juli 2015 archive

En kasse at hoppe i

IMG_6404

Emilie er mægtig at have gående når man skal have pakket flyttekasser! Hun kan altid lige få plads til lidt mere (fx en bamse eller en bog) og hun er også rigtig god til at hjælpe mig med at pakke kasserne ud igen. Altså. Bortset fra at det jo ikke er meningen at de skal pakkes ud endnu…men det er altså ikke sådan til at forstå når man er to år gammel.

Hver der til gengæld er til at forstå – det er glæden ved at lege i en tom flyttekasse. Emilie har faktisk fået en hel uge til at gå med en tom kasse – hun har pakket sig selv, alle sine legklodser, moret sig gevaldigt over at stikke fingre og tæer ud af hullerne og insisteret på at hun er væk og ikke kan findes når låget er lukket – heldigvis griner hun højt derinde, så helt væk bliver hun sjældent :-p

I dag besluttede vi at udvide kasse-legen lidt og ofrede en kasse til fordel for et lidt interimistisk hus – Emilie godkendte det på stedet og pakkede sin lille kuffert med stof-pizza, bad om en hovedpude og så var hun klar til at flytte ind. I ført badebukser og stjerne-strømper, efter eget valg. Måske mener hun at hendes hus ligger i Spanien. Der ville påklædningen i hvert fald være mere passende (smiley-der-græder-lidt-af-grin).

IMG_6396 IMG_6423 IMG_6440 IMG_6443

Vestegnens legepladser: Hakkemosen

IMG_6223

Vi har opdaget en ny legeplads lige i nærheden af hvor vi bor! Hakkemosen! Hakkemosen er et naturområde lige uden for Høje Taastrup med søer, bold-baner, grillpladser, løberuter – og en stor og lækker naturlegeplads. Til lidt større børn er der en stor forhindringsbane og til de små er der rutchebanetårn (af træ), gynge, masser af muligheder for at klatre og diverse balance-redskaber. På marken bag ved legepladsen er der køer og virkelig mange fugle – og i hvert fald med en 2 årig er det næsten lige så spændende som selve legepladsen Der er også picnic borde, mulighed for at grille og skraldespande – og så er der generelt bare pænt og rart at være.

Man kan parkere ved Lervangen 27. Vi cyklede derhen og det var en virkelig god lille udflugt 🙂

Med en tumling i huset bruger vi masser af tid på at undersøge områdets legepladser – personligt er jeg vild med naturlegepladserne, hvor der altid er en dejlig ro og Hakkemosen er bestemt en af de bedre. Der er lavet udfordrende klatrestativer, en meget primitiv, men virkelig god rutchebane, gynger og masser af balancebomme. Kort sagt er der virkelig basis for god leg.

Se også tidligere indlæg om Vestgenens gode legepladser: Kæmpe legeplads i Albertslund, Lille legeplads i Taastrup og Naturlegeplads i Vallensbæk.

IMG_6234 IMG_6236 IMG_6307IMG_6248 IMG_6271 IMG_6299 IMG_6302 IMG_6319

Foto-tips: Spot-metering

IMG_6230

Jeg har egentlig altid hørt at man aldrig skal tage billeder i modlys – og det er også lidt sværere end at have solen i ryggen, men efterhånden er jeg faktisk kommet til virkelig at elske modlys-billeder! Jeg synes tit at der en helt særlig, blød og lidt romantisk stemning – især hvis man er så heldig at lyset kommer fra en op- eller nedadgående sol. Billedet herover er taget ved 8-tiden, men selvom solen på denne årstid allerede har været længe på himlen var der lidt af det bløde ‘magic hour’ lys tilbage – jeg synes selv at resultatet er blevet ret fint, på trods af at jeg har stillet skarpt på stigen i stedet for Emilie (rookie mistake :-p ).

Jeg har brugt den funktion i kameraet, der hedder spot-måling (eller spot-metering). Tit oplever jeg nemlig at når jeg vender linsen i mod solen så bliver den helt forvirret over alt det lys og så kan den slet ikke finde noget at stille skarpt på. Når man bruger spot-måling, måler kameraet kun lyset i et enkelt punkt og derfor bliver det muligt at fotografere med en helt overbelyst baggrund (det er i hvert fald sådan jeg har forstået teorien :-p ). I det her tilfælde har jeg målt lys-balancen på Emilie og dermed ignoreret det skarpe lys bag hende.

kameraDu skal have fat i det lille firkantede symbol, der ser ud som det har et øje i sig (på mit kamera er det nede i højre hjørne, men hvis du ikke kan finde det må du have fat i din manual). På billedet her (til venstre) er målingen sat til ‘evaluerende måling’ – det er det jeg bruger som standard da kameraet måler lyset i hele billedet. Skift indstillingen til ‘spot-måling’ (en firkant med en enkelt prik i) – og prøv at lege lidt med det for at se hvordan kameraet reagerer – jeg skal også øve mig lidt mere 🙂

Faktisk er mit alletiders yndlingsbillede taget i direkte modlys – og det var endda før jeg vidste noget som helst om at indstille mit kamera manuelt, så det er taget med auto-indstillinger – nogle gange har man virkelig lov at være heldig:

IMG_2647b

 

 

Opskrift: Moules frites

IMG_6134

Efter 4 bryllupsdage er der ved at have udviklet sig en tradition for at Jesper planlægger dagen – og det er selvsagt en tradition som jeg er helt indforstået med!

I går havde han arrangeret afhentning og aftenpasning af Emilie hos farmor og hentede selv mig på arbejdet og kørte os over til madstæderne i City 2 hvor vi skulle hente blåmuslinger til aftenens Moules Frites.

Han afslørede planen på vej i bilen og jeg var nok sådan en lille smule ‘det-lyder-godt-nok-fancy-men-vi-må-hellere-lave-mange-pommes-friter-for-jeg-er-ikke-helt-sikker-på-at-jeg-bryder-mig-om-sådan-nogle-muslinger-agtig’…

På trods af en vis skeptisk over for blåmuslinger elsker jeg at prøve nyt i køkkenet så vi holdt fast i planen – og jeg synes altid at det er en fornøjelse at handle hos en rigtig fiskehandler og madstæderne er i det hele taget ret hyggelige så vi tussede lidt rundt og kiggede på de forskellige boder inden vi købte muslinger.

Aftenens positive oplevelse #1: Blåmuslinger til 2 personer fåes til den nette sum af 39 kroner! Jeg troede at det var meget dyrere!

Vel hjemme tilberedte Jesper muslingerne og lavede pommes frites (det er virkelig luksus, sådan at have bryllupsdag!) – og jeg må i det mindste indrømme at det er en meget dekorativ ret med de sorte skaller, hvid cremet sauce og grøn persille.

Aftenens positive oplevelse #2: Det smagte fuldstændig himmelsk! Altså, virkelig. Jeg har sjældent fået noget jeg syntes var så lækkert – og samtidig var det faktisk ret nemt at lave så det er helt klart en ret vi skal have noget oftere!

Til 2 personer:

1 net blåmuslinger
2 løg
2 fed hvidløg
1 djævelsk stærk chili (fx Jala Nolokia eller Habanero)
1 bundt persille
1/4 flaske tør hvidvin
1/4 l piskefløde
Salt og peber
Olivenolie

Rens muslingerne med en hård børste (dem vi købte var allerede rensede så det var nemt!). Sorter dem fra, der ikke lukker sig nr de får et lille bank.

Hak løg og hvidløg fint. Snit chilien meget fint. Svits løg, hvidløg og chili i en lidt olivenolie i en gryde, uden at det tager farve. Hæld muslingerne i gryden og hæld hvidvis over. Læg låg på og lad det dampe i 5-10 minutter, ind til muslingerne har åbnet sig.

Hæld 1-2 dl af væden over i en lille gryde og lad det dampe ind til ca. halvdelen. Tilsæt fløden og smag til med salt og peber. Hæld saucen over muslingerne og vend det rundt med finthakket persille. Server i dybe tallerkner med håndskårne pommes frites til.

Ih, bare vi skulle have det samme igen i dag :-p

IMG_6142IMG_6128

Min yndlingsblomst er kornblomster så Jesper havde skaffet en hel buket fra en lokal mark 😀

IMG_6136 IMG_6145

Server evt. flødeboller til dessert. Flødeboller passer jo til alt :-p

IMG_6153 IMG_6154

4 års bryllupsdag: Blomsterbryllup

Charlotte & Jesper_149

Nu er der simpelthen gået 4 år. Siden vi blev gift altså! De er gået stærkt, for nu at sige det mildt – i halvdelen af årene var det bare os og i den anden halvdel var det os og Emilie – spændende hvor vores lille familie er om endnu 4 år…?

Traditionen tro er der brullyps-billeder på bryllupsdagen og da den. 4. bryllupsdag går under navnet ‘blomsterbryllup’ er temaet ‘blomster’. Vi lavede selv bukketter til brylluppet, både til kirken og til festen – primært af blomster fra min mor og mormors have med kun enkelte købte, lilla roser ind i mellem.

Ready? Blomster-overload coming up:

Jesper købte egenhændigt brudebuketten – og jeg syntes at den var den mest perfekte brudebuket jeg nogensinde kunne have drømt om:

Charlotte & Jesper_163

Faktisk matchede den bordbuketterne ret så perfekt – selvom Jesper ikke anede hvordan de ville komme til at se ud, da han købte brudebuketten:

Charlotte & Jesper_187

De store bukketter i baggrunden er dem vi havde med i kirken – og kagen var også pyntet med (sukker)blomster:

Charlotte & Jesper_209 Charlotte & Jesper_229

Der var også en masse blomster som vi ikke selv havde sørget for, fx på gaven fra mine bedsteforældre:

Charlotte & Jesper_237

Og på døren af mine forældres bil:

Charlotte & Jesper_257

Jeg kan vist blive ved med at sige det, hvert eneste år: Den dag, d. 9. juli, 2011 var simpelthen bare den dejligste dag – og det er dejligt at mindes den hvert år med alle de fantastiske billeder vi fik taget 🙂

Charlotte & Jesper_272

 

 

Tema: Reflections

IMG_3085

Da vi var i Canada i sommers opdagede vi en af de helt store fordele ved at have et barn, der sørger for at hele familien står op ved daggry. Naturen er nemlig fantastisk smuk og stille i den aller tidligste morgenstund – og selv på de allermest turistede steder var der god plads på parkerings-pladserne og ingen menensker i vejen for de smukke spejlbilleder.

‘Reflections’ er faktisk altid fine og det behøver ikke at være storslået natur og spejlblanke søer – det kan også være vinduer, solbriller, spejle eller noget helt fjerde. Jeg har fx set en del billeder af reflektioner i vandpytter – det kan se fantastisk ud. Jeg har samlet lidt sammen til inspiration – prøv fx at tænke over at få eventuelle spejlbilleder med på hverdagsbilleder. Eller tag billeder af reflektioner uden at få motivet, der kaster spejlbilledet med – det kan give et lidt anerledes, men meget fint billede der fortæller en historie på en anden måde end det mere ‘traditionelle’ billede ville have gjort 🙂

Herunder: Emilie er kravlet op på bordet og spejler sig i vinduet – hun lader til at tænke ‘ÅH NEJ! Hvordan kommer jeg nu ned igen’… :-p

IMG_4940

Herunder: Tyrone og Emilie kigger ud af vinduet, Lake Louise i morgensol, Emilie i Jespers briller, to pirater på jagt efter skatten, fanget i stuevinduet, smukke islandske bjerge på en stille dag og Emilie, der for første gang har håret sat op.

Reflections

Herunder: Mirror Lake, Banff National Park og den lille bæk, der løber forbi mine forældres hus – absolut to forskellige scenarier, men begge fulde af skønhed.

Reflections 2

Herunder: Igen, lige i nærheden af mine forældres hus. Der er pænt, derovre på Fyn.

1216

Børneterapien vol. 2

IMG_5682

‘Emilie er i god udvikling, men vi oplever at hun stadig kan reagere på uventede påvirkninger fra omgivelserne, med voldsom gråd og har brug for at blive betrygget af en voksen når der sker ændringer i omgivelserne. Vi oplever at hun reagerer fysisk når hun har været passet i gærstehuset ved dagplejerens ferie, selv om vi i samarbejde med forældrene giver hende en blid overgang. Hun går med små usikre skridt og kigger ned i jorden’.

Sådan står der i dagplejens indstilling til børneterapien. Denne her Emilie, der ‘går med små usikre skridt og kigger ned i jorden’, hende kender vi næsten ikke. Når Emilie er tryg er hun glad, sprudlende, aktiv, snakkende og grinende. Hun er kærlig, omsorgsfuld og fuld af fantasi – og hun er ikke til at holde på jorden hvis, der er noget i nærheden man kan klatre på. Men når hun bliver utryg sker der en fysisk ændring. Dagplejen beskriver at hun pludselig kan blive ude af stand til at gå ned af en bakke eller en trappe. Hun holder op med at snakke og nægter at lade sig hjælpe af andre voksne end hendes faste dagplejer. Hun lukker af, lukker sig inde og reagerer til sidst med gråd når hun ikke længere kan håndtere situationen.

Heldigvis er hun tryg det meste af tiden! Hun er tryg herhjemme, hun er tryg hos sine bedsteforældre og hun er fuldstændig tryg i sin dagpleje. Men hun er ikke altid helt tryg om tirsdagen når hun er i legestuen og der er mange andre børn, mange andre voksne. Og hun er slet ikke tryg når legestuen bliver til gæstehuset, hvilket betyder at børnene bliver passet i legestuen, men uden deres sædvanlige dagplejer (fx i forbindelse med ferie). Selv om hun kender stedet og kender de faste pædagoger opstår der mange konflikter og mange situationer som Emilie har svært ved at tackle – og når først hun på den måde er blevet sat lidt tilbage skal fundamentet bygges op igen og tirsdagene bliver endnu sværere.

Derfor har vores dagpleje endnu engang bedt om hjælp fra børneterapien – måske er der nogle redskaber de kan bruge til at undgå disse situationer? Eller til at løse dem på (endnu) bedre vis så eftervirkningerne af en enkelt dårlig oplevelse bliver mindre vidtrækkende?

Først og fremmest er vi som forældre meget taknemmelige over at der på denne måde er fokus på at gøre Emilies hverdag bedst mulig – jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen. Dagplejen i Høje Taastrup gør et helt fantastisk stykke arbejde! Emilie gør også et fantastisk stykke arbejde – hun er en tapper lille trut, selvom det nogle gange bryder sammen for hende.

Dernæst er jeg spændt på om de/vi/hun kan få noget ud af endnu et forløb i børneterapien – det er mit helt klare indtryk at Emilie allerede bliver mødt lige der hvor hun er – med en engels tålmodighed hver eneste dag – men måske er der alligevel noget nyt at hente ved at snakke med nogle flere fagpersoner.

Ind til videre er indstillingen blevet sendt, men vi har endnu ike hørt noget om hvilken type forløb børneterapien anbefaler denne gang – opdatering følger i løbet af efteråret 🙂

Ps: Og hey. Så er det jo tirsdag i dag. Så der er vist en, der skal have lov til at blive hentet tidligt 🙂

 

Strike a pose

1325

‘På et lille grønt blad, sad en larve, grå
Og den smiliede så stort fordi den tænkte på
At til sommer, når solen bliver varm og gul
Så bliver den til en stor og dejlig sommerfugl’

Kender i den sang? Jeg kendte den ikke før vi fik Emilie – og jeg kendte da slet ikke fagterne! Men Emilie har elsket den grå larve lige siden vi sang den første gang på et tidspunkt sidste sommer. Når man synger den første linje prikker man med den ene finger i den anden håndflade for at symbolisere den lille larve, der sidder på et blad. I lang, lang tid var det derfor Emilies tegn for sommerfugl – og hendes måde at bede om at synge sangen på. I den anden linje prikker man sig selv på kinderne for at vise hvor stort den lille larve smiler – og det har Emilie også taget til sig så hvis man beder hende om at smile gør hun ligesom larven – også selv om vi faktisk ikke synger sangen mere. Den er på et et tidspunkt gledet lidt i baggrunden for andre sange og er så småt blevet glemt – men da jeg fandt de her billeder kom jeg lige i tanke om den igen. Tror jeg vil høre hende om hun kan huske den når vi kommer hjem i eftermiddag 🙂

Strike a pose

De to første billeder herover er fra februar, det tredje fra april. Og herunder er det et næsten nyt billede fra juni 🙂

IMG_5437

Roser er røde

IMG_5775

Åh, jeg kunne næsten dufte de her roser da jeg sad og redigerede billederne!

Emilie kigger lidt bekymret efter sin kusine igennem rosenbusken – men om hun er bekymret for om hendes kusine skal stikke sig på en rose eller for om hun skulle få lyst til at tilbageerhverve sig sin lyserøde cykel står hen i det uvisse 😀

Hvad der ikke er uvist er at rosen i forgrunden giver en ret sjov effekt på billedet (ISO 100, F2.5, 1/1250). Resten af billederne er bare roser. Fordi de er pæne. Og fordi de duftede dejligt 🙂

IMG_5907IMG_5995 IMG_5997 IMG_5998

Billedet herunder er taget i dirkete modlys – det var lidt svært at få kameraet til at stille skarpt med så meget lys fra en nedgående sol, men ved nærmere eftertanke tror jeg at jeg skulle have brugt ‘spot-måling’ i stedet for ‘evaluerende målin’ som jeg bruger som standard. Ved at bruge spot-måling tvinger man kameraet til at måle lys-balancen i fokuspunktet i stedet for i hele billedet og dermed kunne jeg have snydt kameraet til at tro at jeg tog billede af blomsten alene og ikke af hele solen…det må jeg prøve næste gang en mulighed for modlys byder sig 🙂

Insdtillingerne var ISO 200, F2.5, 1/2000.

IMG_6009

På det sidste billede har jeg free-lenset – jeg er ved at få bedre styr på det…men blomster er også nemmere end børn…de bevæger sig ikke så meget :-p

IMG_6011

Konkurrence: Kom med til Flying Superkids!

Sponsoreret indlæg

0106

VIND 4 BILLETTER TIL SHOW MED FLYING SUPERKIDS d. 28/7 – det er virkelig nemt, det eneste du skal gøre er lige at skrive i en kommentar hvor mange billetter du gerne vil vinde (max 4) 🙂

Programmet for aftenen er:

Klokken 17: Event med Livol, børneulykkesfonden og bObles

Klokken 18.30: Show med Flying Superkids

Velgørenhedshowet afholdes af Livol i samarbejde med Flying Superkids for at samle penge ind til børneulykeksfondens arbejde for danske børns sundhed. Helt specifik går indsamlingen til et landsdækkende projekt med fokus på dagplejeres arbejde med motorisk udvikling, gennem leg, hos 1-3 årige børn. Med en 2-årig i dagpleje kan jeg kun støtte op om dette formål og jeg gldæer mig til at høre mere om børns sundhed, sikkerhed og motorik – og så glæder jeg mig til at se Flying Superkids!

Showet foregår her:

 

Showteltet

Byparken i Ørestad

C. F. Møllers Allé 70

2300 København S

 

Og det er som sagt den:

 

28. juli, 2015

 

Vil du med? Så skriv det herunder og så trækker jeg en vinder på mandag d. 13 🙂

(PS: Du kan også deltage på facebook 🙂

 

1 2 3