Hyggehjørne på vej

IMG_7692

De første skridt til et lille hygge-læse-tegne-slappe-af-hjørne i stuen er taget. Der er kommet bogkasser op med blandt andet Emilies bøger, i en højde hvor hun selv kan nå dem og det har allerede betydet at vi har læst ca. 5 gange mere end i den periode hvor hendes bøger var lukket inde i et skab. Vi glemte simpelthen at få dem frem, men nu kommer hun selv i tanke om det og det er skønt – jeg synes at det er noget af det hyggeligste at læse med hende og i høj grad bedre afkobling end ipad’en (som hun ellers godt kan have tendens til at foretrække…). Derudover er et lille reshopper-bord flyttet ind sammen med en fantastisk fin stol fra oldefars værksted hvor en af Emilies julegaver fra Nuuk, nemlig det fineste lille kanin-skind har fået lov at ligge. Poserne rummer Lego i den ene og andet legetøj i den anden – det er super smart at alting bare lige kan skovles op i poserne og så er stuen ryddet op og samtidig er det nemt for Emilie selv at finde det hun gerne vil lege med (hvilket for det meste er Lego).

De videre planer for hyggehjørnet involvere en form for foldemadras så vi kan sidde lidt blødere når vi læser og en form for hyggebelysning, fx en isbjørne-lampe :-)

IMG_7697 IMG_7702 IMG_7721IMG_7696

4 Comments on Hyggehjørne på vej

  1. Sacha
    januar 5, 2016 at 9:12 am (2 år ago)

    Hvor er det et fint hjørne Emilie har fået, og de “grøntsagskasser” som bogreol er virkelig fint.

    Svar
    • hhmmmcd
      januar 5, 2016 at 12:31 pm (2 år ago)

      Tak! Er også super glad for kasserne – jeg overvejer om der skal være endnu en over de andre for at få plads til endnu flere bøger 😀

      Svar
  2. Tine
    januar 5, 2016 at 10:29 am (2 år ago)

    Hvor ser det fint ud!! Vi er netop ved at lave om i vores børnehjørne i stuen og jeg skal da ud og have fat i de poser, og kasser. Hvor er det fra?

    Svar
    • hhmmmcd
      januar 5, 2016 at 12:31 pm (2 år ago)

      Tak! Kasserne er fra Ikea – de hedder vist knägglig og jeg er virkelig tilfreds med kvaliteten. Man skal selv samle dem, men de bliver virkelig stabile og holder nemt så mange bøger som der kan være i dem uden at bunden bøjer eller noget :-)
      Poserne er fra House Doctor – dem har vi faktisk i hele huset både til legetøj og vasketøj, jeg synes virkelig at de er geniale fordi det er super nemt at rydde op – men det er også super nemt at rydde ud så legetøjet rent faktisk bliver leget med :-)

      Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *