I et lille bitte hus

IMG_7829

Emilie har fået nyt hus! Vi fandt det i går, ude i skoven (i virkeligheden kun ganske få meter fra de nærmeste huse, men alligevel) – smukt placeret i en lille gryde, med bålplads, picnic-bord og ikke mindst, en masse pinde! Efter Emilies mening tilsyneladende en helt naturlig og ganske uundværlig del af enhver husholdning. Hun flyttede straks ind og startede med at gå hen og stille sig foran skiltet på bagvæggen og ytre ‘jeg læser lige hvad der står…der står at det er Emilies hus!’. Det var jo heldigt nok sådan at finde sit eget hus ved en tilfældighed – og gæstfriheden var stor så både mor og far blev inviteret indenfor og budt på mad, lavet i en lille gryde over bål – slet ikke dårligt!

Faktisk mangler der slet ikke noget i det hus. Der er ‘dutter’ man kan gå rundt på:

IMG_7817

Der er en hule, man kan gemme sig i – endda med ‘en klippe’, man kan kravle op ad (det kaldte Emilie det – lille bitte skrænt ville jeg nok have sagt, men en klippe lyder bestemt bedre!):

IMG_7837

Og sidst, men ikke mindst: Pæne røde bær, at tage billeder af :-)

IMG_7841

Jeg glæder mig til at låne denne lille perle når det bliver sommer – for på skiltet stod der i virkeligheden at man sagtens kan låne området og jeg kan da i hvert fald sagtens lige se en fødselsdag eller anden kom-sammen for mig, med bål, snobrød og leg i skoven :-)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *