Sensitive Ekko: Nu som (næsten) 3-årig

IMG_9937

Emilies sensitivitet har ikke fyldt så meget på bloggen det sidste stykke tid som den gjorde engang – og det er heldigvis, og naturligvis, fordi det ikke er noget, der har så stort impact på vores hverdag nu, som det havde engang. Det skyldes dog ikke at Emilie har ændret personlighed, men at hendes omgivelser har lært at læse hende og forstå hende – og at hun selv har lært at tackle mange af de udfordringer hun møder i sin hverdag. Ikke mindst kan hun ofte meget klart give udtryk for når hendes grænser overskrides, inden de overskrides og dermed kan mange konflikter undgåes.

Listen, der ligger i min top-bar, over nogle af de udfordringer, vi oplevede da Emilie var spæd er ikke længere helt aktuel. Det er helt anerledes at have et sensitivt spædbarn i forhold til at have en sensitiv tumling, der på en helt anden måde er i stand til at give udtryk for sin frustration – og som også i meget højere grad er i stand til at bruge alle de positive egenskaber, der følger med et sensitivt sind.

Men nogle gange er det stadig svært. Især når hun er træt. Det er svært at rumme store følelser i sådan et lille næsten-3-årigt hovede og det kan resultere i en helt overvældende frustration når noget går hende i mod eller aftaler ikke holdes. I går bad Emilie fx om at få en specifik natkjole på – den var til vask, men hun har en nat-bluse i nøjagtig samme mønster så den gav jeg hende på. Vild krise! Det var jo ikke det hun bad om – og i øvrigt snød jeg hende for jeg lod som om det var kjolen jeg gav hende på. Det er en rigtig dårlig ide at snyde på den måde! Og det ved jeg faktisk godt – jeg troede bare, i min naivitet, at det gik, denne gang…det gjorde det ikke! Hun oplever det på en eller anden måde virkelig som et svigt og raseri-anfaldet, der følger handler ikke kun om at ville have sin vilje – der er et stort element af reel frustration over at jeg sagde én ting og gjorde noget andet.

I det hele taget har Emilie et stort behov for forudsigelighed. Grænsende til at være ritualistisk i nogle situationer.Ting skal siges på den rigtige måde, fx hendes morgen-ritual som jeg har skrevet om her. Hvis vi gør det forkert beder hun os om at gentage hele dialogen ind til det er helt rigtigt. I går sov hun længe (helt ind til 6.22, crazy!) så Jesper var stået op for lige at gå på badeværelset i ro og mag imens vi piger lå og vågnede langsomt – men der gik kun et split-sekund fra Emilie vågnede til hun satte sig op med et ryk og udbrød ‘ Hvor er min far henne? Min far er ikke død! Der er lang tid til min far dør!’. Heldigvis kom Jesper ind til os så morgenen kunne udspille sig rigtigt – men jeg kan alligevel ikke lade være med at synes at det er en smule bekymrende at en 2-årigs første tanke er om død når en af os mangler i en situation hvor vi plejer at være der…

Søvn er også stadig en stor udfordring. Vi har fundet en løsning, der fungerer for os hvor Emilie bliver puttet i sin egen seng, men i løbet natten kommer hun ind til os. Hun er på en normal nat kun rigtigt vågen en 2-4 gange, men fra ved 2-3 tiden er hun typisk meget urolig, drømmer, kaster sig rundt, snakker og græder i søvne og har brug for at vi trøster hende for ikke at vågne. Det giver i sagens natur aldrig en god nattesøvn til forældrene, men vi er dog kommet langt i forhold til hvor vi var for bare et halvt år siden.

Tidligere har hun haft en næsten fobisk angst for insekter – især dem med vinger, men heldigvis er der også sket meget på dette område. Hun går ikke længere fuldstændig i panik hvis hun ser en flue – men hun vil dog heller ikke acceptere at den er der og hun insisterer kraftigt på at få den fjernet inden anden leg kan genoptages.

Andre steder hvor vi også stadig mærker Emilies sensitivitet er i forhold til høje lyde, snavs på fingrene og tøj, der generer, særligt strømper. Siden hun, på Oslo-båden, i starten af februar blev forskrækket over den høje lyd når man trak ud i toilettet har hun nægtet at bruge toiletter, hun ikke kender. Hun insisterer på at ‘de larmer for meget’ og er flere gange blevet virkelig hysterisk og ked af det hvis jeg alligevel har følt at hun var nødt til at komme med ud at tisse – så holder hun sig hellere til vi er vel hjemme igen. Hvis hun får en krumme på fingrene kan hun umuligt spise mere før den er væk (og hun bliver pludselig helt ude af stand til selv at fjerne den!). Det samme hvis hun får mad på kinden. Hun kan også blive helt desperat hvis næsen løber. Åh, og så er hun en ‘picky eater’. Helt crazy picky. Ikke decideret kræsen for hun spiser egentlig mange forskellige ting, fx når vi laver mad – men når først maden står på bordet spiser hun pasta, ris, brød og til nøds kartofler. Ikke andet. Hvis ingen af delene er tilgængelige spiser hun ingenting. Hun kan tilsyneladende sagtens leve med at spise ingenting, men hvis vi forsøger at få hende til at spise noget som hun ikke selv har besluttet er i orden – så bryder helvede løs. Hun kan stadig forsvinde helt i sit eget skrigeri så vi slet ikke kan nå hende, men bare må vente på at det går over – derefter kan vi dog nu, heldigvis, snakke med hende om hvad det var, der var så frustrerende for hende og konflikterne ved bordet kan undgåes ved altid at servere en af de ting hun gerne vil have. Det er ikke i sig selv et problem da ris, pasta eller kartofler næsten altid indgår i menuen.

Hendes nyeste traume er våde kinder – altså, når hun har grædt, er kommet over det, og så mærker at hendes kinder er våde – så kan vi næsten starte forfra. Især om natten. Det gælder om at være virkelig hurtig til at tørre tårene væk – og det er ikke nok lige at tørre med hånden, der skal papir til og hvis det ikke er godt nok siger hun grådkvalt ‘du skal tørre grundigt, mor!’. Først når kinderne er helt tørre falder hun til ro igen.

Måske er alle disse ting helt normale. Måske har alle 3-årige det på nøjagtig samme måde. Som skrevet i starten er det ikke noget, der egentlig påvirker vores hverdag i høj grad – for vi ved det jo. Vi ved at vi skal skynde os at tørre fingrene, vi ved at strømper ikke må have løse snore, vi ved at vi skal kommunikere tydeligt hvad dagen byder på og ikke ændre rutiner, vi kan mærke når frustrationen kommer snigende og kan som regel aflede opmærksomheden og dermed undgå raseri-anfaldene. Men nogle gange er vi allesammen trætte. Nogle gange ser vi ikke faresignalerne og nogle gange kan vi bare ikke finde energien til at tage konflikterne i opløbet. Nogle dage er problemet noget vi ikke har oplevet før – som fx da vi den anden dag havde brug for at tage en havestol ind i stuen for at have stole nok. Det kunne Emilie i første omgang slet ikke rumme. Havestole hører til i haven. Ikke i stuen.

På de dage kan vi godt mærke hvorfor vores sundhedsplejerske i sin tid kaldte Emilie ’signal-stærk’. For nøj, hun kan godt nok skrige højt. Og længe.

2 Comments on Sensitive Ekko: Nu som (næsten) 3-årig

  1. Laura
    april 3, 2016 at 2:13 pm (3 år ago)

    Det lyder egentlig ret udfordrende, når jeg læser det – men jeg har heller ikke børn endnu, så jeg har ikke så meget at sammenligne med. Men det virker som om den i grad understreger vittigheden af at kunne læse sit barn :-) Ift. søvn, har I så prøvet en kugledyne? Jeg arbejdede i en vuggestue i mit sabbatår, og der var nemlig et barn, der sov med en kugledyne, fordi der hjalp til at finde ro og tryghed :-)

    Svar
    • hhmmmcd
      april 3, 2016 at 2:54 pm (3 år ago)

      Hej Laura – tak for din kommentar :-)
      Mon ikke alle forældre synes at det er lidt udfordrende en gang imellem? Det tror jeg – jeg synes i hvert fald at det er monster hårdt nogle gange, men jeg synes også at det er vanvittig fantastisk :-)
      Emilie har tidligere sovet helt ekstremt dårligt så vi købte en kugledyne for at se om det kunne hjælpe – og havde også en periode hvor vi faktisk syntes at det gav lidt mere ro, i hvert fald først på natten – men det blev aldrig sådan at hun kom til at sove igennem og så kom der en periode hvor hun nægtede at have den på. I starten lagde vi den stadig over hende når hun sov i håb om at det hjalp hende til at blive ved med at sove, men det gjorde det ikke rigtig. Nu sover hun med en almindelig dyne det meste af tiden, men en gang i mellem beder hun selv om at få kugledynen på – men hun sparker den som regel ret hurtigt af :-)
      Vi har siden hun var helt spæd forsøgt med baby-massage, sansebørste og ‘dybe tryk’, der har lidt samme effekt som kugledynen – at hjælpe barnet til at slappe og finde ro. Det er især godt til børn, som Emilie, med sansemotoriske udfordringer, og jeg er da heller ikke i tvivl om at det har været rigtig godt – om ikke andet så for den lille hyggestund om aftenen. Men endnu venter vi stadig på at E lærer at sove igennem – hvem ved, måske lillebror lærer det først :-p

      Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *