januar 2016 archive

Klar, parat, børnehave-start!

IMG_8172

I morgen bliver en helt særlig mandag. Det bliver nemlig den første dag Emilie skal i børnehave. Dermed bliver det også den første dag i tre måneder hvor vi ikke skal starte dagen klokken 5.50 og skynde os afsted for at nå til dagplejen i Taastrup klokken 7. Og tilbage på arbejde nord for København. Det bliver den første almindelige hverdag i to hele år hvor det ikke er Anita, der skal tage sig af Emilie. Det bliver simpelthen den første dag i et helt nyt kapitel.

Og vi glæder os! Der er skrevet navn i alle stykker tøj, der er smurt madpakke og der er lavet en aftale om at Jesper og Emilie kommer i morgen efter klokken 9 og møder både pædagoger og de andre børn. Vi har snakket meget om at starte i børnehave og Emilie gør meget ud at sige at hun er stor. Og store piger går i børnehave. Hun har pakket sine nye frisør-ting i en børnehavetaske som hun fik i afskedsgave fra dagplejen. Hun ved at der er mange andre børn og at der er en stor legeplads. Hun ved godt at Anita ikke er der. Men alligevel ved hun det ikke helt. For hvordan kan man overhovedet forestille sig den type skift når man kun er 2 år og 10 måneder? Det kan man ikke – og det er også helt ok. Vi er indstillede på at tage indkørslen stille og roligt – og så glæder vi os til alle de nye ting Emilie uværgerligt kommer til at lære nu hvor hendes hverdag bliver en helt anden.

IMG_8186IMG_8176 IMG_8181

Make-over: Fra vaskerum til puslerum

Picture0

Projekt gør-klar-til-lillebror er ved at blive skudt i gang – og første del-projekt er at få indrettet en god pusleplads. Hoved-puslepladsen bliver på badeværelset i udneretagen og så skal der være en nød-skifte plads oven på til nat-bleerne. Vi gjorde absolut intet ved badeværelset da vi flyttede ind, men undtagelse af at fylde polyfilla i de huller, der var i væggene. Derfor trænger rummet ret meget til en klat maling og når vi alligevel er ved at lave om har vi derfor besluttet at vi lige så godt kan få fikset alt det vi gerne vil. På to-do-listen er:

  • Male hele rummet
  • Fjerne tørretumbler
  • Opsætte plade over vaskemaskine (til puslebord)
  • Hænge skab op til zink-salve, vat-pinde osv.
  • Hænge billeder op
  • Gøre plads til bleer og vaskeklude ved puslebordet
  • Finde skifte-skål
  • Udksifte gammel vasketøjskurv med løsning, der rummer både rene og snavsede stof-bleer
  • Gøre plads til baby-tøj i skabet
  • Indsætte ekstra hylde under vask
  • Gøre plads til lager af bleer og vaskeklude
  • Gøre plads til ble-spand
  • Finde på bedre opbevaring af rengøringsmidler
  • Løsning til de små-ting, der hele tiden lander i vindueskarmen
  • Finder kasser, der passer på hylder ved siden af fyr-skab
  • Finde tandbørste-krus

Ind til videre er der indkøbt maling så det er jo sådan set bare at komme i gang. Opdatering følger!

Picture1 Picture2 Picture3

Reshopper

IMG_8053

Jeg er gået hen og blevet en rigtig reshopper – der rykker ting både ind og ud af huset, købt og solgt på ‘børnefamiliernes markedsplads’. Jeg har tidligere ytret en vis skepsis omkring handel på Den Blå Avis – men Reshopper app’en fungerer faktisk rigtig godt. Det er nemt at oprette varer og når er en besked kan man se den direkte i annoncen – eller man kan få en mail. Jeg har kun prøvet at handle med helt ærlige, reelle mennesker, der har overholdt de aftaler vi har lavet – og med Mobile Pay er pengene overført før handelsen næsten er afsluttet. I like.

I dag er den, ellers virkelig fine, tipi flyttet hjem til en anden lille pige. Jeg købte den i sin tid for at skabe en lille hule til Emilie, der trives rigtig godt med at kunne trække sig tilbage til et sted, der er ‘hendes eget’ for at koble lidt af i hovedet (som hun selv kalder det). Men tipi’en blev aldrig rigtig accepteret som sådan et ‘pause-sted’. I stedet bruger hun for tiden krogen bag ved sofaen – hvor der overhovedet ikke er indrettet særligt hyggeligt og hvor hun er nødt til at flytte al sit legetøj før hun kan komme til – men det er det sted hun har valgt og derfor er det, det sted, der virker. Og dermed måtte tipien videre :-)

Speltmor, til kamp mod mikro-plast

IMG_8032

Jeg synes jo egentlig ikke at jeg personligt kan holdes ansvarlig for de enorme øer af plastik, der ligger og driver rundt ude i vores have – men jeg har hørt om dem og jeg synes at det er ganske forfærdeligt at vores have på den måde bliver ødelagt. Det er et emne, der dukker op en gang i mellem og lige nu har jeg bemærket at mikro-plastik er et hot emne – og her er det jo så at jeg alligevel er lidt ansvarlig. Selvom jeg aldrig kunne finde på at smide en plastik-flaske (eller andet affald) i havet så er jeg jo unægteligt forbruger af en masse produkter, der indeholder mikro-plast.

En af de ting, som jeg har brugt altid, er de der lyserøde, lyseblå og lysegule engangs-vaskeklude. Jeg har bare ikke brugt dem som engangs-klude – jeg har vasket dem igen og igen og været tilfreds med at de var billige at udskifte når de ikke længere blev pæne i vask – men altså, åbenbart indeholder de 20% plastik. Og når de bliver vasket bliver det plastik frigivet og hvirvlet rundt og ender både i os og i havene. Og det er jo dumt når nu man bare kan bruge bomuldsklude i stedet.

Så. Det er vist heldigt at jeg snart skal på barsel. For strikkepindene og bomudlsgarnet er fundet frem og en produktion af vaskeklude er sat i gang. Og på den måde bidrager jeg en lille smule mindre til den globale ophobning af plastik end jeg gjorde før. Og samtidig bliver jeg vist også lidt sundere da det ikke er super sundt at indånde alt det mikro-plast…

IMG_8058 IMG_8036 IMG_8035

Her er et link, til en artikel DR bragte for et års tid siden, hvis nogen har lyst til at læse mere: Engangsklude

Morgen ritual

IMG_7964

Hvis det skal blive en god dag, skal den starte rigtigt. Jeg kender egentlig udmærket det der med at få det forkerte ben ud af sengen – det sker jævnligt for mig uden at jeg helt kan sætte fingeren på hvad det lige var der gik galt om morgenen, der gjorde at resten af dagen blev sådan lidt blah. For mig handler det nok i virkeligheden mest om hvordan jeg har sovet og hvilke drømme, der lige popper op i bevidstheden sidst på natten.

For Emilie er det meget mere konkret. Dagen skal starte rigtigt. Hun kommer stort set altid ind til os i løbet af natten og hendes vågne-rutine begynder med at hun putter sig helt ind til mig og lægger mine arme rundt om sig og sin lille kind ind mod min. Det kan godt være at jeg ville få lidt mere nattesøvn, hvis hun sov i sin egen seng, men sådan en lille morgenkrammer er simpelthen det dejligste – og sikkert med til at hjælpe mig til at det er det rigtige ben, der står først ud af sengen.

Når E har puttet lidt ruller hun rundt en 18-20 gange, men vender hele tiden tilbage til mine arme, ind til hun pludselig sætter sig op og giver mig et kys hvorefter hun kravler hen til sin far og giver ham et kys. Det er hendes tegn for ‘nu er det morgen og vi skal op’. Eller rettere ‘nu er det morgen og FAR skal stå op!’.

Og nu kommer det vigtigste. Far skal rejse sig op og stå på gulvet og sige:

‘Hov, jeg har vist glemt noget…?’

Og så fortsætte:

‘Hvor er min lille bøllefis?’

Emilie svarer så:

‘Den ligger lige henne hos sin mor. Men nu trillede den hen til sin far’

Nu kan far tage Emilie op og hun putter sig ind til ham på vej ned af trappen.

Det skal foregå sådan. Hvis man prøver at snyde og blive liggende i et par minutter, eller sige replikken inden man står på gulvet, eller sige replikken på en lidt anden måde – så får man med Emilies mindste stemme besked på at sige det rigtigt…’Nej far, kan du sige ‘Hov, jeg har vist glemt noget”…’Nej far, kan du stå på gulvet og sige ‘Hov, jeg har vist glemt noget”…

Først når det er gået rigtigt for sig kan vi komme i gang med dagen :-)

Inde fra varmen…

IMG_8037

…kan jeg se en lille pige, der hygger sig i sneen. Hun er tilsyneladende i gang med at polere sin kælk så den er klar til senere. Vi har lovet hende en tur på kælkebakken. Men lige nu står den på frokost. Senere – senere skal det nok blive sjovt!

Senere kan hun nemlig få sin far til at trække kælken hen til kælkebakken – og henne på kælkebakken venter Valdemar og han har en endnu sejere kælk! Sådan en med rat. Valdemar er vildt god til at styre kælken ned ad bakken – men Emilie udnævner sig selv til at være rigtig god til at styre op ad bakken. Det kræver nu godt nok heller ikke det store når nu der er en far, der skubber bag på – men Emilie mener selv at hun styrer og det er jo det vigtigste. Især fordi der på den måde ikke opstår konflikter om hvem, der skal styre på vej ned. Valdemar er prof og Emilie holder godt fast bag på – tilsammen ligner de to små flyverdragt-klædte bamser, der suser afsted ned ad kælkebakken. De er faktisk nok i nærheden af at vinde årets pris i cuteness. De hujer når det kilder i maven og venter pænt i bunden på deres lift (=far), der bringer kælken tilbage til udgangsposition.

Vi må nok indrømme at vi er lidt kede af at der er lovet op til 10 grader i næste uge – det her sne kan vi faktisk godt blive lidt afhængige af.

Uge 29, vol. 2

IMG_7849

For anden gang i mit liv er jeg nået til uge 29 i en graviditet. Og for anden gang i mit liv kan jeg derfor udgive et indlæg, der hedder ‘Uge 29’. Jeg synes at det er virkelig svært at lade være med at sammenligne de to graviditeter og derfor er det ret sjovt at læse hvad jeg skrev sidste gang.

Jeg startede for 3 år siden (d. 30/1) indlægget med: ‘Viiildt at jeg allerede er nået til uge 29! Så er der faktisk kun 11 (+/-) uger tilbage!’. Jeg kan tydeligt huske at jeg syntes at de første 29 uger havde været uendeligt lange og det var så fedt at nå hen i nærheden af 30’erne for så nærmede det sig virkelig. Sådan har jeg det ikke helt denne gang – tvært imod er de første 29 uger suset forbi så jeg er da helt bange for at de næste 11 når at gå før jeg når at blinke! Jeg tror at den helt store forskel er den manglende bekymring – sidste gang var der forskellige ting i graviditeten, der gjorde at jeg var rigtig bekymret for om der var noget galt inde i maven. Først og fremmest voksede Emilie ikke helt efter bogen og jeg kan læse i mit indlæg at jeg på dette her tidspunkt ikke syntes at jeg mærkede hende helt så meget som jeg gerne ville.

Not so denne her gang. Både baby og mave har givet den gas med at vokse og der går nærmest ikke 5 minutter, nogensinde, hvor jeg ikke bliver puffet eller sparket. Der er en helt anden aktivitet derinde end jeg husker fra første gang. Ved jordemoderen i sidste uge blev han vurderet til 1100-1200 g og det er lige spot on gennemsnittet – og der har heller ikke været andre tegn på vækstproblemer (eller andre problemer) i denne omgang.

Sidste gang skrev jeg også: ‘Fysikken har det stadig fint. Når det er sagt så synes jeg godt nok at graviditets-træningen begynder at blive hård!’. HA! Det er heller ikke et problem denne gang. Overhovedet. Træning er (desværre) totalt udfaset til fordel for at få en helt almindelig hverdag med 2 fuldtidsjob og et dagplejebarn til at hænge sammen.  Desværre kan jeg godt mærke at en graviditet påvirker en utrænet krop en hel del hårdere end jeg oplevede første gang og det giver faktisk lidt rigeligt bøvl med bækkenet hvis jeg fx har båret meget rundt på Emilie eller leget på gulvet med hende i lang tid. Det kan godt ærgre mig temmelig meget at jeg ikke har forsøgt at holde en vis form denne gang!

Jeg synes at det er rigtig synd for Emilie at hun skal forholde sig til at jeg ikke kan tage hende op når hun beder om det – og det stikker lidt når hun siger ‘Far er stærk. Mor er ikke stærk’ – selvom hun har ret og selvom hun bare konstaterer uden at dømme, så er det lidt træls.

Men altså, sådan i det store hele, har jeg det godt – og babyen i maven har det også godt :-)

IMG_7851 IMG_7860IMG_7856

Og så, for sammenligningens skyld er jeg lige nødt til at tage dette billede fra sidste gang med – i mine øjne er det en ret vild forskel 😀

IMG_4534-b

I et lille bitte hus

IMG_7829

Emilie har fået nyt hus! Vi fandt det i går, ude i skoven (i virkeligheden kun ganske få meter fra de nærmeste huse, men alligevel) – smukt placeret i en lille gryde, med bålplads, picnic-bord og ikke mindst, en masse pinde! Efter Emilies mening tilsyneladende en helt naturlig og ganske uundværlig del af enhver husholdning. Hun flyttede straks ind og startede med at gå hen og stille sig foran skiltet på bagvæggen og ytre ‘jeg læser lige hvad der står…der står at det er Emilies hus!’. Det var jo heldigt nok sådan at finde sit eget hus ved en tilfældighed – og gæstfriheden var stor så både mor og far blev inviteret indenfor og budt på mad, lavet i en lille gryde over bål – slet ikke dårligt!

Faktisk mangler der slet ikke noget i det hus. Der er ‘dutter’ man kan gå rundt på:

IMG_7817

Der er en hule, man kan gemme sig i – endda med ‘en klippe’, man kan kravle op ad (det kaldte Emilie det – lille bitte skrænt ville jeg nok have sagt, men en klippe lyder bestemt bedre!):

IMG_7837

Og sidst, men ikke mindst: Pæne røde bær, at tage billeder af :-)

IMG_7841

Jeg glæder mig til at låne denne lille perle når det bliver sommer – for på skiltet stod der i virkeligheden at man sagtens kan låne området og jeg kan da i hvert fald sagtens lige se en fødselsdag eller anden kom-sammen for mig, med bål, snobrød og leg i skoven :-)

Den helt rigtige sne

IMG_7784

Da min bror og svigerinde var hjemme fra Nuuk i julen snakkede vi temmelig meget om Grønland. Bl.a. om hvorvidt grønlænderne rent faktisk har mere end 200 ord for ’sne’ eller om det blot er en myte – min svigerinde er sproguddannet og overraskende god til grønlandsk. Hun kunne fortælle at der godt nok findes virkelig mange ord hvor ’sne’ indgår, men det skyldes at fx ’sneen er kold’ på grønlandsk er et enkelt ord. Når man på den måde tæller alle sætninger, der indeholder ordet sne, som et enkelt ord for sne, kan der jo hurtigt blive temmelig mange ord…

Vi konkluderede at det dermed er lidt snyd at sige at der findes 200 ord for sne – men ikke desto mindre vil jeg gerne have lov til at døbe dagens sne ‘totalt-i-orden-snemands-sne’.

IMG_7789

Jesper trillede lynhurtigt en knap 1½ m høj snemand, Emilie gav ham arme og døbte ham Olaf – og så besluttede hun at vælte ham og i stedet bruge den nederste snebold som stol. Eller, klatretårn er måske en bedre beskrivelse…

Snekugle

Balancen fejler bestemt ikke noget…moderens nerver er nok faktisk lidt hårdere presset…men faderen står ca. en mm uden for billedet med udbredte arme, klar til at gribe faldende tumlinger – det blev heldigvis ikke nødvendigt at gribe for hun bad selv om at blive fløjet ned inden hun faldt :-)

IMG_7796 IMG_7802

Jeg er lille! Nej, stor!

IMG_7656

Emilie sidder ved spisebordet og er færdig med at spise sin mad – sirligt med gaflen, uden hagesmæk og helt uden at spilde. Hun har fortalt om hvad hun har lavet i dagplejen. De har været ude at lege i sneen selvom far* havde glemt vinterstøvlerne (fyfy skøre far, siger hun og vifter med en lille finger). Aiza var der ikke for hun var syg (men ikke så syg at hun skulle kigges på (af en læge, red.)). Enes var med ude at lege, men han og Emilie var så vilde at Anita sagde at de skulle komme ind igen. Milan var for lille til at være med. Til frokost fik de banan og rugbrød. Emilie gjorde i hvert fald. Hun kan ikke huske hvad de andre fik. Vi snakker også lidt om lillebror. Emilie mener at han er så lille-bitte at han ikke kan se noget. Og det er jo på sin vis rigtigt nok så længe han er inde i maven. Hun mener også at han er så lille-bitte at man skal holde ham i armene – ligesom dukken. Man skal være forsigtig. Siger hun. Hvis han siger WAAA skal man give ham sut i. Siger Emilie. Hun mener ikke at han vil have frugtgrød til at starte med. Så spytter han det bare ud. Til sidst snakker vi om at hun snart skal starte i børnehave. Hun siger at hun er en stor pige og store piger kan da ikke gå i dagpleje. Hun ser meget alvorlig ud som om det at store piger går i dagpleje er lige så underligt som at månen er lavet af grøn ost. Hun glæder sig til at lege med de andre børn. Siger hun.  ‘Nu har vi snakket mor. Må jeg så godt se giraffen og kaninen (på ipad’en, red.)?’ spørger Emilie og ser igen meget alvorligt på mig. Hun får lov at spille lidt og derefter er det tid til et aftenbad. Hun tager selv tøjet af og hjælper med at fylde badet op. Hun undrer sig over at boblerne forsvinder når man har siddet lidt i vandet. Hun pjatter og leger og hygger. Pilskadde-elefanten bliver suget ned i en malstrøm, men dens bedste ven, kaninen Vips, kommer og redder den. Hun er så stor, selv-kørende og selv-tænkende og hendes fantasti er i en så rivende udvikling at man skal tænke hurtigt for at følge med (jeg er først efterfølgende kommet i tanke om at vi i går så et afsnit af Spruttenauterne hvor en kanin skulle redde sin bedste ven, en skildpadde fra en malstrøm).

Men hun har en personlighedsspaltning!

Ved siden af den store og dygtige pige som hun gerne vil være, og som hun er, vil hun også gerne holde fast i at være en baby. Hun vil gerne have den nærhed som babyer får – som hun observerer hos den lille Milan i dagplejen. Hun vil gerne pakkes tæt ind i håndklædet efter badet og bæres ned ad trappen. Hun vil gerne have en sut og en bamse. På trods af at hun aldrig har brugt sut og aldrig har haft en bamse som hun har været særligt knyttet til. Men Milan bruger sut. Og Milan har en bamse. Og Milan bliver taget op og nusset og madet og hygget om.

Og det er skam også hyggeligt. Den del med at hygge og pakke ind og sidde sammen i sofaen er hyggelig. Den del hvor hun fuldstændig mister evnen til at sige andet end WAAA, ind til hun får en sut – den er altså ikke så hyggelig. Især fordi vi ikke har nogle sutter. Det gav nogle ret lange WAAA-seancer i begyndelsen – nu accepterer baby-Emilie heldigvis enhver form for erstatning for en rigtig sut – bare hun får noget hun kan lade som om hun tager i munden. I dag fik hun en grøn træklods med hul i midten. Det var ok.

Pludselig snakker hun næsten uforståeligt babysprog og udtaler ord, som hun sagtens kan udtale fuldstændig korrekt, på samme måde som de mindre børn i dagplejen. Hele rytmen i hendes sprog ændrer sig fra at være flydende til at være hakkende og syngende på en måde som slet ikke er hendes egen – og hun nægter at skifte tilbage til store-Emilie før hun får det som baby-Emilie har besluttet sig for gerne at ville have. Og det er så her problematikken opstår! Baby-Emilie er nemlig overhovedet ikke nem at forstå og hun er ikke særligt tålmodig.

Jeg har svært ved at gennemskue om denne to-deling af hendes behov og udtryksform primært skyldes at hun imiterer de mindre børn som hun er sammen med til hverdag eller om det er et reelt udtryk for ikke at ville give slip på den tryghed, som hun forbinder med det at være baby. Jeg hælder mest til det første og glæder mig ret meget til den teori kan efterprøves efter børnehavestart (om kun tre uger!). Er det stadig baby-Emilie, der kommer med hjem når hun ikke længere er omgivet af sutter, sutteflasker og rigtige babyer på samme måde som i dagplejen? Eller bliver behovet for at være lille endnu større herhjemme når hun er nødt til at være stor hele dagen?

Og hvad sker der når lillebror ankommer…?

*Det skal lige siges at det er lige så meget mit ansvar at huske at få alting med ud ad døren – men E har besluttet at støvlerne er fars ansvar. Helt i orden med mig :-p

1 2