august 2016 archive

En lille gæsteblogger

IMG_7163

Det er kommet mig for øre at min storesøster fik lov at lave et blog indlæg lige da hun fyldte 4 måneder. I kan derfor nok forstå at jeg har været lidt mellemfornøjet de sidste par dage – jeg er nemlig allerede 4½ måned og jeg er overhovedet ikke blevet spurgt endnu om jeg kunne have lyst til at blogge lidt! Og det har jeg ellers virkelig meget lyst til – for jeg har SÅ meget at fortælle og jeg risikerer jo at glemme det hvis det ikke bliver skrevet ned. Min mor siger nemlig at min korttidshukommelse ikke er helt hvad den bliver til en gang. Og vist egentlig heller ikke min langtidshukommelse.

Men det gør nu ikke noget for jeg kan sagtens huske de vigtigste ting. Jeg kan huske at jeg altid bliver helt vildt glad når min storesøster kommer hjem fra børnehave. Hun kommer altid løbende hen for at give mig et kys og det er bare så dejligt at jeg prøver at holde fast i hende. Jeg ynder at tage fat med begge hænder i hendes fine hår og så trækker jeg hende ind til mig af alle mine kræfter – hun synes slet ikke at det gør ondt, hun griner bare og råber ‘NEJ, olsi-molsi-trolsi’. Nogle gange kommer hun til at kramme mig lidt hårdt – så kommer mor og tager hende væk. Jeg brokker mig ellers overhovedet ikke for jeg synes at det er så dejligt at hun altid gerne vil lege med mig.

Jeg kan også huske at det er helt fantastisk når mor (eller far) kommer med en lille skål med en orange ske i. Så får jeg mad! Rigtig mad! Min favorit pt er hirsegrød – meget gerne med lidt sveskemos på toppen så jeg ikke får ondt i maven. Men jeg har også kastet mig ud i både kartoffelmos, gulerødder, pastinak og broccoli. Jeg er faktisk ikke det mindste kræsen.

For godt og vel 14 dage siden vejede jeg 7 kg og var 66 cm lang (se, mor skulle have ladet mig blogge dengang, så passede målene) – jeg ved ikke helt hvor stor jeg er nu, men afgjort større :-p

Jeg har dog for første gang prøvet at være syg…40 i feber havde jeg hele dagen i lørdags! Det var altså ikke det sjoveste…men det gik heldigvis hurtigt over og i dag er jeg lige så frisk som en havørn. Dagen byder på besøg hos vores genbo – der bor en lille pige, som jeg har et godt øje til og så skal vi på en mission ud for at skaffe sveskemos. Jeg er begyndt at synes at der er lidt laaangt at gå hele vejen ned til Rema, men heldigvis har mig og Emilie fået os en sej cykeltrailer så vi kan komme rundt i en fart. Det betyder også at jeg kan komme med ned i børnehaven og hente Emilie – alle børnene dernede synes at jeg er vildt sød så de kommer løbende for at ae mig så snart vi kommer ind ad døren. Jeg soler mig bare i al den opmærksomhed, det er skønt.

Nu er det tid at gå på visit hos Sophia så i må have mig undskyldt. Men jeg skal nok vende tilbage ganske snart.

IMG_7185

Supermand sover

IMG_2797

Åh, de små buttede arme. Og de tykke kinder. Der er ikke meget, der er bedre end sådan en sovende guldklump – desværre er det ikke noget han praktiserer super meget om natten for tiden. Altså, forstå mig ret, vi er stadig lysår fra at sove så dårligt som vi gjorde for 3 år siden, men derfor kan man jo godt blive træt når man skal give mad for 4. gang på en nat. Og i øvrigt først er kommet i seng klokken 22.30 fordi man har fået en baby, der er frisk og glad heeeele aftenen :-p

Det er nu ikke fordi det er stort problem, det med søvnmangel. Jeg tænker mere på hvad årsagen mon er. Fra at være vågen 1-2 gange mellem 22 og 6 – og så derefter sove videre til 7.30 er Oliver nu vågen 4 gange mellem 22 og 6 – og jeg skal være virkelig, virkelig heldig, hvis han sover videre til ved 7-tiden. Har han bare brug for mindre søvn i øjeblikket? Eller mere mad? Han er helt den samme i løbet af dagen som han hele tiden har været så jeg føler ikke at han ‘mangler’ nattesøvn – men jeg kan mærke at den øgede nattesult er ved at skabe et øget hygge-spise-behov og selvom det virkelig er meget hyggeligt så vil jeg jo gerne undgå at skulle amme hele natten. Som i hele natten. Der har vi ligesom været før og det var ikke rigtig en god situation for nogen…

Så hvad mon løsningen er? Mere rigtig mad? Eller at flytte ham ud af dobbeltsengen og dermed måske forstyrre ham mindre når jeg fx vender mig i søvne?

Vi prøver lige det med maden først :-)

Lørdags-hygge-projekt #2

IMG_4384

På en regnvejrsdag i et sommerhus kan det godt nogle gange føles som om at tiden går lidt langsomt. I hvert fald når man er 3 år gammel.

Fordelen ved at være 3 år gammel er at man intet har i mod at hoppe i regntøjet og gå ud at lege på trods af tvivlsomt sommervejr – det største problem er sådan set at få en voksen til at gå med. Man som voksen må jeg jo indse at når først alle er i tøjet og ude i regnen så kan det faktisk være ret hyggeligt.

Hvis man mangler en god aktivitet kan jeg kun anbefale at samle naturens små skatte og lave de fineste armbånd. Vi syntes ihvertfald selv at vi var lige så fine som prinsesser med gaffatape om armen og det bedste fra haven :-)

Gaffatapen er bare sat omkring håndleddet med klister-siden ud af og så satte vi alt det på som vi syntes var fint. Emilie var meget optaget af at plukke blade og bær og jeg var så heldig at finde en lille fjer – faktisk har Emilie lige siden omhyggeligt samlet små blade til mig hver dag og taget med hjem fra børnehaven. De ligger i sirligt i hendes skuffe og venter på at blive taget med hjem. Hun tænker nok at jeg gerne vil har lidt smykker på lager – og det har hun ret i for det er da usædvanligt fint på den måde at have sin have om armen :-)

Ideen stammer fra bogen ‘101 ting børn kan lave udenfor’ – en nyerhvervelse i sommerhuset som vi stensikkert kommer til at kigge i mange gange :-)

Ps: Vær opmærksom på at gaffa’en holder op med at klistre hvis det regner rigtig meget – lidt støvregn kan det dog godt klare :-)

Børnehavestart – igen

IMG_2724

Øj, tre ugers ferie har godt nok nul-stillet Emilie fuldstændigt i forhold til at gå i børnehave. Hun starter dagen med at ligge grædende på gulvet og råbe ‘Jeg vil IKKE i børnehave! Der er ikke rart i børnehaven!’ – og når hun kommer hjem fastholder hun hårdnakket at hun ikke har leget med nogen. Åh, det er godt nok med blødende hjerte at hun alligevel bliver afleveret – i dag var det mig, der var henne med hende. Det plejer ellers at være Jespers (tvivlsomme) ære, men i dag var hun simpelthen bare så ked af det at han ikke kunne have hende med på cyklen – og faktisk hjalp det lidt på humøret da hun hørte at Oliver skulle med hen at aflevere hende.

I bilen snakkede vi lidt om nogle af alle de sjove ting hun har lavet i børnehaven – jeg fik hende til at fortælle, begejstret, om dengang de kørte med tog og var på naturlejr – men jeg kunne ikke helt se bort fra den bævende underlæbe og de røde øjne…stakkels lille, stærke, frustrerede pige.

Jeg satte mig sammen med hende og spiste hjørnet af en bolle og læste en bog, men så var Oliver ved at være så træt at jeg var nødt til at sige farvel. Heldigvis kom yndlings-pædagogen til undsætning og tog grædende Emilie med ud til vinduet hvor hun tappert vinkede til os – med tårerne trillende ned af kinderne.

Det kan godt være at hun er glad 5 minutter efter at vi går fra hende og det kan godt være at hun virkelig har en sjov dag når først hun kommer i gang med at lege. Men det føles som et svigt. Det føles som om hun med sine store øjne råber ‘Hvordan kan du gøre det, Mor? Hvordan kan du gå fra mig? Kan du ikke se at jeg har brug for dig?’.

For jo, det kan jeg godt se. Det kan jeg godt mærke. Jeg kan se det når du står grædende i vinduet. Det kan enhver. Men jeg kan også mærke det når du kommer hjem og trykker dig så hårdt ind til mig at det gør helt ondt. Når du med alvorlig mine sætter dig op i sengen, selv om du egentlig skal sove, og hvisker ‘Savnede du mig, da jeg var væk?’.

Og ja, jeg savnede dig. Men det skal du ikke bekymre dig om. Du er kun 3 år. Du skal være glad, stærk, nysgerrig, sorgløs. Alt det, forlanger jeg af dig. Og det eneste du forlanger af mig, er at jeg er der. Og når jeg går fra dig, selv om du er ked af det….så er der noget i det regnestykke, der ikke går op. Uanset hvor hurtigt du bliver glad igen.

Lørdags-hygge-projekt #1

IMG_3233

Inspiration til kreativ ude-hygge med børn.

Ha! Emilie er sendt i børnehave. Jesper er på arbejde. Oliver er puttet i barnevognen. Og jeg har sat mig til rette med en kop kaffe og et (lille-bitte) stykke kage (man er vel lidt på kur), en bunke nyredigerede billeder og en masse ideer til blog-indlæg.

Jeg nåede at sidde her i ca. 5 sekunder – så vågnede Oliver. Åh, det søde barselsliv :-p

Nå, men nu ligger Oliver og triller rundt på tæppet og hygger sig tilsyneladende så jeg prøver alligevel med et indlæg – og det skal egentlig slet ikke handle om barselslivet, men derimod om at holde ferie med en 3-årig uden at have nogle planer. Vi har nemlig ikke rigtig haft nogle faste planer de sidste tre uger og det har på den ene side været fuldstændig fantastisk og lige hvad vi trængte til og på den anden side har det været umanerlig hårdt at finde på gode aktiviteter for en 3-årig. Jeg kan nemlig godt afsløre at sådan en 3-årig har mere energi end to voksne til sammen. Hun kører med 180 i timen fra hun slår øjnene op klokken 6 til hun lukker dem igen om aftenen engang mellem 19 og 20 – og så falder de trætte forældre om i sofaen med babyen som heldigvis kun kører med omkring 50 km/t…

Emilie har virkelig nydt når vi har taget os tid til at finde på kreative projekter som hun kunne være med til – hun elsker at føle at hun hjælper og samtidig elsker hun når hun kan mærke at hun har fuldt fokus fra den ene af os (eller begge hvis det passer med at Oliver sover). En af de første dage i ferien besluttede vi derfor at male gåvognen – Emilie har travet både Taastrup og Smidstrup Strand tynd med den gåvogn og om ikke længe er det tid til at Oliver skal gøre vejene i Farum usikre. Som sådan trængte den ikke til andet end en grundig vask, men for at bruge lidt mere tid på projektet fandt vi maling, afdækningspap og gammelt tøj frem. Emilie valgte at den skulle være blå (heldigt nok da valget stod mellem blå og lyserød og jeg også stemte for blå :-p) og så blev hun sluppet løs med en pensel. Det var et royalistisk svineri, men det var sindssyg hyggeligt – Emilie var meget koncentreret omkring maler-arbejdet og gik meget op i at vi gjorde ‘Olivers gåvogn fin’. Projektet kræver ikke andet end ‘noget, der kan males’ (det kan være hvad som helst), maling, pensler, afdækningspap og tøj, der må blive beskidt – og en god portion tålmodighed :-)

På trods af at der til sidst var mere maling på Emilie end på vognen kan jeg kun anbefale at kaste sig ud i denne type projekter – det er kvalitetstid på højeste plan :-)

IMG_3234 IMG_3246IMG_3233 Paint_3IMG_3253

Den første mad med ske

Processed with VSCO with b6 preset

Vi landede i sofaen i går aftes efter en dag med besøg af Emilies mødregruppe (= fuld knald på leg (og støj!)) om formiddagen og 3-års fødselsdag hos nabo-naboerne (= endnu mere fuld knald på leg (og dobbelt op på støj!)) om eftermiddagen. Vi var en lille smule bombede oven i hovederne – på den der måde hvor man har smilet, grinet, snakket og hygget sig hele dagen og når man lander og der bliver stille så snurrer det stadig lidt i ørerne. Det er en god måde at være bombet på. Men det er ikke en måde der lige efterlader en hel masse overskud til at finde på spændende og sund aftensmad…så jeg fandt en skål havregryn. Jesper havde vist spiste det samme imens jeg puttede Emilie. Emilie havde spist sig mæt i friskbagte boller, kager og den lækreste søde sommer-frugt, men der var alligevel plads til en smule søheste-formet spaghetti. Det var vigtigt at det var søheste. Sejlskibe, blæksprutter og hajer blev sirligt valgt fra.

Og hvad så med Oliver? Han fik mælk. Naturligvis.

Men da han så mig med min (meget spændende) skål havegryn begyndte de små arme at vifte. Han åbnede munden og lænede sig frem. Da jeg gav ham den tomme ske tog han fat med begge hænder og stoppede den i munden. Sådan har han faktisk været i nogle uger – når vi andre spiser er vi simpelthen det mest interessante i verden. Og så var det vi tænkte; måske skal vi prøve at give ham noget rigtig mad?

Han er først 4 måneder på fredag så han er lige det mindste i forhold til sundhedsstyrelsens anbefalinger, men når man er klar, så er man klar og det føler vi bestemt at han er :-)

En smule hirsegrød blev kogt, blandet med mælk, afkølet – og spist. Forsøgt spist i hvert fald – for det er da svært, det der med en ske. Men det er sjovt! Synes Oliver – han var virkelig meget ivrig og selv om det meste havnede i hagesmækken så røg der også en smule indenbords.

Pludselig er Oliver en meget større baby end han var i forgårs. Nu er han nemlig sådan en, der er ved at øve sig på ske-mad. Og det er da bare fantastisk 😀