Sneet inde

IMG_5682

Da vi i går ønskede os at sneen ville blive liggende ind til i dag havde vi nok sådan lidt forestillet os at hvis vi var var heldige ville der lige være nok til at kunne trække kælken en tur hen ad vejen – så vi blev mildest talt en smule overraskede da vi kiggede ud ad vinduet her til morgen og sneen lå helt op til vinduet! Og da vi kiggede ud til den anden side lå sneen faktisk helt oppe i vindueskarmen og bag ved vores bil var en stor bunke skubbet sammen. Og dermed var vi faktisk sneet inde – som rookie-husejere har vi nemlig ikke nået at investere i en sneskovl!

Bevæbnet med en løv-rive og Emilies lille fiskars-kost gav vi os i lag med snedriverne. Vi kan afsløre at en løv-rive faktisk fungerer ganske udmærket i forhold til at fjerne store mængder sne hurtigt – men det blev dog først rigtig godt da naboerne også kom ud for at feje og vi kunne låne deres sneskovl :-p

Emilie er ikke helt overbevist om at det der kolde hvide noget sådan rigtig er et hit, men lykken steg dog mærkbart da vejens andre børn kom ud for at lege. Hun nød at blive trukket lidt på kælken, men hun er bestemt ikke fan af luffer og jeg kan faktisk godt forstå at hun synes at det er en smule vanskeligt at bevæge sig rundt i sne, der går hende til brystet…så, den barnlige glæde over det fantastiske hvide landskab var muligvis størst hos moderen. Der er den til gengæld også stor! Men jeg skal selvfølgelig heller ikke hverken fjerne sne eller løbe op og ned ad vejen med kælken. Og jeg kan have smarte finger-vanter på så jeg stadig kan betjene mit kamera i stedet for klodsede luffer der gør det helt umuligt at lave en ordentlig snebold… :-p

Lad os se hvor glad jeg er i morgen klokken 7 når jeg har fået min cykel gravet fri og s-togene ikke kan køre…

IMG_5651 IMG_5664 IMG_5671

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *