Detaljer

IMG_4796

Ok, tre ting:

1) Jeg fik en genial fjernbetjening til mit kamera i fødselsdagsgave (som Emilie faktisk kan finde ud af at bruge!) – så nu kan der tages billeder med mig på! Og det er altså ikke fordi jeg sådan brænder efter at se mig selv på billeder, tvært imod synes jeg at det er ret grænseoverskridende! Som udgangspunt har jeg det fantastisk med at tage billeder af andre – men! For der er et men. Men – jeg tror at jeg virkelig vil glæde mig over at have billeder som dem her af E og jeg om 10-20-30-flere år.

2) Hold da op hvor har vi hygget her til eftermiddag. VI har haft en lidt dum periode uden plads til helt almindelig hygge og værdsætten af det at være sammen. Vi har lidt for ofte tyet til ipad’en som underholdning, vi har skældt lidt for meget ud, vi har haft lidt for travlt. Men i dag har bare været god. Vi har leget, tumlet, snakket og læst – og overhovedet ikke tænkt på ipad. Jeg lover at være lige som i dag, i morgen.

3) Detaljer! Historien er i detaljerne – og dagens hygge er i små bløde fusser, hurtige krammere og smukke blå øjne. Og det har fjernbetjeningen prøvet at fange – helt uden at nogen af os opdagede det og helt uden at jeg skulle tænke over ‘at fange øjeblikket’. Det blev bare fanget (og ja, der blev også fanget virkelig mange ikke-gode billeder, men pyt med det, de er jo nemme at slette). Og nu vil jeg aflslutte dette blog indlæg til fordel for godnatlæsning, sang og sovning 🙂

IMG_4794 IMG_4865 IMG_4897 IMG_4930 IMG_4959IMG_4937

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *






This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.