On my bucket-list: Eye-lashes

Capture 
Jeg har på det seneste været gået lidt i stå i forhold til fotografering. Efter mit tekniske kursus sidste år (diverse guides ligger under fanen ‘tips til fotografering’) har jeg egentlig haft styr nok på indstillingerne til i høj grad at opnå det udtryk jeg gerne ville – eller i hvert fald et udtryk, der afspjler virkeligheden. Men jeg vil gerne lidt mere end det – jeg vil gerne tage billeder som jeg selv synes er både smukke og som fortæller en historie. Som minimum en af delene. Nogle gange lykkes det og jeg har en hel række billeder fra sidste år som jeg knus-elsker, men her i vinterperioden har jeg ikke følt mig særligt inspireret og der er blevet langt imellem de gode billeder.
 
Det er for mørkt, for kedeligt og vi har haft for travlt med alt muligt andet.

Dybest set har jeg manglet inspiration og derfor har jeg besluttet at oprette en bucket-list over motiver som jeg vildt gerne vil prøve at fotografere. Nogle af dem bliver måske med det samme, nogle om måneder eller år, nogle måske aldrig – men jeg håber i hvertfald at det at dele inspirerende billeder kan få mig lidt i gang med den mindre tekniske og mere kunsteriske side af fotografering igen.

Det første motiv er noget så enkelt som ‘øjenvipper’. Jeg har tit siddet med en sovende Emilie på skødet og der er bare noget i den der vinkel, sådan lidt skråt oppefra hvor man kan se de lange baby-vipper, der lægger sig blødt ned over en buttet kind – det ‘noget’ er på min bucket-list.

Inspirations-billedet her er taget af @dky.youdon.

2 Comments on On my bucket-list: Eye-lashes

  1. Laura
    februar 16, 2016 at 9:29 am (3 år ago)

    Hvor er det en god ide med en fotograferings-bucketlist! Ville du ha’ mod på at dele flere af dine ønsker på listen? Jeg tror virkelig også godt jeg kunne bruge noget inspiration – det er jo ikke hver dag vi er omgivet af smukke canyons og views 😉 Haha.

    Svar
    • hhmmmcd
      februar 16, 2016 at 10:55 am (3 år ago)

      Haha, men det er nu godt nok de fleste dage i jeres tilfælde (misundelig-smiley) 😀
      Og ja, jeg vil helt sikkert dele flere punkter på listen – jeg kan allerede mærke at det hjælper på kreativiteten at tænke over nogle konkrete motiver 😀

      Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *