juni 2016 archive

Om skabe, der skaber sig og elendig kundeservice

IMG_2311

Nåhmen. Så har vi da bare sådan en stor kasse stående midt i stuen. I 6 uger. Fordi. Det er jo overhovedet ikke irriterende.

For 6 uger siden tog vi en stor beslutning. En meget stor beslutning! Vi besluttede at investere i et Montana skab! Jaja, måske ikke ligefrem en verdensændrende begivenhed, men dog et stort skridt for os, der ellers sværger til IKEA. Tanken bag var at vi gerne ville have et rigig pænt, neutralt skab i stuen – men ikke bare et skab. Det skulle være sådan et hvor vi med sikkerhed kunne forvente at lågerne ikke hang skævt og hvor hylderne ikke faldt ud – og hvor vi ikke engang behøvede at samle selv (selv om jeg nu faktisk synes at det er ret sjovt at samle IKEA-møbler :-p).

Da vi bestilte et skab til næsten 5000 kroner hos Brdr. Friis Møbler var det derfor med en forventning om at skulle se på det i mange, mange år fremover – og de 6 ugers leveringstid var derfor ikke et stort problem. Jeg glædede mig altså som et lille barn til at få mit nye skab – jeg havde nemlig en plan for alt det rod i stuen, der skulle være i det!

Skabet kom, blev pakket ud, beundret – og gik i stykker.

Argh. Den ene låge faldt af. Den havde vi ikke lige set komme.

Nå, men det er jo hvad der sker. Vi kontaktede straks Brdr. Friis og fik at vide at hende, der står for reklamationer først ville være tilbage mandag, men at der selvfølgelig skulle laves en reklamation. Så langt så godt. Om mandagen blev vi så kontaktet af den samme dame som ugen før – i løbet af weekenden havde hun åbenbart lært at lave reklamationer. Dejligt for hende, men lidt underligt for os at skulle vente weekenden over før sagen kunne komme videre…

Hun tilbød at sende et nyt modul og hente det ødelagte retur – om 6 uger.

Ej, men er det bare mig eller er det ikke helt vildt træls at skulle have et ødelagt modul stående i 6 uger – og i øvrigt at skulle vente 3 fulde måneder på et skab man har givet en lille bondegård for? Fuldstændig uden nogen form for kompensation? Hvis modulet skal afhentes med det samme skal vi selv betale fragten :-s

Brdr. Friis damen har tørret det hele af på Montana – og ja, det er da også deres fejl at der er fejl fra fabrikkens side, men det er nu engang Brdr. Friis vi har valgt at handle med og som mellemmand og ambassadør for Montana bør de sikre deres kunder en bedre oplevelse. Jeg er så træt af at skulle være sur, men hver gang jeg ser skabet (og det er i sagens natur hele tiden) bliver jeg irriteret over at de fra Brdr. Friis’s side ikke har taget bedre hånd om os som kunder. Jeg kan se mange løsninger, der ville få mig til at tænke at det var vigtigt for dem med en god kundeoplevelse.

Det kunne være en økonomisk kompensation. Jeg tænker at 5-10 % ville betyde meget lidt i deres samlede regnskab, men meget for mig. Det kunne være umiddelbar afhentning af det ødelagte modul så det ikke skal stå her og fylde. Det kunne være en rabat kode til et fremtidigt køb. Som sagen er nu bliver der ikke noget fremtidigt køb – men det betyder nok heller så meget i deres samlede regnskab med en enkelt utilfreds kundeså hvorfor tage sig af det?

Næste gang, ik? Så går vi bare i IKEA. Og ind til da så roder der i stuen :-p

Ny teknik: Portræt med mørk baggrund uden studie

IMG_2295b

En ny teknik til at tage portrætter af børnene – lige hjemme i stuen.

Det er sjældent at jeg forsøger mig med at tage deciderede portrætter, men i går kom jeg lidt tilfældigt til at eksperimentere med lyset fra vinduet og Oliver i skråstolen. Han var mægtigt tilfreds med at sidde der og vippe lidt og jeg synes faktisk at resultatet blev så fint at jeg var nødt til at lave samme opstilling med Emilie da hun kom hjem lidt senere. Hun sidder også i skråstolen selv om den ikke kan ses på billedet :-p

De to billeder i dette indlæg er begge taget midt i vores stue – med en hvid væg som baggrund. Og de er ikke mega photoshoppede!

Hemmeligheden er at bruge lyset på den ‘rigtige’ måde. Der er naturligvis intet inden for fotografi der er ‘rigtigt’ eller ‘forkert’, men for at opnå denne effekt er der en ret simpel teknik som jeg har forsøgt mig med. Begge børn er placeret lige ved siden af vinduet, med ansigtet i mod lyset. Ikke direkte foran vinduet, men lige ved siden af – lige uden for det skarpe direkte lys, der falder ind ad vinduet. Olivers billede er taget om formiddagen og Emilies om eftermiddagen så der var masser af lys i stuen og med mine almindelige kamera-indstillinger ville væggen bag dem have været hvid. I stedet for at lukke lyset ind som jeg plejer har jeg skruet helt ned for ISO’en (100 i begge tilfælde) og samtidig brugt en meget kort lukkertid. 1/640 for Emilies billede og 1/1000 for Olivers billede. Blænden var indstillet til 3.2 i begge tilfælde. Dermed fanges kun det mest direkte lys og væggen bag ved børnene bliver ikke oplyst – samtidig gør kontrasten imellem den oplyste del af billedet og den mørke baggrund at børnene nærmest skinner.

For mig er dette en helt ny måde at indstille kameraet på – jeg er vant til at gå efter at lukke så meget lys ind som muligt for at opnå lækre, lyse billeder – men i dette tilfælde er det den diamentralt modsatte effekt jeg har forsøgt at opnå. Jeg kan godt lide effekten og vil helt sikkert eksperimentere lidt mere med det.

IMG_2264b

Ps: Billederne ER photoshoppede! I begge tilfælde er der skruet op for ‘blacks’, tilføjet skarphed og så har jeg brugt dodge-toolet til at mørkne kanten så den fremstår helt sort.

Det blev til bukser

IMG_1885

Se! Det BLEV til et par bukser! Og de passer!

Forhistorien er at jeg i går postede dette billede på instagram med teksten ‘Der er vel kun 1 måde at lære det på? At springe ud i det?’:

IMG_1809

Stoffet har været på lager længe (lige siden vi fandt ud af at vi skulle have en dreng faktisk) og mønsteret har bare ligget og ventet på at jeg tog mig sammen til at kaste mig ud i det. Lad mig lige slå fast: Jeg er usædvanligt stolt af mig selv (indsæt-smiley-der-græder-af-grin) – jeg har simpelthen kreeret et par brugbare bukser! Helt selv! Begejstringen vil altså ingen ende tage :-p

Meeen. Det var nu ikke helt uden bump på vejen. Men inden jeg fortæller hvor mange fejl, man kan nå at lave og hvor lang tid, det kan tage at sy et par bitte små bukser vil jeg lige vise et billede af resultatet:

IMG_1853

Cute, ik?

Men altså. Jeg lærte også en ting eller to undervejs:

  • Den saks, der? På billede nummer to? Den kan ikke klippe i stof! Det er en køkkensaks og det var lige den jeg havde ved hånden…men det var mere bøvl end det burde have været at få klippet stoffet med den…
  • Sådan nogle pile, der er tegnet på et mønster? Du ved, sådan nogle der er midt i det hele? De har faktisk et formål! De viser (åbenbart) hvad der er op og ned på mønsteret og hvis man ikke retter mønsteret til efter dem når man klipper i ikke-ensfarvet stof, så bliver det elefanterne skæve. Det ser dumt ud. Brug pilene (igen: indsæt-smiley-der-græder-af-grin).
  • Når der på mønsteret står ‘buks bag x2’ så betyder det at det stykke skal klippes to gange. Men man skal huske at vende det inden man klipper 2. gang. Ellers ender man med to helt ens stykker bag og det er som om at det bare aldrig rigtig kan blive til et helt sæt bukser:

IMG_1811

  • Når man så begynder at sy og der i opskriften står ’sy den indre sidesøm sammen, ret mod ret’ – så er det ikke det stykke ved numsen de mener…men så lærte jeg også at sprætte op igen. Vigtigt.
  • Når der i opskriften står ‘ri kantstykket på’ så er det fordi der er umuligt at styre det lille fod-stykke i symaskinen hvis det ikke allerede er nogenlunde på plads. Lad være med at springe over hvor gærdet er lavest – hvis de siger at du skal ri, så skal du ri (ellers ender du med at sprætte op og derefter at ri…) :-p
  • Bukserne kan ikke holde sig selv oppe. Hvis du ikke har tænkt på at købe elastik så må du prise dig lykkelig for at have en sød og kreativ nabo, der lige har det rigtige på lager. Hvis du ikke har sådan en nabo må du ud i en butik – heldigvis har jeg sådan en nabo så bukserne blev færdige.

Alt i alt, så kan alle disse små-ting ikke helt tage stoltheden fra mig – og ja, jeg ved det godt. Det er bare et par bukser, men jeg selv lavet dem! Og de passer!

IMG_1910

Oliver er glad. Så Mor er også glad 😀

IMG_1815

Ps: Hvor lang tid det tog…? Hmm. Hele dagen faktisk. Kun afbrudt af vågen baby og behovet for mad og drikke.

Tanker om black and white

IMG_1281

Jeg har bemærket en ting. I de sidste mange indlæg jeg har lavet har billederne været i sort-hvid…hvordan mon det kan være? Jeg tror at der er to grunde, og begge taler desværre lidt til min dovenskab som fotograf:

  1. Sort-hvid fungerer lidt som et quick-fix. Det er lynhurtigt at konvertere og typisk behøver billedet ikke yderligere redigering. Det er i hvert fald tilfældet med billedet herover – da jeg tog det var det min plan at det skulle være i farver, men hvid-balancen var bare ikke heeelt rigtig så vores hænder var underligt gule…og istedet for at fixe lyset blev billedet derfor i sort-hvid…
  2. Semi-gode billeder, altså billeder, der fanger et øjeblik som jeg gerne vil huske, men som bare ikke sidder lige i skabet i forhold til komposition, lys, vinkel osv, fungerer tit bedre i sort-hvid end i farve. Det er som om der er et element af ‘kunst’ når billedet er i sort-hvid og så kan selv et halv dårligt billede pludselig virke gennemtænkt. Det er tilfældet herunder. Ikke det bedste billede i verden. Men alligevel sådan et lille fint øjeblik hvor Oliver flader lidt ud hos far – på med et sort-hvid filter og så er det skam helt hæderligt :-)

IMG_0891

Heldigvis handler sort-hvid dog ikke kun om dovenskab. Jeg har også bemærket at jeg oftere og oftere vælger en sort-hvid redigering fordi jeg synes at det er smukkest eller at jeg allerede når jeg tager billedet har planlagt at det skal være uden farver. Billedet herunder er et eksempel på sidst-nævnte – jeg synes at fraværet af farver giver en ro til billedet som gør at de små tykke kinder får lov at stå frem i deres egen ret og det intense blik bliver ikke forstyrret af en spraglet baggrund:

IMG_1500

MEN! Når alt dette er sagt så er jeg faktisk ret begejstret for farver og jeg vil bestræbe mig på at huske ikke at konvertere alting til sort-hvid. Tvært i mod giver jeg hermed mig selv den udfordring at starte en farve-fotograferings-challenge op i løbet af denne uge. More to come.

I dag har jeg brugt nul kroner

IMG_1469

Nåhmen. Det er lidt dyrt at være på barsel. Altså, ikke som sådan, barslen i sig selv – mere det med at der rent faktisk er en masse tid til at internet-shoppe og en maaaasse tid til at finde på alle mulige ting, der lige kunne gøre det lidt smartere, nemmere, smukkere eller bare bedre herhjemme. Nye billeder, nye gadgets, nye møbler – og først og fremmest: Nye børne-ting. Oliver mangler strømper, bukser og en hat. Emilie mangler badetøj og legetøj. Og klikke-likke-lik og tingene er på vej til os. Dælme nemt at leve i sådan et forbruger-samfund…

Meeen. Det kan jo ikke blive ved. Så nu indfører jeg en af de berømte genbrug-mere-køb-mindre perioder. Af en eller anden grund kommer dette spare-mode ofte over mig på denne tid af året…gad vide hvordan det kan være? Uanset grunden så er det på sin vis lidt fjollet at det altid ender med at være i udsalgsperioden at jeg ender med at beslutte mig for at mestre begrænsningens kunst, men ikke desto mindre så skal nu være nu.

Men hvad skal jeg så lave når jeg ikke skal internet-shoppe? Ja, altså – jeg kan jo starte med at færdiggøre nogle af alle de projekter jeg har købt ind til så i dag har jeg malet legehuset færdigt og været henne med pant (se, så faktisk er der gået penge ind i stedet for ud i dag :-p ). På to-do listen er der fortsat en masse maling i hele huset, men der er også nogle hylder, der skal op, noget tøj, der skal syes, en hel del omrokering i skabe, der er planlagt, men aldrig udført og diverse andre nipserier. Derudover er der en stor bunke billeder, der skal sorteres, redigeres og printes/deles/vises – og nu er det jo naturligvis ikke sådan at billeder og blog er blevet negliceret fordi jeg har haft travlt med at shoppe (SÅ meget shopper jeg alligevel heller ikke), men jeg har ikke rigtig følt mig inspireret – i dag har jeg endelig fået kigget nogle billeder igennem fra de sidste par måneder og jeg synes heldigvis at der er nogle rigtigt gode billeder  imellem så udover de smukke bonderoser vil jeg vise et par billeder af mine (også smukke) børn :-p

Tænksomme Emilie i en morgen-solstråle:

IMG_0979

Indstillinger: f2.5, ISO 250, 1/320

Og sovende Oliver – fordi har er så sød, når han sover:

IMG_0685

Indstillinger: F2.8, ISO 160, 1/120

Ok. Det var det for i dag. Hav en rigtig dejlig mandag derude :-)

Projekt stue

IMG_1614

Projekt Mal-Hele-Huset skrider stille og roligt frem. Én væg ad gangen. I dag er det blevet til den store væg i stuen (NØJ, der gik meget maling til!) og selv om den var hvid i forvejen så lysner det hele rummet at den er blevet frisket op – selv på sådan en mørk regnvejrs-dag som i dag. Der er også kommet billeder op sammen med den nye, fantastiske lampe jeg fik i fødselsdagsgave…og så er der blevet ryddet op i både sofaen og på sofa-bordet til ære for fotografen :-p

Dermed ser sofa-hjørnet lige nu faktisk rigtig færdigt og pænt ud…men det varer næppe længe for både sofaen og bordet er magneter for alle mulige små-ting, der ikke lige har andre steder at være…det er simpelthen utroligt så mange ting, der altid liiige lander der…

Jeg tror jeg synes at billederne hænger lidt højt…men det er nok praktisk nok efter som sofaens ryglæn slet ikke kun er et sofa-ryglæn. Med jævne mellemrum forvandles det til en affyringsrampe for en lille rum-raket ved navn Emilie og andre gange er det passager-sædet i den bus, der kører til Tivoli. Og til Kina. Og det ville jo være en skam hvis der ikke længere var mulighed for det bare fordi der skal hænge billeder på væggen :-p

2 måneder og en dag

IMG_1529_bw

Oliver har rundet 2 måneder – og det med bravour. Det er simpelthen utroligt så mild en baby han er – ikke engang når hans skøre mor forlanger at han skal lige på et tæppe med en fjollet hat på for at få taget 2-måneders-billeder brokker han sig. Tvært imod løfter han da bare venligt hovedet og ser på kameraet – tydeligvis tænker han ‘ok, så, så ligger jeg her, men du må altså godt skynde dig lidt. Jeg kan jo ikke holde det hovede hele dagen’ :-p .

Han blev vejet i fredags til lige knap 6 kilo, hovedet er hele 42 cm og længden er tæt på 62 cm. Efter en ret travl uge med lægebesøg, sundhedsplejerske, besøg hos to forskellige veninder og fødselsdag ser vi frem til ikke at skulle helt så meget i denne uge. I dag skal vi faktisk overhovedet ingenting og det er rigtig rart at have tid til at finde tilbage til Olivers naturlige rytme – den bliver uværgerlig brudt når den skal tilpasses aftaler hele tiden sådan som i sidste uge. I morgen er der heller ikke noget på programmet andet end at jeg gerne vil have malet en væg i stuen. Onsdag skal vi hente Emilie ved toget når hun kommer hjem fra natur-lejr (NØJ, man er er stor, når man sådan skal hentes ved toget :-0 ), torsdag har vi igen ingen planer og fredag skal vi på besøg på mit arbejde og vise guld-babyen frem – det tegner til at blive en ganske god uge :-)

I går var faktisk en ret stor dag! Det var nemlig første gang Oliver var alene med sin far – altså sådan i længere tid end det har taget mig at hente en liter mælk eller en pakke på posthuset. Jeg syntes at Emilie og jeg trængte til lidt mor-datter tid så jeg lavede et par flasker til Oliver og så kørte vi piger ned til bageren hvor vi, efter Emilies udsagn, fik en jordbær-snit (hindbærsnitte, red.) og en latte. Det var super hyggeligt at være på ‘café’ med hende – hun har været der et par gange med Jesper så hun viste mig hjemmevant både hvilket bord de plejer at sidde ved og hvor de høje stole står. Jeg påstod elelrs at der ikke var høje stole, men Emilie vidste bedre… :-p

Bagefter gik vi over for at kigge på toge – Emilie var egentlig helt tilfreds med bare at kigge, men i udflugtens ånd spurgte jeg om hun ville med på en køretur med toget. Det ville hun vildt gerne så vi kørte en tur til Værløse og tilbage igen. Hun var simpelthen så sjov at være afsted med – de ting hun undrer sig over og spørger om kan få enhver til at grine :-)

Da vi kom hjem igen var Oliver lige faldet i søvn i barnevognen efter at have spist al den mælk jeg havde lavet til ham – hvor er det bare ubeskrivelig fedt at have to så søde børn og hvor er det rart at kunne give Emilie lidt sær-tid også, når nu Oliver er den, der ellers får det meste af min opmærksomhed :-)

IMG_1576

En fest-dag

IMG_0946

En fest-dag, det er hvad det er, i dag. Jeg har nemlig fødselsdag. Jeg ved ikke lige hvor festligt billedet er, men der er bare noget ved som jeg virkelig godt kan lide – en nysgerrig Oliver sammen med in is-spisende Emilie. Det er da faktisk nok det fineste man kan ønske sig på sin fødselsdag…?

Men det har nu været endnu finere end det for meget søde Oliver har sovet så godt i nat og Emilie og Jesper vækkede os med sang og gaver klokken halv 7. Efter en langsom morgen kørte Jesper Emilie i børnehave for så at komme hjem igen og hygge sammen med os andre ind til sundhedsplejersken kom. Oliver vokser med raket-fart og er nu lige i underkanten af 6 kg og 61 cm. Derefter kørte Jesper på arbejde og Oliver og jeg snuppede os en sofa-lur. Han sover ellers faktisk kun i barnevognen i løbet af dagen og vil aldrig falde i søvn ved brystet, men i dag gjorde han det så det tillod jeg mig at nyde fremfor at prøve at flytte ham.

Om ikke længe kommer E og J hjem igen og så står resten af dagen på leg, pizza – og hvis fødselsdagsguderne vil det, to børn, der er nemme at putte så de voksne kan prøve et af de nye spil som jeg har fået i fødselsdagsgave :-)

I morgen bliver det næsten endnu bedre for der er det weekend og så komme rmine forældre og fejrer mig endnu en gang :-)

I dag skal vi…

IMG_1117

…rydde vasketøj væk

…sætte fjernsyn på plads

…rydde op på sofabordet

…sove i skyggen

…fjerne lidt haveaffald

…sige babylyde

…redigere billeder

…bestille tid til vaccination hos lægen

…hygge

Det bliver en aldeles begivenhedsrig dag, kan i nok høre :-p

7 uger gammel

IMG_1129

For 7 uger siden ankom denne lille tyksak og smeltede lige ind midt i familien – det var lige nøjagtig ham, der manglede og nu hvor han er her mangler vi slet ingenting. Hyggelige, stille formiddage hvor han og jeg tusser rundt herhjemme og laver så lidt som muligt, afløses af eftermiddage med en 3-årig tornado i huset hvor madlavning, tøjvask, oprydning og leg (ikke nødvendigvis i den rækkefølge) tager prioritet over lange ture med barnevognen og dikke-dikke – Oliver bidrager på en eller anden måde med en ukuelig ro, der kan få selv hans søster til at ligge stille for at kysse ham i adskillige minutter. Han lader sig ikke mærke med at hun kan være lidt vild, eller at støj-niveauet stiger med omtrent 100 db når hun kommer hjem. Han sender hende bare sit helt særlige smil, der er forbeholdt kun hende.

I løbet af de 7 uger har den lille mand taget knap 2 kg på, han er vokset 7 cm, han har opdaget sine hænder (og synes at de smager fantastisk) og han er begyndt så småt at forsøge at række ud efter legetøj. Han er gavmild med sine smil og han kan stirre med det der intense blik, som kun små børn har, lige ind i min sjæl og få mig til at grine højt uden at gøre andet end at sige sin lille kluk-lyd, der lyder som en latter.

Joh. Barsles-idyllen har godt nok sænket sig over rækkehuset i Farum.

IMG_1145 IMG_1162

Til sidst lige et smile-billede, hvor jeg synes at Oliver ligner min lillebror ret meget (enig, mor og far?) :-)

IMG_1112