på cyklen – og faktisk hjalp det lidt på humøret da hun hørte at Oliver skulle med hen at aflevere hende.

I bilen snakkede vi lidt om nogle af alle de sjove ting hun har lavet i børnehaven – jeg fik hende til at fortælle, begejstret, om dengang de kørte med tog og var på naturlejr – men jeg kunne ikke helt se bort fra den bævende underlæbe og de røde øjne…stakkels lille, stærke, frustrerede pige.

Jeg satte mig sammen med hende og spiste hjørnet af en bolle og læste en bog, men så var Oliver ved at være så træt at jeg var nødt til at sige farvel. Heldigvis kom yndlings-pædagogen til undsætning og tog grædende Emilie med ud til vinduet hvor hun tappert vinkede til os – med tårerne trillende ned af kinderne.

Det kan godt være at hun er glad 5 minutter efter at vi går fra hende og det kan godt være at hun virkelig har en sjov dag når først hun kommer i gang med at lege. Men det føles som et svigt. Det føles som om hun med sine store øjne råber ‘Hvordan kan du gøre det, Mor? Hvordan kan du gå fra mig? Kan du ikke se at jeg har brug for dig?’.

For jo, det kan jeg godt se. Det kan jeg godt mærke. Jeg kan se det når du står grædende i vinduet. Det kan enhver. Men jeg kan også mærke det når du kommer hjem og trykker dig så hårdt ind til mig at det gør helt ondt. Når du med alvorlig mine sætter dig op i sengen, selv om du egentlig skal sove, og hvisker ‘Savnede du mig, da jeg var væk?’.

Og ja, jeg savnede dig. Men det skal du ikke bekymre dig om. Du er kun 3 år. Du skal være glad, stærk, nysgerrig, sorgløs. Alt det, forlanger jeg af dig. Og det eneste du forlanger af mig, er at jeg er der. Og når jeg går fra dig, selv om du er ked af det….så er der noget i det regnestykke, der ikke går op. Uanset hvor hurtigt du bliver glad igen.

2 Comments on Børnehavestart – igen

  1. Kristine
    august 11, 2016 at 8:26 pm (2 år ago)

    Hvor er det bare en rammende beskrivelse… Fik helt tårer i øjnene 💕 Hader selv de perioder, hvor det er hårdt at sige farvel.. Kan vist ikke skrive noget, der kan hjælpe – andet end hun er sej din lille store pige 💕

    Svar
    • hhmmmcd
      august 14, 2016 at 8:45 am (2 år ago)

      Tusind tak for din kommentar – det var lige det jeg trængte til at høre :-)
      Og ja, pyh, det er godt nok hårdt at gå fra dem når det er sådan – jeg krydser fingre for at hun hurtigt vænner sig til børnehaven igen og endda ligefrem begynder at glæde sig til at skulle derhen for at lege :-)

      Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *