To sætte i gang or nor to sætte i gang

IMG_0133

Nåmen. 41+5. Det havde jeg alligevel ikke set komme.

Emilie har jo faktisk i de sidste tre uger sagt ‘lillebror kommer på mandag’, men jeg troede egentlig at hendes profetiske evner mente mandag i sidste uge :-p
Hvem ved, måske mente hun i dag.

I hvert fald er dagen i dag, dagen hvor jeg skal til check på Hvidovre. Jeg er sådan set ikke det mindste i tvivl om at lillebror har det godt derinde (han vælter rundt i døgndrift!) og på den baggrund er jeg tilbøjelig til at takke nej til tilbuddet om igangsættelse. Drømmen om hjemmefødsel forsvinder nemlig ud i det blå så snart det hele ikke foregår ganske naturligt…

Omvendt er jeg ved at nå min egen grænse for hvornår det ikke længere er sjovt at være gravid! Og på den baggrund er jeg tilbøjelig til at takke ja til i hvert fald en del af tilbuddet.

Jeg har i nogle dage haft virkelig svært ved at acceptere at det denne gang tilsyneladende ikke vil gå sin naturlige gang – og jeg håber, håber virkelig stadig at kunne undgå en medicinsk igangsættelse, men jeg tog to beslutninger i går:

  1. Lillebror tager ikke skade af at få lidt hjælp til at komme til verden
  2. Medicin og hospitaler skal ikke forhindre mig at få en god fødsel

Og med de to tanker i hovedet er vi klar til at møde ind på Hvidovre i dag og høre deres vurdering af sagerne – og så er vi i øvrigt mere end klar til at møde Lillebror :-)

2 Comments on To sætte i gang or nor to sætte i gang

  1. Karin Laursen
    april 12, 2016 at 4:09 pm (3 år ago)

    Jeg sender god fødselskarma og venter spændt på en opdateringen om det blev på en mandag.

    Svar
    • hhmmmcd
      april 14, 2016 at 8:46 am (3 år ago)

      1000 tak – det blev en tirsdag 😀

      Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *