Nye sko – nu med indlæg

IMG_4137

Efter afhenting af nye indlæg i onsdags gik jagten ind på nye gode sko til Emilie. Emilies fod er meget smal og samtidig skulle der være plads til indlæggene, skoen skulle kunne spændes godt til på hele foden og give god støtte til hæl og ankel – så der var faktisk ikke mange valg-muligheder! Faktisk var der ét par sandaler og ét par sko, der levede op til alle krav. Men da begge par tilfældigvis var lilla var der ingen problemer med at få dem godkendt hos Emilie 😀

Skofus

Der er kæmpe forskel på den måde Emilie går på med og uden indlæg! Hun skal lige vænne sig til de nye sko, som i sagens natur er lidt større end de gamle, men det er ret vildt at se den måde hele hendes ben bliver rettet ud på pga. støtten fra indlægget. Hun er allerede efter få dage meget mere sikker når hun løber – super dejligt at se for det er jo lidt besværligt at skulle flytte rundt på indlæggene imellem de forskellige sko.

IMG_4130 IMG_4140

Vi fandt skoene til Børnenes dag i Skoringen og selv om vi ikke var så heldige at kunne finde passende sko blandt dem hvor man får 2 for 1’s pris fik vi en lille bonus i form af en Skofus-bamse (som Emilie har døbt Snofus 😀 ), en lille bog – og en pakke vingummier. Alt sammen noget, der gik lige i hjertet på E!

IMG_4147

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *