Den helt rigtige sne

IMG_7784

Da min bror og svigerinde var hjemme fra Nuuk i julen snakkede vi temmelig meget om Grønland. Bl.a. om hvorvidt grønlænderne rent faktisk har mere end 200 ord for ’sne’ eller om det blot er en myte – min svigerinde er sproguddannet og overraskende god til grønlandsk. Hun kunne fortælle at der godt nok findes virkelig mange ord hvor ’sne’ indgår, men det skyldes at fx ’sneen er kold’ på grønlandsk er et enkelt ord. Når man på den måde tæller alle sætninger, der indeholder ordet sne, som et enkelt ord for sne, kan der jo hurtigt blive temmelig mange ord…

Vi konkluderede at det dermed er lidt snyd at sige at der findes 200 ord for sne – men ikke desto mindre vil jeg gerne have lov til at døbe dagens sne ‘totalt-i-orden-snemands-sne’.

IMG_7789

Jesper trillede lynhurtigt en knap 1½ m høj snemand, Emilie gav ham arme og døbte ham Olaf – og så besluttede hun at vælte ham og i stedet bruge den nederste snebold som stol. Eller, klatretårn er måske en bedre beskrivelse…

Snekugle

Balancen fejler bestemt ikke noget…moderens nerver er nok faktisk lidt hårdere presset…men faderen står ca. en mm uden for billedet med udbredte arme, klar til at gribe faldende tumlinger – det blev heldigvis ikke nødvendigt at gribe for hun bad selv om at blive fløjet ned inden hun faldt :-)

IMG_7796 IMG_7802

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *