Da ammehjernen vandt over viljestyrken

IMG_2905

Så. Jeg har lavet lister over hvad der skal ske hvornår. Hvor der skal gøres rent, hvad der skal handles, hvor, der skal plukkes blomster, hvornår, der skal bages, pyntes, pakkes gaver ind osv. osv. Jeg har en plan! Og det er en god plan for den leder til en, forhåbentlig, dejlig fest på lørdag hvor vi skal fejre Oliver!

I dag skal der plukkes kirsebær og bages mud-cake. Jeg har en gennemprøvet opskrift (fra kagekonen) – den virker hver gang! Oliver var flink her til morgen og puttede sig uden brok første gang jeg lagde ham ud så ingredienser og skåle blev fundet frem. I anledning af at jeg har sprunget træning over i denne uge til fordel for fest-planlægning besluttede jeg ikke at smage på kagedejen. En kalorie sparet er en kalorie tjent. Eller hvordan man nu siger. Den er ellers god, dejen. Rigtig god! Viljestyrken vandt, kagen kom i ovnen og skålen blev vasket op.

Og så slog det mig! Skulle der ikke have været sukker i den kage?

Jo! Der skulle have været ikke mindre end et halvt kilo sukker i! Wåbs!

Jeg overvejde kort om den mon kunne bruges alligevel. Sælges som helse-chokolade-kage måske? Men en lille smagsprøve afslørede at den absolut er alt for bitter til at blive serveret for gæster – så om igen. Skåle og ingredienser blev fundet frem, kageformen vasket op, der blev smeltet, rørt og blandet.

Og inden dejen kom i formen smagte jeg på den. Denne gang var den sød og lækker – lige som den skal være.

Phew. Det er ikke nemt at holde fest når man har ammehjerne… :-p

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *