7 uger gammel

IMG_1129

For 7 uger siden ankom denne lille tyksak og smeltede lige ind midt i familien – det var lige nøjagtig ham, der manglede og nu hvor han er her mangler vi slet ingenting. Hyggelige, stille formiddage hvor han og jeg tusser rundt herhjemme og laver så lidt som muligt, afløses af eftermiddage med en 3-årig tornado i huset hvor madlavning, tøjvask, oprydning og leg (ikke nødvendigvis i den rækkefølge) tager prioritet over lange ture med barnevognen og dikke-dikke – Oliver bidrager på en eller anden måde med en ukuelig ro, der kan få selv hans søster til at ligge stille for at kysse ham i adskillige minutter. Han lader sig ikke mærke med at hun kan være lidt vild, eller at støj-niveauet stiger med omtrent 100 db når hun kommer hjem. Han sender hende bare sit helt særlige smil, der er forbeholdt kun hende.

I løbet af de 7 uger har den lille mand taget knap 2 kg på, han er vokset 7 cm, han har opdaget sine hænder (og synes at de smager fantastisk) og han er begyndt så småt at forsøge at række ud efter legetøj. Han er gavmild med sine smil og han kan stirre med det der intense blik, som kun små børn har, lige ind i min sjæl og få mig til at grine højt uden at gøre andet end at sige sin lille kluk-lyd, der lyder som en latter.

Joh. Barsles-idyllen har godt nok sænket sig over rækkehuset i Farum.

IMG_1145 IMG_1162

Til sidst lige et smile-billede, hvor jeg synes at Oliver ligner min lillebror ret meget (enig, mor og far?) :-)

IMG_1112

4 Comments on 7 uger gammel

  1. Karin Laursen
    juni 2, 2016 at 8:01 am (2 år ago)

    Hvor er han fin. Og sikke nogle lækre billeder.

    Svar
    • hhmmmcd
      juni 3, 2016 at 5:32 am (2 år ago)

      Tak tak 😀

      Svar
  2. far
    juni 2, 2016 at 9:23 am (2 år ago)

    Han er da bare en guldklump. Vi glæder os rigtig meget til at se ham (og I andre) ganske snart.

    Svar
    • hhmmmcd
      juni 3, 2016 at 5:32 am (2 år ago)

      I lige måde 😀

      Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *