Status på børnehaven: 2 uger er (næsten) gået

IMG_8484

Faktisk er der gået 3 uger – men den ene blev tilbragt i Norge så den tæller ikke rigtig. Det skal ikke være nogen hemmelighed at skiftet til børnehaven har fyldt enormt meget hos os alle sammen den sidste måneds tid (eller mere). I første omgang var det noget vi så frem til med stigende desperation fordi det betød at vi ikke længere skulle til Taastrup hver morgen for at aflevere i dagplejen. Dernæst med en smule bekymring over alt det nye og med en stor portion vemodighed over at sige farvel til vores fantastiske dagpleje. Og i de sidste par uger har det fyldt i vores hoveder at få indkørslen til at glide og samtidig få en hverdag med to fuldtidsjobs til at hænge sammen.

Jeg glædede mig til at Emilie skulle i børnehave! Hun har længe været mærkbart ældre end de andre i dagplejen. Hendes sprog og hendes mentale udvikling har været mere end klar til nye udfordringer og også det motoriske er efterhånden rigtig godt med. Jeg havde en følelse af at hun næsten blev holdt lidt tilbage ved ikke at være sammen med nogle alderssvarende børn.

Men jeg bliver altså nødt til at sige det: Jeg savner dagplejen! Jeg savner visheden omkring at Emilie har en god dag, at hun hygger sig, at hun udvikler sig, at hun får den rette stimulering fra de voksne omkring hende. Jeg savner at vide at hun er mere end bare ‘et barn, der skal passes’. Og ikke mindst – jeg savner at få en lang beretning om hendes dag når jeg henter hende. Fortalt af en engageret og kærlig dagplejer og suppleret af Emilie selv. Emilie havde altid en masse at fortælle om hvad hun selv havde lavet i løbet af dagen. Når de havde været på tur eller på legeplads. Eller leget med puslespil. Hvad de andre lavede. Hvad de spiste og hvad de sagde. Især hvis de gjorde noget fjollet. Men også hvis de gjorde noget de ikke måtte. Hvis Enes bed eller Aiza slog. Eller hvis Emilie ikke ville sove eller tage sko på – småting fra en hverdag som jeg ikke er en del af.

Nu er der radio-silence.

Det er ikke ond vilje, det er jeg sikker på. Pædagogerne er søde, men de har travlt, der er mange børn at tage sig af og Emilie leger for sig selv en stor del af dagen og kræver ikke voksenkontakt. Hun har ikke helt styr på hvad de andre børn hedder endnu og de har endnu ikke været på tur. Det betyder at hun ikke selv har ret meget at fortælle. Og også at pædagogerne ikke har ret meget at fortælle. De siger at det går godt. Hun er ked af det om morgenen når Jesper går, men det går over.

Men hende, der kommer hjem. Hun er sur. Hun er træt. Men hun har ikke ro i hovedet til at sove om natten. Dermed er hun endnu mere træt den næste dag – og nu er det fredag og ressourcerne er ved at være brugt op. Den første weekend gav det feber og opkast hele weekenden. Jeg tror at det bliver bedre i denne weekend. Men jeg tror at der et et stykke vej til jeg kan sige at jeg er 100% glad for det med at gå i børnehave. Også selv om Emilie har været sindssygt sej og klaret sig rigtig godt derhenne. Og også selv om det er Jesper og ikke mig, der har trukket det tunge læs i forhold til indkørsel.

Men det skal nok komme. Det e  der ingen tvivl om :)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *